De bibelske udsagn holder - indremission.dk
Indre Missions Tidende

04.09.2015

De bibelske udsagn holder

Ud fra egen erfaring fortæller Peter om forholdet mellem kirken og de homoseksuelle




"Jeg har ikke lyst til at fortælle offentligheden om min seksualitet, men jeg har følt et behov og måske endda et kald, som gjorde, at jeg måtte være åben. Der er så få, der fortæller om det med det udgangspunkt, jeg har."

    Sådan siger Peter Nissen om grunden til, at han vil fortælle om at være homoseksuel, og om de tanker, han har gjort sig om holdningerne til homoseksualitet i samfundet og i kirken.

    Hans engagement i spørgsmålet førte for år tilbage til formandsposten i Basis, som er en kristen støttegruppe for mennesker med en problematisk seksualitet. Basis arbejder i fællesskab med Agape. Engagementet i Basis forlod han, da han flyttede til England. IMT har fanget ham under et ophold i Danmark.

Alle må forholde sig til det

"Der er sket meget, siden jeg første gang betroede nogen, at jeg havde et homoseksuelt problem," siger han. "Dengang var det ikke noget, man talte om. I dag bliver det ligefrem promoveret. Den voldsomme promovering overalt har presset alle og enhver til at skulle forholde sig til det – også kirken."

    Selv om tingene er blevet vanskeligere for kristne homoseksuelle, har det ifølge Peter Nissen desværre ikke betydet, at de kirkelige kræfter, der ønsker at støtte homoseksuelle til et liv i Bibelens lys, er blevet styrket.

    "Det er blevet voldsomt politisk ukorrekt overhovedet at stille spørgsmålstegn ved de politiske homoseksuelles propaganda," forklarer han. "Så længe kirken ikke åbent kan debattere spørgsmålet med en kritisk holdning til fænomenet, kommer vi ikke ind til kernen."

    Inden vi går længere ind i dette, skal vi høre lidt mere om, hvilken baggrund Peter Nissen har for at udtale sig.

De bibelske udsagn holder

"I sommeren 1997 måtte jeg erkende, at jeg havde et homoseksuelt problem. Det betød, at jeg stod i et valg. Jeg måtte enten gå den vej, der var den bibelske, og på den måde blive bevaret i troen. Eller også kunne jeg finde en partner af samme køn og dermed opgive det bibelske liv," forklarer han.

    For Peter holder de bibelske udsagn om seksualitet også i dag. "Det mener jeg, ud fra den psykologiske indsigt som jeg fik, parallelt med den teologiske. Hvis du i dag som kristen vedgår en homoseksuel seksualitet, kan du finde et netværk af kristne, der lever homoseksuelt, men jeg mener, de tager fejl," siger han med vægt.

    Hans erfaring er, at forskningen i homoseksualitet ikke er upartisk. Man må ikke inddrage miljøets eventuelle påvirkning. "Så længe forskningen ikke er objektiv, så kender vi ikke årsagerne. Vi har faktisk ikke et videnskabeligt grundlag at diskutere ud fra."

    I modsætning til en del såkaldt sagkundskab, stiller han spørgsmålstegn ved, om nogen bliver født som homoseksuelle. "Der er mange vidnesbyrd om, hvor flydende seksualiteten er. I teenagetiden går de fleste for eksempel igennem en periode, hvor de er tiltrukket af begge køn."

    Han synes, det homoseksuelle slagord 'én gang homoseksuel altid homoseksuel' er misvisende. Det er han selv et eksempel på.

Præget for livet

Da Peter Nissen som 21-årig erkendte sin homoseksualitet, besluttede han, at han ønskede at leve efter Bibelens anvisninger, og sådan har han haft det siden. "Jeg blev klar over, at jeg ikke egner mig til at leve alene. Så på et tidspunkt begyndte jeg at søge efter et kommunitet, et fællesskab af kristne."

