710-lejren er igen blevet populær

Flere teenagere tager igen med, når lejrstedet Lyngsbo ved Fredericia danner rammer for 710-lejrene

    Udvalget bag 710-lejrene, som arrangeres af IMU, valgte at ændre pr-strategi, da antallet af deltagere gennem en del år havde været faldende.

    "Vi skiftede flyers ud med Facebook, og så valgte vi at blive meget mere opsøgende i forhold til lederne for teenklubberne i området," forklarer David Ingemansen, der er lejrchef.

    Det har vendt situationen, og der er langsomt kommet flere teenagere. På lejren i november toppede det med 63 deltagere.

    "Det er fedt med de mange teenagere. Det er dejligt med al den larm," siger lejrchefen.

    "Vi ønsker at give teenagerne et billede af en nær og kærlig Gud, som bekymrer sig om hver enkelt."

    Det lykkes ifølge 15-årige Laura fra Bøgballe.

    "Det er en megafed lejr, hvor vi hører meget om Gud," fortæller hun, og nogle andre teenagere giver lejren fem stjerner: "Fællesskabet og lovsangen er nice".

Situationen i regionerne

En rundringning til andre teenlejre i landet, som arrangeres af IMU, viser, at antallet af teenagere, der har deltaget på teenlejre det sidste år, nogle steder er langsomt stigende. For eksempel i Region Nord.

    "Vi oplever en større tilslutning af teenagere. De er gode til at invitere hinanden med, og måske er vi som ledere også blevet bedre til at spørge mere direkte, om de vil med på lejr," fortæller Daniel Russell på vegne af ledergruppen.

    Andre steder er antallet af teenagere stabilt. Det gælder for eksempel i Region Aarhus, Region Midt og på nogle af lejrene i Region Øst.

Hold dig opdateret med vores aktiviteter og nyheder fra Indre Mission

Vi sender vores nyhedsmailen hver anden torsdag med nyheder fra landsarbejdet og inspiration fra de lokale fællesskaber. Du får også en oversigt over kommende begivenheder og smagsprøver på magasinet impuls.
.
500 konfirmander gik i Jesus' fodspor
Otto var én af konfirmanderne, der deltog i påskevandringen ud fra missionshuset Bethesda. Efterfølgende er han blevet endnu mere bevidst om, at det…
Det gavner fællesskabet at man ikke altid går i takt
Vi skal ikke se uenighed som en trussel mod sammenholdet, men som en mulighed for at udvikle et endnu stærkere fællesskab, siger brobygger og debattør…
Vi skal huske på at vi kan tage fejl
For Filip Bangura Fyhn, der er landsleder for IMU, er det vigtigt, at der er plads til forskelligheder og nuancer i de kristne fællesskaber, uden at…

Annoncer