Atmosfæren i Kirkeministeriet er lidt ligesom at træde ind i et privat hjem af en lidt ældre dato med gamle døre og gyngende trægulve. Tonen er ligetil og nede på jorden, og gentagne gange lyder det fra medarbejderne: "Vil du ikke have en kop kaffe?" inden kirkeminister Mette Bock tager imod på ministerkontoret med et varmt håndtryk.
Hun byder på kaffe og kage med ordene: "Når jeg har holdt foredrag i Indre Missions sammenhænge, har jeg fået rigtig god kage, så det er der også til kaffen i dag."
Mette Bock har et meget personligt forhold til den kirke, som hun har været minister for i to måneder.
"For mig er det at gå i kirke ligesom at trække vejret. Vi går ikke hele tiden rundt og tænker på, at vi trækker vejret. Det er en naturlig del af vores liv. Når det bliver besværligt at trække vejret, mærker vi pludselig, at det er en meget vigtig funktion," fortæller Mette Bock, som ofte benytter den sognekirke, der ligger 300 meter fra hendes hjem i Horsens.
"Jeg er i kirke et par gange om måneden, og i højtiderne benytter jeg den rigtig meget. Hvis der har været nogle uger, hvor jeg ikke har været af sted, kan jeg godt mærke, at jeg savner min kirke," fortsætter hun.
Mette Bocks kirkegang begyndte, da hendes forældre tog hende med i kirke som barn. Den tradition har hun og hendes mand videreført til deres tre børn.
"Når man selv synes, det er vigtigt, opbyggeligt og noget, man ikke vil miste, giver man det videre til sine børn. Man vil jo gerne give dem det bedste, man har. Det er egentlig meget enkelt: Tag børnene i hånden, tag dem med i kirke en gang imellem og læs børnebibel sammen med dem," understreger Mette Bock, som gerne opmuntrer andre til at gå i kirke.
"Når jeg møder folk, som ikke er så vant til det, siger jeg til dem, at det at gå i kirke er ligesom at lære at cykle. Det er rigtig svært i starten, og man kan slå sig lidt. Men når man først har lært det, så glemmer man det aldrig mere i sit liv."
Mette Bocks personlige kendskab til kirken har en stor værdi for hende som kirkeminister.
"Det er en rigtig god platform at stå på. Jeg har også fået en rigtig god ballast gennem de mange foredrag, jeg har holdt i forskellige kirkelige sammenhænge som grundtvigske kredse, i Indre Mission og Luthersk Mission, blandt katolikker og trossamfund som metodisterne," forklarer Mette Bock.
Blandt ministerens mærkesager er der en, som træder særligt frem.
"Forkyndelsen af evangeliet er folkekirkens hovedsag, og jeg vil som minister bestræbe mig på at skabe de bedste rammer for, at det kan foregå bedst muligt. Det sker vel at mærke ikke ved, at jeg finder på alt muligt nyt. Det kan derimod ske ved, at jeg sidder på hænderne i de sammenhænge, hvor alt kører som smurt i olie," understreger hun.
"De bedste muligheder er for mig at se at sikre, at flest mulige af landets cirka 1700 menighedsråd synes, at det er et let, smidigt og meningsfyldt arbejde, de har kastet sig ud i.
På linje med at præsternes forkyndelsesfrihed er et ufravigeligt gode for, hvordan de bedst kan virke i deres sogn, er menighedsrådenes muligheder for at vægte forskelligt i deres prioriteringer af kirkelivet absolut afgørende. Det er ministerens rolle at rydde tidsler væk med rettidig omhu, men ikke med uafbrudt trang til at hitte på nyt."
Mette Bock fremhæver betydningen af de mange frivillige hænder i kirken.
"Folkekirken har en kæmpe rolle som frivillig institution. Ofte handler de kirkelige historier om, at den er dyr og en ineffektiv del af den offentlige sektor, men den rigtige historie er jo, at den er Danmarks største forening med et træk på frivillig arbejdskraft og indsats, som den ikke kunne virke uden. Det er i al stilfærdighed en meget stor succeshistorie," mener kirkeministeren.
"Den frivillige indsats er også afgørende for, at den ikke lukker sig om sig selv, men søger samarbejde lokalt med det civilsamfund, der ligger lige uden for kirkedøren. Jeg mener sagtens, at folkekirken selv kan blive bedre til at tale sin egen succes op i stedet for ned, fordi den har en så stor goodwill i samfundet."
Kirkeministeren vender blikket til Indre Mission.
"Noget af det, jeg godt kan lide ved Indre Mission, er, at man faktisk tager sin tro alvorlig, og det har betydning også i hverdagen. Selv om man er blevet døbt for mange år siden, er det ikke noget, man har parkeret på en hylde," fortæller Mette Bock.
