Børnebibler sælger godt

Bibelfortællinger for børn fylder godt på Lohses bestsellerliste for 2020. Førstepladsen indtages dog af en ny bog fra en dansk forfatter.

Med ikke mindre end fire titler ud af ti dominerer genfortællinger af Bibelen for børn listen over de mest solgte bøger på Forlagsgruppen Lohse i 2020. Men nummer 1 på bestsellerlisten er ikke en børnebog. Det er Om vagabonder, hyrder og engle, der indeholder 31 eftertanker af rektor Børge Haahr Andersen.

Forlagschef Holger Skovenborg glæder sig over, at en ny bog af en dansk forfatter har solgt så godt, at den ligger øverst på bestsellerlisten.

»Børge Haahr Andersen skriver med en underfundig og underspillet vestjysk humor forenet med et klart kald til omvendelse og tro. Ellers er det bemærkelsesværdigt og glædeligt, at den lille bog om Guds ledelse af Lars Jensen har fået så stor udbredelse. Den er skrevet af en ung til unge og hedder: Hvad vil du med mit liv Gud?« siger forlagschefen. Holger Skovenborg fortæller, at en række af Forlagsgruppen Lohses faste udgivelser også sælger godt.

»Listen over de ti mest solgte bøger ser bort fra de udgivelser, der kommer fast i nye udgaver hvert år, og som hvert år ligger suverænt i toppen. For eksempel er der på nær et par hundrede solgt lige så mange eksemplarer af Julemagasinet 24:12 som i 2019 på trods af usikkerhed omkring julegudstjenester og andre oplagte muligheder for uddeling,« fortæller forlagschefen.

Forlagsgruppen Lohse er kommet godt ud af 2020.

»Omsætningen er kun faldet med syv procent på trods af, at bogsalget ved møder, bibelcampinger og andre stævner har været stort set ikke-eksisterende. Det er meget glædeligt og giver håb for det nye år.«
 

Forlagsgruppen Lohses bestsellerliste for 2020
 

1. Om vagabonder, hyrder og engle af Børge Haahr Andersen

2. Kærlighedens 5 sprog af Gary Chapman

3. Hvad vil du med mit liv, Gud? af Lars Jensen

4. Børnenes bibelbog af Anne de Vries

5. Frihedens fundament af Lynn Austin

6. Løft en flap bibel af Sally Lloyd-Jones

7. Troslære for teenagere af Henrik Gren Hansen

8. NT - Gå på opdagelse i Bibelens fortællinger af Charlotte Thoroe

9. Bibelen hver dag af Beate Højlund

10. Ved kilden af Øivind Andersen

På listen er ikke medtaget faste, årlige udgivelser og hæfter
 

Læs mere om bøgerne på lohse.dk, der netop nu holder udsalg med gode priser på flere bøger.

Hold dig opdateret med vores aktiviteter og nyheder fra Indre Mission

Vi sender vores nyhedsmailen hver anden torsdag med nyheder fra landsarbejdet og inspiration fra de lokale fællesskaber. Du får også en oversigt over kommende begivenheder og smagsprøver på magasinet impuls.
.
Ny musikkonsulent er passioneret lovsangsmusiker
Mads Simonsen er ny medarbejder i Østdanmark og skal inspirere til lovsang i regionen. 
Stor opbakning til nyt familietiltag i missionshuset
I Café Morgenstund Delight mødes forældre og børn til brunch og uformel hygge lørdag formiddag .
Ægtepar vil høre om hverdagslivet
I mange år har ægteskabskurset Godt Begyndt styrket samtalen i parforholdet.

Annoncer