Jeg er gift med Elin, og vi har 4 børn, som er fløjet fra reden. I de syv år, jeg var værkfører, lærte jeg en del om at lede og fordele arbejdet – og det har jeg glæde af i mit nuværende job i søndagsskolerne!
I min fritid holder jeg af at være i værkstedet og prøve at få gamle eller kasserede ting til at fungere igen på mange skøre og sjove måder. Lige fra gamle traktorer og til små stykker mekanik.
Jeg brænder for familieaftener, hvor hele familien kan have fællesskab om evangeliet, hygge sig og lave sjove ting. Også lejre er sagen. Her kan jeg være tæt på børnene, formidle, lege, skabe gode relationer m.m.
I selskab med mig er man sikker på et smil og et godt grin, for humor, vittigheder og skæve vinkler er vist ret godt kendetegnende for mig : )
Hjælp til klubopstart og/eller klubfremstød - også med brug af Evigglad:
Evigglad - klub cool på hjul! Jeg brænder for at lave fremstød med rullende søndagsskole Evigglad, så evangeliet når længere ud – og børneklubber får lavet PR for deres arbejde.
Fremstødene foregår ved markeder, byfester, teltmøder m.m. og jeg gør brug af forskellige ting, fx trylleri og dukketeater. Se mere på evigglad.soendagsskoler.dk