Jeg er så velsignet at være gift med min kæreste, Torben, og vi har sammen to voksne børn og en svigersøn. I hjertet er jeg både bornholmer og israeler, selvom jeg har boet 14 år i København, hvor jeg uddannede mig til teolog. Endnu flere år har jeg boet i Børkop, hvor byens højskole – Indre Missions Bibelskole – var grunden til, at vi flyttede fra hovedstaden til landsbyen. Der fik jeg lov at være lærer i 13 år, og undervisning i bibelske skrifter, etik og sjælesorg samt samtaler om tro og liv blev min livsopgave.
Jeg elsker at læse romaner, krimier, opbyggelige kristne bøger og fagbøger, så det var meget meningsfuldt for mig at være forlagschef på Forlagsgruppen Lohse i knap seks år.
Desuden hygger jeg mig med at se film, strikke, cykle og gå ture. Og så elsker jeg at rejse og opleve nye måder at leve på.
Fokusområder
Leder af frivillige, redaktøropgaver og undervisning
Jeg kan tilbyde
Undervisning om kvinders værdi ud fra bibelske eksempler
Undervisning om det kristne menneskesyn og hvad det betyder for vores syn på krop, følelser og seksualitet
Undervisning for forældre og ledere i, hvordan vi kan tale med børn og unge om krop, følelser og seksualitet
Bibelundervisning med fokus på, hvad teksten siger os i dag. Jeg har aktuelle oplæg til følgende skrifter:
Jobs bog – Gudsbilleder og Kristusglimt
Prædikerens Bog – Spis, drik og vær glad!
Hebræerbrevet – bl.a. om frelsesvished
Johannes’ Åbenbaring – med fokus på det kristne håb
Spændende beretninger fra arbejdet på AdamogEva.dk