"Jeg føler mig godt tilpas hos Indre Mission, ikke kun fordi man laver gode kager, men fordi det er kloge og indsigtsfulde mennesker, som er aktive i kirken og har nogle holdninger, som jeg respekterer fuldt ud."
Kirkeministeren kommer lidt mere ind på, hvordan hun ser Indre Missions rolle i folkekirken.
"Indre Mission er en gammel del af familien, som har sin egen stemme i det kor af stemmer, der er i en rummelig folkekirke med forskellige holdninger. Indre Missions stemme er væsentlig, fordi bevægelsen har dybe rødder i det danske samfund og stadigvæk har meget stærke fællesskaber rundt omkring," forklarer Mette Bock.
"Jeg lægger meget vægt på at lytte til alle, og der er meget, jeg er enig med i Indre Mission, men for eksempel i sagen om vielse af homoseksuelle har jeg ikke den samme tilgang," fortsætter hun.
"I situationer som den oplever jeg, at det er vigtigt, at man kan mødes i en respektfuld samtale. Det er der en historisk tradition for, at vi har kunnet gøre gennem årene. Vi skal ikke være enige om alt i folkekirken, og det skal være helt legitimt, at man har forskellige holdninger. Vi skal værne om rummeligheden, og det kræver noget af alle parter."
Hun mener, at Indre Mission har god mulighed for at præge tingene i folkekirken.
"Indre Mission har indflydelse i den forstand, at der er nogen, som tør og er villig til at blande sig i de debatter, der er. Det er vigtigt, at det sker, så vi får et så oplyst grundlag som muligt til at træffe beslutninger ud fra," forklarer Mette Bock og forsikrer, at "Indre Missions høringssvar har betydning, og de bliver læst med interesse."
Kirkeministeren uddyber regeringsgrundlagets tale om, at Danmark er et kristent land.
"Vi vedkender os, at vi har været et kristent land i rigtig mange år og har en meget rig kristen kulturarv. Ud over det er der stadig 75 procent, som er medlemmer af folkekirken, hvilket er et ekstremt højt tal. Det udtrykker, at vi har en stærk tradition og en rigtig stærk folkekirke," understreger Mette Bock, der har en klar holdning til, hvordan det skal udmøntes i praksis.
"Det er meget væsentligt at holde fast ved, at en levende kirke udgøres af levende mennesker, som skaber menigheder. Det er ikke stater. Derfor har vi en folkekirke og ikke en statskirke."
I debatten om en adskillelse af kirke og stat er kirkeministeren meget klar.
"Jeg ønsker ikke en adskillelse af kirke og stat. Jeg vil ikke, at vi følger i Norges eller Sveriges spor. Vi har en udmærket dansk folkekirkeordning, men vi er begyndt at kigge på, hvad det er, staten finansierer af kirkens midler, og hvad kirkeskatten dækker.
I ministeriet har vi lavet økonomiske beregninger på, hvordan det ser ud, hvis folkekirken selv finansierer det, der har med forkyndelsen at gøre, og staten finansierer det, der har med kulturarven at gøre," fortæller Mette Bock.
" Men indtil videre er det kun beregninger. Vi ved ikke, om vi vælger at gå videre med det. Der ligger ikke noget om det i det nuværende regeringsgrundlag."
Vedtagelsen af de såkaldte imamlove, som skal forhindre religiøse forkyndere at undergrave danske værdier, har fået en del urolige reaktioner fra forskellige sider i kirkelivet. Til det siger kirkeministeren:
"Jeg er ikke så bekymret. Vi har altid haft noget, der hedder dekorum, som er et værdighedskrav til en forkynder, der er ansat i folkekirken. Det har der ikke været i forhold til forkyndere i andre trossamfund. Med loven lovfæster vi dekorumkravet, så det ligestiller folkekirkens præster med forkyndere i andre trossamfund.
Vi ønsker ikke at indskrænke forkyndelsesfriheden, men fortsat at værne om ytringsfriheden og åndsfriheden. Det er en del af vores samfunds dna og nogle meget væsentlige værdier, der siden grundloven fra 1849 har bundet vores land sammen."
Mette Bock er kirkeminister og kulturminister. I 2011 kom hun i Folketinget for Liberal Alliance.
Tidligere har hun blandt andet været direktør for DR Programproduktion og administrerende direktør og ansvarshavende chefredaktør på JydskeVestkysten.
Hun er fra 1957 og er cand.phil. i filosofi fra Syddansk Universitet. Cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet. Mag.art. i filosofi fra Syddansk Universitet.
