Felix Rejser fortsætter med færre medarbejdere

(Opdateret) Indre Missions rejsebureau skærer ned og ruster sig til en ny markedssituation

(Opdateret 16. juli)

Felix Rejser vil også i fremtiden tilbyde rejser med fokus på tryghed, fællesskab og kristne værdier. Det slår direktøren Mary-Anne Brixen fast efter, at hun den 9. juli orienterede sine medarbejdere om en ny fremtid, som Indre Missions rejsebureau ser ind i.

"Vi kan i den aktuelle situation ikke bære de faste omkostninger og må samtidig forberede os på nogle nye markedsvilkår", siger direktør Mary-Anne Brixen, der sammen med virksomhedschef Ingrid Bjerre har besluttet at skære ned på bemandingen. 

Situationen er drøftet med de berørte medarbejdere, og resultatet bliver, at Felix Rejser fremefter skal drives med, hvad der svarer til gpdt to fuldtidsstillinger.

Rejsekonsulent Henrik Klitlund fratræder med udgangen af september for i stedet at begynde i en ny stilling i Region Syd med fokus på seniorarbejdet.

Merete Henriksens projektstilling afkortes til fratrædelse den 30. november og studentermedhjælper Sara Brixen fratræder den 31. august.

Tilbage er rejsekonsulent Marie Bruun Wendel og direktøren Mary-Anne Brixen, som begge går ned på 30 timer. Rejsekonsulenterne Ninna Toft Rasmussen og Orla Villekjær fortsætter med 10 ugentlige timer hver.

Nye samarbejder

”I hele rejsebranchen er der en forventning om, at der går nogen tid, inden rejseaktiviteten er på højde med tidligere år. Samtidig ønsker vi at blive mere fleksible, så vi bedre kan tilpasse os kundernes foretrukne rejsemønstre,” forklarer Mary-Anne Brixen.

Felix Rejser har i 65 år arrangeret kulturrejser for både enkeltpersoner, grupper og menigheder, og omlægningen af virksomheden skal sikre, at rejsebureauet fortsat kan give gæsterne en god rejseoplevelse. Mary-Anne Brixen uddyber, at Felix Rejser i fremtiden vil tilkøbe flere rejsetilbud hos andre leverandører, da det kan være billigere end selv at producere alle rejseprodukterne.

Rejser sælger igen

"Felix Rejser er mere end et rejsebureau. Vi har en mission og er en del af Indre Mission, som ønsker at samle mennesker i kristne fællesskaber - også når vi holder ferie", siger Mary-Anne Brixen, som glæder sig over, at sensommerens rejser igen sælger. Men det bliver, indtil videre, med færre medarbejdere og med mindre omkostningstunge produkter.

Hold dig opdateret med vores aktiviteter og nyheder fra Indre Mission

Vi sender vores nyhedsmailen hver anden torsdag med nyheder fra landsarbejdet og inspiration fra de lokale fællesskaber. Du får også en oversigt over kommende begivenheder og smagsprøver på magasinet impuls.
.
Jesus kom til Emrah i en drøm
Emrah er flygtet fra Tyrkiet, fordi han er blevet kristen. Nu er han frivillig i den tyrkiske menighed i København og bruger tid på at evangelisere…
Alt er tilladt men ikke alt er morsomt
Standupkomikeren Jakob Svendsen har ikke mange hellige køer, men tror på en hellig Gud.
500 konfirmander gik i Jesus' fodspor
Otto var én af konfirmanderne, der deltog i påskevandringen ud fra missionshuset Bethesda. Efterfølgende er han blevet endnu mere bevidst om, at det…

Annoncer