Foråret er nået til Hebron - indremission.dk
Indre Missions Tidende

10.04.2021

Foråret er nået til Hebron

Hotel Hebrons gæster venter langsomt tilbage fortæller hotellets direktør, som kan berette om en god påske.




På Hotel Hebron i København glæder man sig over, at antallet af gæster er på vej op igen.

"Foråret er også nået til København, rent værelsesmæssigt. Det startede i påsken, hvor vi oplevede en rimelig stor efterspørgsel på værelser. En dag kunne vi glæde os over for første gang i lang tid at have over 100 gæster," fortæller direktør Peter Bech.

Direktøren fortæller, at hotelgæsterne fordeler sig med ca. 40 procent forretningsfolk og 60 procent turister.

"Turisterne er fra andre dele af landet. Der er mange yngre mennesker og familier med et eller to børn, der tager chancen og gerne vil opleve København, trods sundhedsmyndighedernes krav til restriktioner og lukkede restauranter. Folk ønsker oplevelser og tager gerne spontane beslutninger. Man sidder derhjemme og siger: 'Skulle vi ikke tage en tur til København?' Og så tager de typisk to eller tre dage i hovedstaden," fortæller han.

Peter Bech glæder sig også over, at hotellets konferencefaciliteter bliver brugt mere, både af stamkunder og nye kunder.

Hotel Hebron har 100 værelser. Det ligger midt i København og er ejet af Indre Mission.


Læs bladet her:
.
Indre Mission
Korskærvej 25
7000 Fredericia
T: 75 92 61 00
E: post@indremission.dk

Persondatapolitik
Cookiepolitik
Følg vores aktiviteter