Et ord med på vejen har ændret Ragnas liv - indremission.dk
Indre Missions Tidende

28.07.2014

Et ord med på vejen har ændret Ragnas liv

I en sen alder er Ragna begyndt at tro på Jesus




Efter et langt og virksomt liv bor 82-årige Ragna Christiansen i en seniorbolig i Grenaa, som hun delte med sin mand indtil hans død for ti år siden. Ragnas helbred er ikke for godt, så hun bevæger sig rundt i hjemmet ved hjælp af en rollator, og det begrænser det fysiske og sociale liv. Derfor kan timerne godt blive lange, og ensomheden kan indfinde sig, selv om hun har en besøgsven, får daglige tryghedsbesøg af hjemmehjælperen, og en søn køber ind for hende.

    Det lille traktatblad "Et ord med på vejen" har imidlertid ændret hendes situation, så hun i dag har fået et nyt liv med en anden livskvalitet.

    "For fire år siden ringede en ældre mand på døren og spurgte, om jeg ville have 'Et ord med på vejen'," fortæller Ragna. Hun kunne lide historierne i bladet, så hun begyndte at få det regelmæssigt. En dag faldt Ragnas øjne på en lille annonce for "Telefonandagten", og hun ringede op og opdagede, at indholdet var det samme som i "Et ord med på vejen".

    "Jeg kunne godt lide at høre nogen fortælle om, hvad den kristne tro betyder for dem."

Kontakt med medarbejder i IM

Snart var en andagt om dagen ikke nok, og Ragna opdagede, at hvis hun holdt sig vågen til efter midnat, kunne hun høre en ny.

    "Hvis jeg var bange, faldt jeg til ro ved at høre ordene," siger hun.

    Indimellem benyttede Ragna sig af muligheden for at ringe til de andagtsholdere, der havde telefonandagten. Hun havde spørgsmål til kristendommen, men hun kendte ingen kristne i Grenaa, hun kunne snakke med.

    "Gennem telefonandagten fik jeg kontakt med Indre Missions medarbejder i Rønde, og han kommer jævnligt på besøg," fortæller Ragna og lyser op. Han har også fået hende med i Indre Mission i Grenaa. Lige for tiden er han chauffør, når Ragna skal til møde.

    "Jeg kommer til eftermiddagsmøderne, for jeg kan ikke lide at komme ud om aftenen. Vi er omkring tolv, der mødes og hører forkyndelse. Vi får kaffe og synger og har det så hyggeligt. Jeg er ikke kommet der så længe, men det er dejligt at lære nye mennesker at kende," forklarer Ragna, der over tid er blevet en bekendende kristen.

    "Jeg ved ikke, hvordan det er gået til, at jeg tror på Jesus, men jeg er glad for det. Når jeg læser og hører om, at Jesus er gået i mit sted, så har jeg noget at tro på. Hvis jeg ikke troede på ham, var der ikke noget, jeg kunne holde mig til."

Læste andagt i dagcentret

Kristendommen giver Ragna mange ting i hverdagen. Når hun ikke strikker, læser hun opbyggelige stykker eller salmer eller hører Telefonandagten, og det kan hun godt gøre flere gange om dagen.

    "For et stykke tid siden hørte jeg den samme telefonandagt flere gange, for jeg skulle lige høre, om det var rigtigt, at Jesus havde betalt for mig. Jeg kunne ikke rigtig blive fortrolig med det, så det hjalp at høre det igen og igen," fortæller Ragna. "Andagterne har ofte det budskab, at Jesus kommer, når vi trænger til det, og det er rigtigt. Han er der."

    Hun sidder med en gammel rød børnebibel, som hendes mand fik som barn. Den har hun læst så meget i, at den er ved at falde fra hinanden.

    "Jeg begyndte at læse bjergprædikenen, og den er jeg vendt tilbage til mange gange. Nu kan jeg den næsten udenad," siger Ragna.

    Indre Missions medarbejder har givet hende Det Nye Testamente, Husandagtskalenderen, som er godt slidt, og en lille andagtsbog af Fredrik Wisløff, der hedder "I Faderens favn". Her har hun indlagt flere røde snore ved andagter, som betyder noget særligt.

    Engang havde hun den lille bog med i det dagcenter, hvor hun mødes med nogle andre strikkeglade damer en gang om ugen.

    "Jeg læste et stykke, der handlede om, at Jesus hang på korset, og at han sagde til den ene røver, at han skulle være med ham i Paradis. De andre damer sagde ikke noget til det, men en leder syntes, at budskabet i stykket var en god sovepille, når man skulle i seng," hvisker Ragna.

Røde snore i salmebogen

Ragna har den nye salmebog liggende fremme, men det er mest den gamle, hun benytter.

    "Jeg begyndte at lægge røde snore ved alle de salmer, jeg kunne lide, og som trøster. Men det blev til så mange, at jeg gik over til at sætte kryds. Når jeg er ked af det eller er bange, slår jeg lige op på en salme og læser de gode ord. Det er en god form for trøst," forklarer Ragna. Hun kan ikke komme af sted til gudstjeneste, så hun hører den i radioen.

    "Så følger jeg med i salmebogen og i Bibelen, når teksten læses."

    Hver dag bruger hun god tid på at bede for familien og dem, hun kender i Indre Mission og på dagcentreret.

    "Det betyder rigtigt meget for mig at snakke med Gud om alt. Nogle gange vil Djævelen snakke med, men så beder jeg til Gud, og det giver ro," understreger Ragna, der husker nogle specielle oplevelser i tiden, inden hun begyndte at få "Et ord med på vejen".

    "Om natten så jeg et klart billede af Jesus, der var i en sky og var ked af det. Jeg blev bange, og jeg kunne ikke forstå, hvor det billede kom fra, og hvad det betød. Nu ser jeg ham ikke mere, jeg snakker med ham i stedet for, og det er det bedste."




Læs bladet her:
.
Indre Mission
Korskærvej 25
7000 Fredericia
T: 75 92 61 00
E: post@indremission.dk

Persondatapolitik
Cookie politik
Følg vores aktiviteter