Følelserne er ofte væk - indremission.dk
Indre Missions Tidende

04.09.2015

Følelserne er ofte væk

Den fred og glæde, man kan føle i troen, vil ofte forsvinde, efterhånden som tiden går




Af Anna og Leif Mortensen
Brevkassen


Spørgsmål

Kære Anna og Leif

Jeg blev omvendt for få år siden. I starten følte jeg en stor fred og glæde i troen. Men som tiden er gået, er følelserne ofte væk, og tit kan tvivlen nage. Jeg havde forventet, at kristenlivet i langt højere grad ville være båret af glæde. Er det normalt at have det sådan, som jeg har det?

Den skuffede og forvirrede

Svar

Kære Den skuffede og forvirrede

Det korte svar er, at den beskrivelse, du giver af dit kristenliv, er ganske normal. Naturligvis skal man være forsigtig med generaliseringer. Som personer er vi forskellige, og derfor vil vi ofte føle forskeligt. Det gælder også i troens liv. For i vid omfang favner vi troen og lever troens liv med de personlighedstræk, vi har fået i 'vuggegave'.

    Når det er sagt, så har troslivet dog nogle fællestræk. Ét af disse er, at tro berører vore følelser. At komme til tro på Jesus indebærer et situationsskifte. Man går fra mørkets virkelighed til lysets virkelighed, fra håbløshed til håb. Naturligvis vil denne ændring også berøre vort følelsesliv. Men nogle bliver mere følelsesberørte af det end andre. Og undertiden velsigner Gud et menneske med en særlig god følelse i begyndelsen. Den kan understøtte troslivet i den første tid.

Det bliver hverdag

Men efterhånden bliver det hverdag i kristenlivet. Som det også var tilfældet for de første disciple. Nok fik de højdepunktsoplevelser på Forklarelsens bjerg. Men dagligdagen skulle dog leves neden for bjerget. Det samme gælder vort kristenliv. Det skal leves i en verden, der både er ramt af syndefaldet og af Jesu opstandelseskraft. Det har konsekvenser for alt i kristenlivet. Det betyder også, at tro og tvivl vil være tvillinger. Nogle mærker det mere, andre mindre.

    Prøv at læse eller synge nr. 293 i Sange og Salmer (SoS). Først spørger forfatteren: Hvorledes kan jeg vide, at jeg er født af Gud, at Jesus er min frelser, og synden slettet ud? Dernæst omtales i de følgende vers følelser, der skifter, og storme, der raser, og mørkets fyrste, der ikke vil slippe osv. Men som et omkvæd sluttes versene med henvisning til det, vi ejer i Jesus, og som vi har skriftligt. Det samme tema berøres i SoS nr. 438. I v. 1 og 2 omtales tvivlen og anfægtelsen. Årsagen er, at vi vil føle troen, før vi tør sige, at vi tror. Men i v. 3. opfordres vi til den tro, der beskrives som "at klynge dig fast til Guds ord".

Kristus som grundtonen

Om "Stinne me æ biwel" fortælles, at når folk spurgte hende om, hvordan hun havde det med Gud, så svarede hun: "No ska' a li' go' hjem å si atter i mi' biwel". Dermed mente hun vel, at hun havde det lige så godt med Gud, som Bibelen beskriver, at Jesus har gjort det.

    Tro er at klynge sig til Jesus, samtidig med at vi giver hans ord og virkelighed plads i vor bevidsthed. Følelserne vil fortsætte med at skifte, men det, vi giver bevidsthed, giver vi kraft i vores liv. Gør vi det, kan stemninger nok skifte, men glæden i Kristus vil dog være en grundtone i vores tilværelse.


Læs bladet her:
.
Indre Mission
Korskærvej 25
7000 Fredericia
T: 75 92 61 00
E: post@indremission.dk

Persondatapolitik
Cookiepolitik
Følg vores aktiviteter