Om Gensynsfest - indremission.dk
Om Gensynsfest

Velkommen til gensynsfest

Det er med stor glæde, at vi ser frem til gensynsfest på Mørkholt Strand Camping og samtidig kan fejre IMs 160 års fødselsdag.

Lovsang, forkyndelse og inspiration – hvor vi er fysisk sammen – har ikke været en selvfølgelighed gennem mange måneder. I det seneste halvandet år har fællesskabet været præget af afstand, og vi har i større eller mindre grad gjort os nye erfaringer med online medier. Det online fællesskab kan noget, men erstatter ikke det fysiske samvær. Derfor glæder vi os nu over, at vi igen kan mødes fysisk.

Gennem lovsang og forkyndelse, vil vi glæde os over Jesus Kristus og troens fællesskab. For alle aldre vil der dagen igennem være festlig stemning med fokus på den glæde, vi er sammen om.

Dagen vil også rumme plads til erfaringsudveksling og drøftelse af genåbningen i fællesskaber og klubber. Hvilke spor har coronatiden sat, og hvad betyder det for os som individer og fællesskab, når vi nu igen mødes?

Vi ses til en festlig og inspirerende gensynsfest!

Hans-Ole Bækgaard 
Formand

Jens Medom Madsen 
Generalsekretær


Ofte stillede spørgsmål

Må jeg komme uden at være tilmeldt?

Ja, det må du gerne. Vi sælger også billetter ved indgangen. Regner du med at skulle afsted, vil vi dog rigtig gerne have din tilmelding senest mandag den 6. september, så vi bedre kan planlægge. Du kan tilmelde dig her.

Kan jeg få penge tilbage, hvis jeg bliver forhindret i at komme? 

Hvis du melder afbud senest den 6. september, kan vi refundere prisen for både deltagelse og mad. Efter den 6. september kan vi ikke længere tilbagebetale for mad, da den er bestilt, og vi ikke kan garantere, at vi kan sælge din madbillet til en anden. Ønsker du at melde afbud, skal du kontakte IMs sekretariat. Skriv eller ring til Louise Grotum Thygesen

Hvordan forholder I jer til corona? 

I juni blev det vedtaget at ophæve restriktionerne vedr. forsamlinger pr. 1. september. Vi holder selvfølgelig øje med, om der skulle ske ændringer. Derudover opfordrer vi alle til at være opmærksom på den generelle vejledning, om at blive hjemme, hvis du er syg, vaske eller spritte hænder, undgå fysisk kontakt og holde lidt mere afstand m.m. Vi vil gøre, hvad vi kan, for at alle kan føle sig så trygge som muligt.

Hvor kan jeg parkere min bil?

Du kan holde din bil på den store mark lige inden indgangen til Mørkholt Strand Camping. Her vil være parkeringsvagter til at modtage dig, når du kommer. 

Er det muligt at få møderne oversat til andre sprog? 

Vi kan skaffe tolke, der kan oversætte til engelsk, farsi, arabisk eller tigrinya. Hvis du ønsker tolkning, skal du sende en mail til Erik Empleo Hansen senest den 6. september. 

We can provide interpreters who can translate into English, Farsi, Arabic or Tigrinya. If you want an interpretation, you must send an email to Erik Empleo Hansen no later than the 6th of September. Follow this link to find contact informations.

Kan jeg følge møderne online, hvis jeg ikke kan komme?

Hvis du ikke har mulighed for at deltage i Gensynsfesten på Mørkholt, kan du følge med hjemmefra. Vi livestreamer alle møder og har gæster i vores livestudie op til og efter hvert møde. Streamet kan findes på IMs Facebookside og YouTubekanal og via linket imedia.dk/LIVE. Vi gemmer optagelsen året ud.

Indre Mission
Korskærvej 25
7000 Fredericia
T: 75 92 61 00
E: post@indremission.dk

Persondatapolitik
Cookiepolitik
Følg vores aktiviteter