Ny økonomichef tiltræder 1. februar - indremission.dk
Ny økonomichef tiltræder 1. februar
Ny økonomichef tiltræder 1. februar

10.12.2020

Ny økonomichef tiltræder 1. februar

Indre Missions nye økonomichef kommer fra bankverdenen. Han er 48 år og bor i Herning.




48-årige Bjarne Christensen fra Herning bliver ny økonomichef i Indre Mission. Han tiltræder 1. februar stillingen, som har stået ledig siden 1. oktober, hvor Leo Christensen fratrådte.

Bjarne Christensen er bankuddannet og har siden 1996 haft forskellige jobs i bankverdenen. Senest som landbrugskundechef i Realkredit Danmark.

»Jeg har i mange år været i en branche, hvor det handler om at hjælpe virksomheder og enkeltpersoner til at placere og investere deres penge, så de kunne blive endnu rigere. Det har jeg været glad for, men jeg har også flere gange overvejet at skifte spor og bruge min viden og erfaring i en større sags tjeneste,« siger han.

Det får han rig mulighed for i IM, hvor både indsamling og virksomhedsdrift handler om at skabe de bedst mulige rammer for missionsarbejdet.

»Jeg har ikke en færdig køreplan for mit arbejde, men én af de ting, der ligger mig meget på sinde, er at vi skal have flere til at bære med i missionsarbejdet. Det glæder jeg mig til at arbejde for,« siger han.

Som økonomichef bliver Bjarne Christensen desuden afdelingsleder for 11 medarbejdere i Økonomi og Kundeservice på Indre Missions Hus i Fredericia, og han bliver en del af IM’s daglige ledelse.

Bjarne Christensen er gift med Else Marie og far til fire store børn. Familien er aktiv i Herning IM.


.
Indre Mission
Korskærvej 25
7000 Fredericia
T: 75 92 61 00
E: post@indremission.dk

Persondatapolitik
Cookiepolitik
Følg vores aktiviteter