Å-festival 2021 er aflyst … men

Hellere ikke i år bliver der Å-festival i Sdr. Felding som det plejer. Men lederteamet arbejder fortsat på en eller anden markering af pinsen.

Å-festival 2021 er aflyst, og festivalgæsterne må derfor vente endnu et år med igen at række armene i vejret i Sdr. Felding i pinsen.

De håbede længe, men til sidst måtte lederteamet bag Å-festival give op og aflyse Å-festival 2021. De ærgrer sig over, at de må aflyse.

»Vigtigt for Å-festival er det kristne fællesskab. Men fortsatte restriktioner grundet covid-19 udfordrer dette fællesskab, for vi kan ikke mødes 3000-4000 mennesker i Sdr. Felding. Det vil ikke være forsvarligt,« skriver lederteamet og takker for den store økonomiske opbakning, festivalen har mødt det seneste år.

Også i 2020 slog covid-19 benene væk under den fysiske festival i Sdr. Felding. I stedet leverede festivalen et digitalt alternativ, som blev sendt live.

Om et lignende alternativ bliver muligt i år, er endnu uvist, men lederteamet lufter selv i forbindelse med aflysningen, at de arbejder på et eller andet, og at det i den kommende tid er værd at holde øje med festivalens Facebookside.

Hold dig opdateret med vores aktiviteter og nyheder fra Indre Mission

Vi sender vores nyhedsmailen hver anden torsdag med nyheder fra landsarbejdet og inspiration fra de lokale fællesskaber. Du får også en oversigt over kommende begivenheder og smagsprøver på magasinet impuls.
.
Jesus kom til Emrah i en drøm
Emrah er flygtet fra Tyrkiet, fordi han er blevet kristen. Nu er han frivillig i den tyrkiske menighed i København og bruger tid på at evangelisere…
Alt er tilladt men ikke alt er morsomt
Standupkomikeren Jakob Svendsen har ikke mange hellige køer, men tror på en hellig Gud.
500 konfirmander gik i Jesus' fodspor
Otto var én af konfirmanderne, der deltog i påskevandringen ud fra missionshuset Bethesda. Efterfølgende er han blevet endnu mere bevidst om, at det…

Annoncer