Det betyder nadveren for mig

Fire mennesker fortæller om deres tanker om nadveren

Nadveren er et rejsemåltid

For Dorthe Kobbersmed er nadveren en god vane, hvor hun adlyder Jesus’ ord.

    »Han har sagt os, at det skal vi gøre. Der er meget i gudstjenesten, hvor vi sidder og lytter eller synger, men når vi går til nadver, skal vi både høre, se og smage det. Og så skal vi knæle. Det bliver en fysisk handling på hans ord. Vi tror med kroppen, og så flytter vi os, for han har sagt det,« fortæller Dorthe.

    Hun synes, der er stor værdi i, at der er plads til alle uanset baggrund og bagage.

    »Vi knæler sammen med andre, som vi måske ikke kender. Men her er noget, hvor vi alle er lige. Der er ikke forskel på dronning Margrethe og det lille barn, som er med til nadver. Vi kommer på knæ alle sammen, og det er en god prædiken for mig. Nogle gange føler jeg også, at noget af den bagage, jeg kommer med, er blevet lettere, når jeg går derfra.«

    Dorthe ser nadveren som et vigtigt måltid i livet som kristen.

    »Jeg kan godt lide udtrykket med, at nadveren er et rejsemåltid på vores vandring. Vi får et lille måltid til livsvandringen, når vi går til nadver. Vi skal tankes op.«

Halvcirklen slutter på den anden side

For Karla Lind Brixen har nadveren for nyligt fået en særlig betydning.

    »For en måneds tid siden sagde præsten efter prædikenen: ‘Kom herop med alle jeres største nederlag og største præstationer’. Det var stærkt at blive mindet om, at i relationen til Gud er det ikke det, jeg gør, men det, han har gjort, som betyder noget. Her får jeg lov til bare at være barn hos Gud,« siger Karla.

    For nogle år siden mistede hun sin far, og siden da har symbolikken i knæfaldets halvcirkel også haft en særlig betydning.

    »Når jeg går til nadver med mine børn, vil vi gerne sidde yderst i halvcirklen, fordi vi tænker på, at den slutter på den anden side, og så sidder vi tættest på morfar. Det giver et fællesskab med dem, vi har mistet, som er på den anden side. Det er meget værd for mig at give den praksis for troen, der ligger i vores ritualer, videre til mine børn.«

    Vaner og ritualer er vigtige for os som mennesker, mener Karla.

    »Vi er sansende mennesker, og Jesus gav os noget håndgribeligt i nadveren. Det er meget betydningsfuldt med vaner og ritualer i vores trosliv, også for børnefamilier midt i en travl hverdag.«

Det er svært at gribe om

Nadveren er en lidt speciel størrelse for Gustav Friis.

    »Jeg har lyst til at tro på, at min frelse og syndsforladelse er fuldstændig uafhængig af nadveren. Gud er større end det. Jeg har ikke lyst til at pille noget centralt ud af ét af vores to sakramenter. Men Bibelen siger, vi bliver frelst ved tro og dåb. Jeg har ikke lyst til at skrue ned for det åndelige og højtidelige i nadveren, men det er svært at gribe om. Alt det, jeg har lyst til at hænge min hat på med min tro, er uafhængigt af nadveren. Alligevel er det stort for mig at gå til nadver. Det bliver konkret for mig, når Jesus er afbilledet ved alteret.«

    For Gustav er det kombinationen af de mange elementer omkring nadveren, der giver den stor betydning.

    »Det er et særligt ritual. Jeg går til nadver, knæler, beder og modtager brød og vin. Og så er der fællesskabet omkring, syndsforladelsen og billedet af Jesus. Jeg får lov til at tage del i de mange ting, som jeg er så glad for hver gang, jeg går i kirke og kommer til nadver.«

Nadveren er en fysisk forening

For Andreas Kildahl Fibiger er nadveren en af de mest fysiske oplevelser, som så direkte har med troen at gøre.

    »Det er sjældent, jeg ellers føler noget så konkret i forbindelse med min tro. Men jeg får brød og vin, som jeg får ind i kroppen. Den forening, der sker, betyder meget for mig. Det bliver en bekræftelse, hver gang jeg går til nadver. Rent fysisk bliver vi forenet. Det sker, uanset om mine følelser fortæller mig det eller ej,« fortæller Andreas.

    Han forsøger sammen med sin kone at få deres børn til at deltage i nadveren så meget som muligt.

    »De får altid brød, og hvis der er vin, får de bare en smagsprøve, og så lyser præsten velsignelsen. Selvom præsten lyser velsignelsen på andre tidspunkter i gudstjenesten, så oplever børnene den sjældent med håndspålæggelse. Det er igen med til at gøre det meget nært og til at føle på.«

    Selvom Andreas ikke er sikker på, at han forstår det hele fuldt ud, er nadveren vigtig for ham.

    »Nadveren er på én gang meget fællesskabsorienteret og samtidig individuel. Der sker enormt meget på samme tid. Det er på samme tid meget håndgribeligt og samtidig nært og til at føle på. Det er et vildt og stort mysterium, men jeg må stole på, at det sker, uanset om jeg forstår nadveren til bunds eller ej.«

Hold dig opdateret med vores aktiviteter og nyheder fra Indre Mission

Vi sender vores nyhedsmailen hver anden torsdag med nyheder fra landsarbejdet og inspiration fra de lokale fællesskaber. Du får også en oversigt over kommende begivenheder og smagsprøver på magasinet impuls.
.
Seneste artikler
500 konfirmander gik i Jesus' fodspor
Otto var én af konfirmanderne, der deltog i påskevandringen ud fra missionshuset Bethesda. Efterfølgende er han blevet endnu mere bevidst om, at det…
Det gavner fællesskabet at man ikke altid går i takt
Vi skal ikke se uenighed som en trussel mod sammenholdet, men som en mulighed for at udvikle et endnu stærkere fællesskab, siger brobygger og debattør…
Vi skal huske på at vi kan tage fejl
For Filip Bangura Fyhn, der er landsleder for IMU, er det vigtigt, at der er plads til forskelligheder og nuancer i de kristne fællesskaber, uden at…

Annoncer