Ny og enkel måde at blive tilknyttet Indre Mission på

Fællesskaber uden vedtægter og mindre grupper kan nu tilknytte sig Indre Mission og blive en del af det store fællesskab

Nu er det muligt for fællesskaber at blive tilknyttet Indre Mission på en mere enkel måde end ved at blive tilknyttet som et traditionelt IM-fællesskab med vedtægter.

»Baggrunden for denne nye mulighed er, at der er grupper, som har samme åndelige profil som IM, men som ikke falder ind i de traditionelle rammer,« fortæller vicegeneralsekretær Peter Nord Hansen.

»Åndeligt vil de gerne være en del af IM, men de synes ikke, at det er oplagt at blive tilknyttet som et IM-fællesskab med vedtægter. Derfor har vi åbnet for, at man kan være en del af IM på en enkel og mere lavpraktisk måde,« forklarer han.

Så enkelt som muligt

Peter Nord Hansen fortæller, at den nye mulighed, hvor man er tilknyttet IM uden vedtægter, for eksempel kan bruges af bede- og bibelgrupper, sognefællesskaber eller fællesskaber, der samler personer fra et større område. Muligheden kan også bruges af for eksempel klynger i valg- eller frimenigheder.

Han forklarer, at fordelen med en tilknytning uden vedtægter er, at det er meget enkelt. Til gengæld har man så ikke de samme muligheder med hensyn til gavebidrag, momsrefusion og foreningstilskud, som en tilknytning med vedtægter har.

»Med tilknytningen uden vedtægter har vi forsøgt at gøre det så enkelt som muligt. Der er tale om en løsere tilknytning, men samtidig signalerer man, at man ønsker at være en del af bevægelsen og at få information om, hvad der sker i IM,« siger vicegeneralsekretæren.

Få mere information om, hvordan man kan være tilknyttet IM.

Hold dig opdateret med vores aktiviteter og nyheder fra Indre Mission

Vi sender vores nyhedsmailen hver anden torsdag med nyheder fra landsarbejdet og inspiration fra de lokale fællesskaber. Du får også en oversigt over kommende begivenheder og smagsprøver på magasinet impuls.
.
Forskellighed er en styrke
Vi må ikke blive for ens, lød det ved hovedbestyrelsesmødet, som havde fokus på mission og mangfoldigheden i bevægelsen. …
Missionen går nye veje i Thy
En række kirkelige initiativer ruller ind over Thy og Mors med det formål at gøre kirken mere relevant for lokalsamfundet. Dette sker gennem nye…
Ny plakat skal pege på Indre Missions formål og visioner
Indre Mission har sendt en plakat ud til de lokale IM-fællesskaber .

Annoncer