    Det mest interessante fandt han i England. Det er et anglikansk sted, hvor der kun bor enlige mænd. Nogle vil kalde det et kloster, men det har en negativ klang i mange danskeres ører, så han foretrækker ordet kommunitet. Der boede han i halvandet år.

    "Opholdet i kommunitetet har præget mig for livet. Gennem mit nære samliv med disse mænd fandt jeg ud af, at jeg havde brug for en kvinde i mit liv. Kommunitetet gav en helt særlig mulighed for at leve Gud nær, og det gav Gud mulighed for at arbejde med mig. Kommunitetet gav mig en god støtte til at leve i cølibat, som er det, vi som kristne forventer af en homoseksuel."

Mennesker er forskellige

Når Peter i dag er gift med Bodil, skyldes det den udvikling, han er gået igennem siden 1997. "Kommunitetet blev den sidste væsentlige station for mig til at kunne indgå i et ægteskab," forklarer han. "Jeg tror, et kommunitet kan være en hjælp for rigtig mange. Eller rettere: jeg tror, at det kan være en hjælp i større eller mindre grad for alle."

    Han understreger, at der ikke findes en bestemt mirakelkur. "Nogen har en naiv opfattelse af, at det her er noget, der bare kan fikses ved bøn eller ved en dæmonuddrivelse eller et terapiprogram. Men der findes redskaber, som kan hjælpe."

    Der er flere gange blevet bedt for Peter både i det stille og med håndspålæggelse. "Det har aldrig været spildt, men jeg gik ikke igennem en mirakelløsning."

    Han er omhyggelig med sine formuleringer, for han vil ikke generalisere. "Vi mennesker er forskellige på rigtig mange måder, men som kristne tror vi på, at Gud har givet os nogle rammer for livet, som vi alle må leve efter. Nogen må kæmpe mere med det end andre. Sådan er det for alle kristne."

Hun sagde ja

Bodil og Peter har kendt hinanden siden teenageårene. "Vi har i mange år haft øje for hinanden, men vi var ikke klar til et tættere forhold. For mit vedkommende havde det baggrund i min homoseksualitet. Men da jeg havde besluttet mig for at forlade kommunitetet, mindede Gud mig om, at jeg skulle kontakte Bodil."

    Bodil arbejdede som jordemor i Brighton, og det vidste Peter godt, men de havde ikke været i kontakt med hinanden, mens de begge boede i England. Tilskyndelsen til at kontakte hende havde ikke noget at gøre med, at han var på jagt efter en kone, understreger Peter. "Men det endte med, at jeg friede, og hun sagde ja."

    De bor i Oxford, hvor han er i gang med en teologisk uddannelse med henblik på at blive præst. "Jeg oplever det som holdbart, at jeg som lutheraner læser teologi i en anglikansk sammenhæng," siger han.

    Og her parkerer vi den side af Peters liv, for det er forholdet mellem de homoseksuelle og kirken, vi skal snakke om.

Lykkelig som alle andre

"Så længe den homoseksuelle bevægelse har så svært ved at håndtere selvkritik, er der desværre ikke basis for megen samtale," siger Peter Nissen. "De har opbygget en offerrolle for sig selv, som ikke holder i det lange løb."

    Han understreger, at homoseksuelle har en del at bokse med. Men det har mange andre også. "Jeg har ofte bokset med Gud. Jeg har spurgt: 'Hvor er du i dette?' Svaret, jeg har fundet, er, at Gud er der midt i min smerte."

    Undervejs i processen har Peter opdaget, at hans problemer i forbindelse med homoseksualiteten ligner dem, som andre har på andre områder i livet.

    "I begyndelsen tænkte jeg, at hvis jeg slap af med min homoseksualitet, ville jeg blive 'normal' som alle andre. Med tiden har jeg set, at mine problemer er ret almene. Alle har deres at kæmpe med. Det er forkert at anse homoseksualitet for noget helt særligt. Når vi lærer at se vores problemer som noget, der egentlig er ret alment, så har vi meget mere at snakke med andre om. Og så bliver det også lettere for kirken at forholde sig til det."

