Hotel Hebron mistede 620 bestillinger på en time - indremission.dk
Hotel Hebron mistede 620 bestillinger på en time
Hotel Hebron mistede 620 bestillinger på en time

28.12.2020

Hotel Hebron mistede 620 bestillinger på en time

Hotel Hebron i København kommer ud af året med et stort underskud, men Peter Bech er stolt af, at hotellet har klaret sig bedre end konkurrenterne




Da myndighederne lukkede de første 37 kommuner ned i begyndelsen af december, deriblandt kommunerne i hovedstadsområdet, mærkede Hotel Hebron i København det lynhurtigt.

"Vi mistede 620 bestillinger på overnatninger på en time," forklarer hotellets direktør, Peter Bech. 

"Vi var noget rystede. Vi har mange knapper at skrue på, så vi kan klare de vilkår, der møder os, men Covid-19 er en usynlig fjende, som vi ikke kan stille noget op over for. 2020 har været det værste år i hotelbranchen i København nogensinde." 

Når det er sagt, så er hoteldirektøren ikke helt til hundene over den vanskelige situation. 

"Vi er lidt stolte over, at vi har klaret os lidt bedre end vores konkurrenter. Vi kommer ud af året med et stort underskud, så vi er taknemmelige for, at vi har Indre Mission i ryggen," siger Peter Bech.

Hotellet er lukket i julen og forventer at genåbne den 4. januar.


.
Indre Mission
Korskærvej 25
7000 Fredericia
T: 75 92 61 00
E: post@indremission.dk

Persondatapolitik
Cookiepolitik
Følg vores aktiviteter