Fællesskabet er en velsignelse og en udfordring - indremission.dk
Indre Missions Tidende

09.09.2016

Fællesskabet er en velsignelse og en udfordring

Kærlighedens udtryk er utallige og lige så forskellige, som vi mennesker er det




Vi hænger sammen som kristne. Vi er en del af samme legeme, og flere gange i Bibelen nævnes det, at et af kendetegnene på det kristne fællesskab er en indbyrdes kærlighed. Dette kærlighedens fællesskab er både en kæmpe velsignelse og en tilbagevendende udfordring.

Ekstreme forskelle

Fællesskabet er en svær størrelse. Vi er forskellige mennesker og typer, og derfor reagerer vi også meget forskelligt, når vi er samlet. Nogle elsker af natur at være sammen med andre og oplever, at det giver energi og overskud. Andre har det fint nok i fællesskabet, men har brug for en klar afgrænsning i forhold til det private og kan have brug for at trække sig tilbage. En tredje gruppe oplever af forskellige årsager, at det er en kamp at skulle deltage i arrangementer med mange mennesker.

    Det virker umiddelbart som en dødsdømt mission at forsøge at tale om og praktisere et kærlighedens fællesskab, når vi er så forskellige. Det er en helt reel udfordring, som vi må tage seriøst. Vi kan ikke komme det gode fællesskab på formel og sige, at det handler om at tale så og så meget med hinanden og involvere sig så og så meget i hinandens liv. Der er en mangfoldighed, som vi må acceptere og respektere.

    Alligevel giver Bibelen os noget stof til eftertanke, når det handler om fællesskabet. Der er en virkelighed, som vi har brug for, at Bibelen åbenbarer for os.

Bibelens forståelse af fællesskabet

Bibelen taler om fællesskabet som noget helt grundlæggende for mennesket, ja for Gud selv. Gud er en del af det evige fællesskab i treenigheden med Gud Fader, Gud Søn og Gud Helligånd, og dette fællesskab bliver også afsættet for det menneskelige fællesskab. Vi møder det på denne måde i 2 Kor 13,13: "Herren Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!"

    Der ligger nogle utrolige dybder i dette vers. Vi bliver som mennesker inviteret ind i fællesskabet ikke bare med andre mennesker, men også med den treenige Gud. Det kan virke noget abstrakt, men et andet billede fra Bibelen kan være med til at belyse det.

    Når Paulus skal beskrive det kristne fællesskab, bruger han kroppen som illustration. Menigheden er et legeme, og Jesus er hovedet for menigheden. Jesus er altså ikke bare ham, vi samles om. Det er ham, der samler os.

    Det er et mysterium, som jeg tror, vi ikke kan eller skal blive for hurtigt færdige med. Når vi sidder sammen som kristne, så er det ikke bare en fælles interesse eller overbevisning, der binder os sammen. Det er Jesus selv og Helligåndens tilstedeværelse i os, der forbinder os på en måde, vi kan have svært ved at beskrive. På denne måde er der noget organisk og dynamisk over det at være kristne og en del af fællesskabet.

Kærlighedens fællesskab

Hvad kendetegner så dette legeme? Hvis vi skal give det tre overskrifter, kunne det være, at det er et opbyggende fællesskab, et elskende fællesskab og et vidnende fællesskab. Vi ser dette mønster flere steder i Det Nye Testamente, når menigheden beskrives, og det kan være et godt spejl at holde op foran vores fællesskaber.

    Det kristne fællesskab er altså et elskende fællesskab. Det er store ord for en sindig og lidt tilbageholdende dansker som mig, men det er en tydelig rød tråd, når Bibelen taler om det kristne fællesskab. Jesus nævner det selv i Joh 13,34-35, hvor han siger: "Et nyt bud giver jeg jer: I skal elske hinanden. Som jeg har elsket jer, skal også I elske hinanden. Deraf kan alle vide, at I er mine disciple: hvis I har kærlighed til hinanden."

    Dette kan kun forstås og udleves i en organisk forståelse af det kristne fællesskab, hvor Jesus som hovedet er ham, der samler os, og hvor Helligånden skaber fællesskabet mellem os. Så er det ikke en kærlighed, som jeg selv skal frembringe. Det er en kærlighed, som har sit udspring hos Gud.

    Det bliver tydeligt i Ef 4,15-16: "men sandheden tro i kærlighed skal vi i ét og alt vokse op til ham, som er hovedet, Kristus. Ud fra ham føjes hele legemet sammen og holdes sammen, idet hvert enkelt led hjælper til med den styrke, det har fået tilmålt, så legemet vokser og opbygges i kærlighed." Kærligheden er et grundvilkår og et grundudtryk i det kristne fællesskab, og vi må stræbe efter, at vi vokser og opbygges i det.

Kærlighedens fællesskab i praksis

Vi kan hurtigt få det billede, at det kristne fællesskab altså må være fyldt med store følelser og lyserøde hjerter. Det er rigtigt, at det er en del af kærlighedens væsen, men kærligheden rummer meget mere end det. Den handler om omsorg, om at holde af og opbygge hinanden. Både når det sker med glæde og overskud, og når det sker ved at give afkald.

    Johannes uddyber det i 1 Joh 3,18: "Kære børn, lad os ikke elske med ord eller tunge, men i gerning og sandhed." Kærligheden må udtrykkes i gerning og sandhed – ikke bare med ord. Her må vi stoppe op og overveje, hvordan det kommer til udtryk i vores liv og i vores fællesskaber.

    Det kristne fællesskab, jeg er en del af, er et legeme, der hænger sammen. Det gør noget ved os, hvis vi ser på hinanden og os selv på denne måde. Dette må få os til at overveje: Hvordan kan jeg elske de mennesker, der er omkring mig i fællesskabet?

    Det kan ske på vidt forskellige måder, men der er helt sikkert nogen i fællesskabet, som har brug for noget, som du har mulighed for at give. Det kan dreje sig om en hjælpende hånd, nogle opmuntrende ord, en trøstende skulder, eller noget så simpelt som nogle nybagte boller. Kærlighedens udtryk er utallige og lige så forskellige, som vi mennesker er det.

    Vi kan let komme til at undskylde os med nogle praktiske ting. Jeg har ikke lige tid, eller jeg orker egentlig ikke at involvere mig i deres problemer osv. I de situationer har vi brug for at hæve blikket og se, at vi ved at elske og tjene vores næste elsker og tjener den Gud, som har skabt os, og som har vist os, hvad kærlighed er.

Nyt fokus

Med dette i baghovedet kan vi udfordre og hjælpe hinanden til at spørge Gud: "Hvem ønsker du, at jeg elsker og tjener i det konkrete og lokale fællesskab, som jeg er en del af?" Hvis vi gør det, er jeg overbevist om, at vi kan få lov til at opleve, at Gud helt konkret lægger ting til rette for os, der gør, at vi kan elske dem, vi er iblandt.

Simon Hauge Lindbjerg bor i Aarhus og er undervisningskonsulent i IMU.


Læs bladet her:
.
Indre Mission
Korskærvej 25
7000 Fredericia
T: 75 92 61 00
E: post@indremission.dk

Persondatapolitik
Cookiepolitik
Følg vores aktiviteter