Kirkens strudseattitude

Før man for alvor begyndte at diskutere homoseksualitet offentligt, fastholdt kirken det bibelske udsagn. Men man havde en "strudseattitude".

    "I bedste fald sagde man, at det er synd for dig, men det kan vi ikke forholde os til," forklarer Peter. "Sådan var det i 1989, da loven om registreret partnerskab blev vedtaget. Debatten fortsatte, og nogle i kirken lagde sig fladt ned for de homoseksuelles krav om total ligestilling. Desværre var der også nogen, der sagde, at hvis du har homoseksuelle tilbøjeligheder, kan du ikke være kristen. Uanset om de mente det, eller det kun blev opfattet sådan, så har den forståelse været meget skadelig."

    Som Peter ser det, så gik kirken bredt forstået direkte fra ikke at forholde sig til homoseksualitet til at acceptere alt. "Hvis man har svært ved at løse et problem, så accepterer man det bare," lyder en forklaring, som han har lånt fra en anden sammenhæng.

    "Det er beklageligt, at kristenfolket ikke har været i stand til at gøre mere i forhold til seksuelle afvigelser. Den klassiske kristne del af kirken – herunder Indre Mission – har være gode til at fastholde det læremæssige bibelske syn, men de har ikke været gode nok til at række hånden ud og investere i et ja til de ramte personer."

Skabt til fællesskab

Når man som kirkelig engageret er nødt til meget klart at sige nej til en persons levevis, bliver man samtidig nødt til også at finde en måde at sige ja til personen. Gud ønsker at frelse alle.

    "Kirken skal støtte en diakonal indsats, der kan nå de homoseksuelle," understreger han. "Det handler om hjælp til at leve bibelsk. Det trænger mange forskellige grupper til. Jo mere åbne vi er, jo bedre rammer sætter vi for at sige nej til fristelsen. Vi er skabt til fællesskab. Det er ikke naturligt at køre sololøb."

    Jo sværere det er for en ung kristen at kæmpe med sin homoseksualitet, jo tydeligere skal kristne være med hjælp og støtte. "Seksuelle fristelser bliver meget stærkere, når man kæmper alene. Det første skridt til at få styr på det er, når man kan dele fristelserne med andre.

    – Det gælder alle fristelser, ikke kun de seksuelle." Det sidste føjer han til efter en lille pause.

    Han nævner hjemmesiden AdamogEva.dk som eksempel på en vellykket indsats. "Den er med til at punktere nogle af de ensidige myter, der dominerer folks bevidsthed."

Først og fremmest kristen

Peter Nissen vil ikke acceptere, at hans identitet skal defineres ud fra hans seksualitet. "Allerede med det udgangspunkt bliver det vanskeligt at samtale med de fleste," forklarer han.

    Homoseksuel, transseksuel, transvestit og så videre. Alle de labels og stempler holder ikke. For ham er der noget grundlæggende forkert i at bruge seksualiteten som en afgørende del af sin identitet. "Førhen var religion en væsentlig del af identiteten. Religion var det, der delte os op i grupper. Det kan man blandt andet se ved valg af begravelse. Det er tankevækkende, at nogen i dag mener, deres seksualitet er så væsentlig en del af deres identitet, at de ønsker en særlig begravelsesplads for homoseksuelle."

    Peter understreger, at hans kristne tro er afgørende for hans syn på verden. Den kristne tro står over alt andet, også f.eks. national identitet.

    "Vi er kristne, før vi er danskere. Vores nationale identitet bør underordnes vores kristne identitet. Det er uholdbart at sige, at der findes en særlig dansk kristendom kun for danskere. Det er på mange måder en tankevækkende parallel til det at være kristen og homoseksuel."


Læs bladet her:
.
Indre Mission
Korskærvej 25
7000 Fredericia
T: 75 92 61 00
E: post@indremission.dk

Persondatapolitik
Cookiepolitik
Følg vores aktiviteter