Bibelsnak er klar med nye afsnit

Podcasten bibelsnak har fået ny vært og er klar med nye afsnit efter en længere pause

Efter forårets hjemsendelser er podcasten Bibelsnak i gang igen med fire nye afsnit om Markusevangeliet.

»Vi vil gerne inspirere flere unge til at læse i Bibelen og snakke om det, de har læst, med andre,« fortæller Anders Bjerregaard, der siden februar har været vært for podcasten som en del af sin ansættelse i IMU. Han har allieret sig med Peter Bastrup Madsen, der er fast medvært i podcasten. I hvert afsnit læser og diskuterer de et kapitel i Bibelen.

»Hvert afsnit tager 20-30 minutter, så det passer jo lige med cykelturen på vej til skole eller på arbejde. Den primære målgruppe er unge kristne i 18-30-årsalderen, men vi vil også gerne hjælpe de søgende, der ikke er vokset op i kristne kredse, med at komme i gang med at læse i Bibelen. Måske kan de efterfølgende få lyst til at deltage i et kristent arrangement eller fællesskab,« siger Anders.

Både nye og gamle afsnit er tilgængelige på blandt andet Imedia, Spotify og iTunes. Følg Bibelsnak på Facebook, hvor der løbende kommer besked om nye afsnit og konkurrencer.

Hold dig opdateret med vores aktiviteter og nyheder fra Indre Mission

Vi sender vores nyhedsmailen hver anden torsdag med nyheder fra landsarbejdet og inspiration fra de lokale fællesskaber. Du får også en oversigt over kommende begivenheder og smagsprøver på magasinet impuls.
.
Ny musikkonsulent er passioneret lovsangsmusiker
Mads Simonsen er ny medarbejder i Østdanmark og skal inspirere til lovsang i regionen. 
Stor opbakning til nyt familietiltag i missionshuset
I Café Morgenstund Delight mødes forældre og børn til brunch og uformel hygge lørdag formiddag .
Ægtepar vil høre om hverdagslivet
I mange år har ægteskabskurset Godt Begyndt styrket samtalen i parforholdet.

Annoncer