Finn Najbjerg - indremission.dk
Finn Najbjerg

Finn Najbjerg

Missionær
Krokusvej 15, Vinderslev
8620 Kjellerup
T: 27473498

Lidt om mig selv

Min barndom var på en landejendom i Feldborg, nord for Aulum.

Forud for min ansættelse i Indre Mission den 1. januar 1980 har jeg arbejdet ved landbruget, kørt lastbil og været assistent på sømandshjem.

Siden 1980 har jeg været gift med Anne-Marie og vi har fem børn, som alle er ude i den store verden. Vi har syv børnebørn.

Mit virke som missionær har været med bopæl i Hillerød, Brovst, Rønne, Løgumkloster og siden 2007 i Region Midt med bopæl i Vinderslev ved Kjellerup.

I min fritid finder jeg gerne arbejdstøjet frem og tager fat på praktiske gøremål med hus, have, brænde og meget andet hobbyarbejde.

Fokusområder

Mine fokusområder er forkyndelse, undervisning, husbesøg, møde tilrettelægning og afvikling.

Særlige fokusområder er:

At varetage den daglige ledelse af Indre Missions Andagter og Sjælesorgslinjen

Region Midts repræsentant i Indre Missions Seniorteam. Det kaster også nogle opgaver af sig. 

Jeg kan tilbyde

Jeg tilbyder forkyndelse og især undervisning på en række områder:

Mit foretrukne område er undervisning ud fra Det gamle Testamente. Der findes en lang række personer, som er gode at følges med på troens vej. De måtte igennem de samme trængsler, anfægtelser og glæder i Herren, som vi møder på troens vej.

Opfyldelsen i Jesus af alle de gamle løfter ses bedst i lyset af løfterne, derfor er GT et uvurderligt skatkammer. Forhør om aktuelle emner.

Bibelundervisning over emner fra Salmernes bog. Forhør om aktuelle emner.

Der kan også være andre emner jeg arbejder med for tiden.

Temamøder med Power Point om salmedigterne Martin Luther, Paul Gerhardt, Thomas Kingo og Hans Adolph Brorson. Alle på ca. 60 minutter.

Temamøderne er egnet til f.eks. eftermiddagsmøder. Kan evt. deles i to dele med kaffepause i midten.

Ved aftale kan jeg medbringe bogsalg i forbindelse med møderne.

Min ansættelse i Indre Mission er på 32 timer.

Jeg går på pension pr. 1. september 2024 og holder orlov i tiden 1. september 2024 – 1. marts 2025

Indre Mission
Korskærvej 25
7000 Fredericia
T: 75 92 61 00
E: post@indremission.dk

Persondatapolitik
Cookiepolitik
Whistleblowerordning
Følg vores aktiviteter