Vi skal hjælpe hinanden videre efter coronakrisen

Både medarbejdere og frivillige har brug for at blive hjulpet videre på en god måde efter coronakrisen

Landet er i gang med at genåbne efter coronakrisen, og det er Indre Mission også. En række IM-fællesskaber er begyndt at holde møder igen, og i denne uge begynder alle de medarbejdere, der har været hjemsendt siden marts, at genoptage arbejdet.

I Region Syd samler regionsleder Bjarne Taulborg alle medarbejdere til en opstartsdag i missionshuset i Kolding den 10. juli.

»Medarbejderne har været ude på en lang rutschetur under coronakrisen, og det har påvirket dem på forskellig måde. Derfor får hver medarbejder rigtig god tid til at fortælle om deres oplevelser, og om hvordan krisen har påvirket dem. Nogle af de hjemsendte medarbejdere har nydt at være hjemme, mens andre har haft det svært med det. Der er også medarbejdere, som har arbejdet hele tiden og har haft ekstra opgaver,« forklarer Bjarne Taulborg, der mener, at det er afgørende for processen, at medarbejderne i regionen er en del af et team.

»Der er sket en forandring med os alle sammen, og hvis vi skal takle det på en god måde, er vi nødt til at mødes og mærke hinanden og hjælpe hinanden i den tid, der kommer,« siger regionslederen, der i de næste måneder vil følge medarbejderne for at høre til deres trivsel.

Samle de frivillige

Men coronakrisen har ikke kun sat sine spor hos de lønnede medarbejdere i Indre Mission. Det har den også hos de frivillige.

»Jeg tror, at vi ser de samme reaktioner hos mange frivillige,« forklarer Bjarne Taulborg, der er med i et udvalg, som har arbejdet med, hvilke konsekvenser det har for det frivillige arbejde, at alt har været lukket ned.

»De frivillige står i samme situation som medarbejderne. Derfor vil vi gerne opfordre bestyrelserne for IM-fællesskaberne til at finde et tidspunkt i august, hvor de mødes med de frivillige og taler om, hvordan de kan komme videre på en god måde.

Det vil være godt, om bestyrelsen fortæller om deres indstilling til, hvordan arbejdsgrenene kører videre, og at de frivillige får mulighed for at dele deres glæder og frustrationer ved situationen,« siger regionslederen.

Hold dig opdateret med vores aktiviteter og nyheder fra Indre Mission

Vi sender vores nyhedsmailen hver anden torsdag med nyheder fra landsarbejdet og inspiration fra de lokale fællesskaber. Du får også en oversigt over kommende begivenheder og smagsprøver på magasinet impuls.
.
500 konfirmander gik i Jesus' fodspor
Otto var én af konfirmanderne, der deltog i påskevandringen ud fra missionshuset Bethesda. Efterfølgende er han blevet endnu mere bevidst om, at det…
Det gavner fællesskabet at man ikke altid går i takt
Vi skal ikke se uenighed som en trussel mod sammenholdet, men som en mulighed for at udvikle et endnu stærkere fællesskab, siger brobygger og debattør…
Vi skal huske på at vi kan tage fejl
For Filip Bangura Fyhn, der er landsleder for IMU, er det vigtigt, at der er plads til forskelligheder og nuancer i de kristne fællesskaber, uden at…

Annoncer