Sådan bliver der fest i missionshuset

I IM-fællesskabet er vi alle sammen værter for hinanden. Det mener Dyveke Nepper, der synes, at missionshuset kan noget ekstraordinært

Dyveke Nepper er eventmanager og koncertkonsulent og har stået i spidsen for nogle af de senere års mest nytænkende arrangementer i Indre Mission.

For de fleste mennesker, som træder ind i et IM-fællesskab, er det afgørende ikke, hvad de hørte fra talerstolen den første aften. Det afgørende er, om de følte sig set og taget godt imod. Om der var nogen, som satte sig hos dem, snakkede med dem og hjalp dem med at forstå, hvad der skete.

Det forklarer Dyveke Nepper i den nyeste udgave af impuls. Som eventmanager og koncertkonsulent i Indre Mission har hun stået i spidsen for nogle af de senere års mest ny-tænkende arrangementer i bevægelsen. Det gør hun også for konferencen ECHO, som løber af stablen den 23.-25. september.

Opmærksomme på hinandens behov

Mange af hendes erfaringer fra de store events kan også bruges i de lokale møder i missionshusene, forklarer hun og peger bl.a. på, at det i bund og grund handler om, at alle tager værtsrollen på sig og er opmærksom på hinandens behov. Især hvis der står en i døren, som vi ikke har set før.

Dyveke Nepper er vant til at arrangere koncerter og events med stort budget og masser af udstyr, men i missionshuset handler det meget mere om, at mennesker føler sig mødt og set, som de er, mener hun.

Missionshuset kan noget særligt

"Det er de færreste IM-fællesskaber, der har ressourcer til at skabe et show, der er så godt, at fremmede mennesker gider bruge en aften på det. Men vi kan noget andet. Vi kan tilbyde et rum, hvor man kan være nysgerrig, stille spørgsmål og forhåbentlig også være i tvivl. Det er der ikke så mange steder, man kan. Ikke engang til en gudstjeneste! Men i missionshuset kan man møde mennesker, som nysgerrigt og oprigtigt spørger ind til én, og som er parate til at tale om emner, som mange ikke engang kan tale med deres nærmeste venner om. Det er ekstraordinært, så lad os gøre os umage med at dyrke det,« foreslår hun.

Dyveke Nepper opfordrer til at tage flere eksistentielle emner op i missionshuset, hvis vi vil have flere og nye mennesker med.

Skaber netværk og relationer

"Måske skal vi invitere politikere til debataftener om eksistentielle emner forud for et folketingsvalg eller kommunalvalg. Måske skal vi invitere til debat om børneopdragelse. Der er ikke umiddelbart meget forkyndelse i den slags arrangementer, men hvis debatten lægger op til en snak ved bordene, så er der jo masser af muligheder for, at vores værdier og overbevisninger kan komme i spil i samtalerne. Og samtidig skaber det netværk og relationer," siger Dyveke Nepper.

Hele interviewet med Dyveke Nepper kan læses i impuls nr. 8, som i sit tema fokuserer på, hvordan missionshusets møder og arrangementer bliver mere attraktive for dem, der ofte deltager, og for dem, som vi gerne vil invitere ind i fællesskabet.
 

Læs impuls online her - eller tegn abonnement og start med et godt tilbud her.

Hold dig opdateret med vores aktiviteter og nyheder fra Indre Mission

Vi sender vores nyhedsmailen hver anden torsdag med nyheder fra landsarbejdet og inspiration fra de lokale fællesskaber. Du får også en oversigt over kommende begivenheder og smagsprøver på magasinet impuls.
.
500 konfirmander gik i Jesus' fodspor
Otto var én af konfirmanderne, der deltog i påskevandringen ud fra missionshuset Bethesda. Efterfølgende er han blevet endnu mere bevidst om, at det…
Det gavner fællesskabet at man ikke altid går i takt
Vi skal ikke se uenighed som en trussel mod sammenholdet, men som en mulighed for at udvikle et endnu stærkere fællesskab, siger brobygger og debattør…
Vi skal huske på at vi kan tage fejl
For Filip Bangura Fyhn, der er landsleder for IMU, er det vigtigt, at der er plads til forskelligheder og nuancer i de kristne fællesskaber, uden at…

Annoncer