De mindste var sammen med deres forældre samlet til leg og hygge, da Lindved Missionshus ved Vejle fredag den 10. maj startede legestue op for de 0-6-årige.
»I Lindved er der flyttet flere børnefamilier til med små børn. Børneklubben starter først fra seks år, og derfor var der et ønske om at lave en legestue – en forælder/barnklub, hvor børnefamilier ud fra et fleksibelt koncept kan lege og synge – og også have god tid til at drikke en kop kaffe med hinanden,« forklarer Sidsel Hornbæk Jakobsen, der selv var af sted med sine to drenge.
Der har været god opbakning til at starte klubben op fra engagerede forældre, forklarer Sidsel.
Legestuen holdes en gang om måneden i Lindved Missionshus og kombineres med spaghettigudstjeneste i kirken og fællesspisninger i missionshuset.