Det er en gave at vi kan snakke sammen - indremission.dk
Indre Missions Tidende

11.09.2015

Det er en gave at vi kan snakke sammen

Vi har ikke skjult for hinanden, når tingene har været svære, forklarer Kristian og Bodil




På plejehjemmet Atriumhaven i Brejning sidder Kristian Follmann Sørensen og ser smilende over på sin kone gennem 56 år, Bodil, der sidder ved spisebordet i sin kørestol. I november sidste år fik hun en hjerneblødning, som har gjort, at hun sidder i kørestol og skal have så meget pleje, at hun er på plejehjem.

    "Det er en lettelse, at vi kan dele alle ting," fortæller Kristian. "Jeg synes, det er en gave," understreger Bodil. "Det betyder meget, at jeg har min forstand, og at jeg kan snakke. Der er heller ikke meget andet, jeg kan."

    Parrets ægteskab har altid været kendetegnet af, at de har kunnet snakke om alt, og det har været en uvurderlig hjælp det sidste års tid.

    "Jeg kalder det en livsbetingelse. Vi ville ikke have klaret det, hvis ikke vi kunne snakke tingene igennem sammen. Vi har ikke skjult for hinanden, når tingene har været svære," forklarer Kristian.

Svær beslutning

Parret var lige kommet hjem fra en familiefest, da Bodil faldt om på badeværelset. Det var et stort chok for Kristian at finde Bodil.

    "Jeg er glad for, at jeg var så fattet, at jeg fik ringet 112," siger han. Bodil blev kørt til sygehuset i Odense og siden til Vejle. Det viste sig, at hun havde fået en hjerneblødning, som bevirkede, at hun var blevet lam i venstre side. Efter en måned på sygehus kom hun hjem, men efter 14 dage kom hun på aflastning på et plejehjem i Thyregod ved Give.

    "Vi traf en svær, men nødvendig beslutning," fortæller Bodil.

    "Jeg havde et stort behov for pleje, og det kunne vi ikke selv stå med," fortsætter hun.

    "Vi kunne have fået hjælp, så Bodil kunne være blevet hjemme, men vores hjem ville være blevet en banegård, og der skulle bruges lift til alle ting. Jeg mærkede hurtigt, at jeg ville blive slidt op af at have Bodil hjemme, og vi ville irritere hinanden," siger Kristian.

Fået mere kvalitetstid

Bodil har boet på Atriumhaven siden den 17. februar.

    "Det er sådan nogle søde mennesker, som passer mig, og beboerne er rare," fortæller Bodil med tårer i øjnene. Hver onsdag går hun til genoptræning med sin venstre arm og ben.

    "Jeg håber, at jeg kommer til at fungere bedre," siger Bodil, der glæder sig til, når Kristian kommer forbi. Han besøger hende en til to gange om dagen.

    "Når det nu ikke kan være anderledes, synes jeg, at denne ordning har givet os mere kvalitetstid. Vi kan være sammen om mange andre ting, som bare var en selvfølge før. Før holdt vi mest andagt hver for sig, nu læser vi et stykke sammen og snakker mere om tingene," fortæller Kristian.

    "Det er svært, at vi ikke længere bor sammen og kan holde hinanden i hånden. Det er tomt at komme hjem. Vi fokuserer på lyspunkterne, som er alle de år, vi har haft sammen, og at vi kan tale sammen."

Kristian tager til mange fester

"Atriumhaven er vores andet hjem, og til vinter får jeg endnu mere tid til at være her, når jeg ikke skal passe haven. Jeg oplever, at jeg kan være lidt 'diakonisk', snakke og hjælpe de andre," fortsætter Kristian.

    Han repræsenterer parret til fester, der foregår langt væk. Bodil er med, når det er i nærheden af plejehjemmet.

    "Jeg kan ikke tage så langt væk, fordi jeg skal have en plejer med. Derfor er det i orden med mig, at jeg må undvære det," fortæller Bodil. Kristian er glad for hendes opbakning.

    "Jeg ville ikke kunne leve med, at Bodil lå hjemme og græd, mens jeg var af sted," siger han.

    Men Bodil spilder ikke tiden.

    "Jeg har god tid til at bede. Det kan man jo gøre alle steder."

De beder for mig

Parret fremhæver støtten fra familien og vennerne i kirken og missionshuset.

    "De er rigtig søde til at besøge mig," understreger Bodil.

    "Vi har kunnet mærke forbønnen fra netværket lige fra den første dag, og det er det, der har båret os," tilføjer Kristian.

    "Jeg ved, at der er en gruppe, som beder for mig. Det er dejligt," fortæller Bodil og peger på Guds trofasthed. "Gud har været med hele vejen."

Fakta

(redigeret 27/1 2016)
Kristian Follmann Sørensen er 75 år, og Bodil blev 76 år. Hun døde den 16. januar 2016. De fik tre børn, tolv børnebørn og syv oldebørn. De har boet i Gårslev ved Vejle i 40 år. I en række år var de ansat på Indre Missions Hus i Fredericia som køkkenleder og pedel.


Læs bladet her:
.
Indre Mission
Korskærvej 25
7000 Fredericia
T: 75 92 61 00
E: post@indremission.dk

Persondatapolitik
Cookiepolitik
Følg vores aktiviteter