Forbøn er grobund for mission - indremission.dk
Indre Missions Tidende

I Cambodia lærte Region Nords nye missionær Andrea Nygaard Christensen, at bøn skaber missionsiver.

21.10.2021

Forbøn er grobund for mission

Efter seks år som missionær i Cambodia har Andrea Nygaard Christensen skiftet Phnom Penh ud med Thisted, og hun glæder sig til at inspirere nordjyderne til mere mission




Der er over 9000 kilometer fra Phnom Penh til Thisted, og kulturelt er der tale om to helt forskellige verdener. Alligevel forventer 44-årige Andrea Nygaard Christensen at kunne trække på sine missionærerfaringer fra Cambodia i sin nye tjeneste som missionær og evangelist i Indre Mission Region Nord.

Andrea er gift med Brian, og sammen med deres to børn på 12 og 14 år slog de sig i sommer ned i et lejet hus i Thisted. Brian har fået job på den nærliggende Thy Sportsefterskole, og de er i fuld gang med at lære byen og thy-boerne at kende.

»I forhold til kristendommen er den største forskel på danskere og cambodianere nok, at de fleste cambodianere ved meget lidt om kristendommen, og derfor er flere nysgerrige på, hvad det er. I Danmark tror mange, at de kender kristendommen, og derfor har den ikke på samme måde nyhedens interesse. Men mange ved jo slet ikke, hvad det vil sige at leve med Jesus,« siger hun.

Faldt over annonce

Den nye missionær har med egne ord »levet med Jesus hele livet«. Hun voksede op i Frederikshavn i en familie med tilknytning til Indre Mission. Efter 2. g. flyttede familien dog til Thy, hvor Andrea blev student fra Thisted Gymnasium. Siden uddannede hun sig til fysioterapeut, og sammen med Brian slog hun sig ned i Sønderborg.

Brian og jeg har altid bedt om, at Gud måtte bruge os der, hvor han ville, og om, at vi måtte være villige til at gå den vej, som han viste os

»Jeg nåede at arbejde som fysioterapeut i 10 år, men kørte lidt sur i det. Så da klinikken, jeg arbejdede på, måtte skære ned, og jeg blev opsagt, gjorde jeg op med mig selv, at jeg skulle prøve noget helt andet,« forklarer hun.

I samme periode var hun frivillig leder i den lokale juniorklub, og det var i høj grad dér, hun hentede energi til hverdagen.

»Jeg nød forberedelsen og formidlingen af kristendommen til juniorerne, og jeg elskede de gode samtaler og fællesskabet med dem. Inderst inde havde jeg flere gange drømt om at kunne bruge arbejdstid på at arbejde med juniorer,« husker hun.

Samme dag, som hun havde modtaget sin fyreseddel på klinikken, slog hun op i Luthersk Missions (LM) avis Tro & Mission, hvor øjnene faldt på en stillingsannonce. LM søgte en junior- og teenkonsulent med tiltrædelse samme dag, som Andreas opsigelsesperiode udløb. Hun reagerede prompte på opslaget, fik jobbet og trivedes med opgaven i tre år fra 2012 til 2015. Lige indtil et nyt stillingsopslag dukkede op.

Ny udfordring

»Denne gang manglede LM missionærer til opgaver i Cambodia. Vi så annoncen flere gange og tænkte, at det lød spændende, hvis det skulle være. Men det skulle det jo ikke, for vi regnede med, at vi skulle blive boende i Danmark,« fortæller hun.

»Men Brian og jeg har altid bedt om, at Gud måtte bruge os der, hvor han ville, og om, at vi måtte være villige til at gå den vej, som han viste os. Så følelserne gik i mange retninger, da vi gik i gang med at søge Guds vilje i forhold til Cambodia. Vi bad og fik nogle bibelvers, som pegede os i den retning. Vi havde også samtaler med venner og med folk i LM, og efterhånden formede tanken sig stille og roligt,« fortæller hun.

I 2015, efter et forberedende kursus i England, rejste familien til Cambodia og gik i gang med at lære det svære khmersprog.

»Mine opgaver lå i det kristne studenterarbejde, der svarer til Kristeligt Forbund for Studerende i Danmark. Arbejdet var sat i gang af japanske missionærer for mange år siden, så min opgave var at sparre med de lokale medarbejdere og udruste smågruppeledere. Khmererne er meget beskedne, og det er en fremmed tanke for dem, at frivillige kan være ledere, så det arbejdede vi meget med.«

Folk der tilhører Jesus

Ca. 95 procent af befolkningen i Cambodia er buddhister, mens de sidste 5 procent fordeler sig på muslimer, kristne og tilhængere af lokale stammereligioner. Der er dog en lang tradition for kristne missionærer i landet.

»Der er både kirker og ‘folk, der tilhører Jesus’, som de kristne meget smukt kaldes på khmer-sproget. Men de har brug for hjælp til organisationsopbygning og til det at leve som kristne. Rigtig mange er førstegenerations-kristne, så de har ikke ret mange at spejle sig i, og da der heller ikke er stor tradition for at læse, har der været meget fokus på at lære dem gode kristne vaner omkring bøn, bibellæsning og det at fortælle budskabet videre til andre,« forklarer Andrea.

En af hendes hovedopgaver var at organisere evangelisationsindsatsen.

»Vi brugte især julen til kampagner. Den kommercielle jul er nået til Cambodia med pynt og glimmer, men de færreste ved, hvorfor man holder jul, så den mulighed griber de kristne. Mange er også nysgerrige på at høre mere, men der er også mange, som ikke vil lytte. Buddhismen og de religiøse traditioner ligger dybt i folkementaliteten og fylder meget i kulturen og familielivet, så hvis de unge bliver kristne og ikke vil tage del i disse traditioner og gå med deres forældre i pagoden, så skuffer de familien og bryder med kulturen. Det kan have store omkostninger,« forklarer hun.

Ud med et af de sidste fly

Andrea og Brian var glade for at bo og arbejde i landet. Men da corona-pandemien ramte Cambodia og resten af verden i 2020, blev de opfordret til at rejse hjem midlertidigt, og de nåede ud med et af de sidste fly.

»Vi var i Danmark i fem en halv måned, og i den periode nåede vi frem til, at vi godt kunne slippe arbejdet i Cambodia. Heldigvis nåede vi tilbage til Cambodia igen, så vi kunne give opgaverne videre,« fortæller hun.

Igen begyndte parret at søge Guds vejledning for fremtiden. Årene som junior- og teenkonsulent og som missionær i Cambodia havde givet hende smag for at arbejde med mission og evangelisation. Hun ville fortsat gerne lade sig bruge i arbejdet med at udbrede Guds rige, nu med base i Danmark.

Igen blev der bladret i stillingsopslag.

Fordomme blev punkteret

»Jeg tjekkede både IM, LM og KFS, som var organisationer, jeg kendte, og jeg så også stillingsopslaget for en missionær i Nordjylland. I første omgang tænkte jeg dog ikke, at det var noget for mig. Jeg havde et klart billede af en indremissionær som en ældre, ærværdig herre, og det var ikke lige sådan en, jeg så i spejlet,« smiler hun.

Hun tog dog en snak med Ruth Tidemand Nielsen, der er regionsleder i Region Nord, og den samtale punkterede Andreas fordomme godt og grundigt. Hun kunne sagtens se den hjemvendte missionær i opgaven.

Jeg tror, det begynder med, at vi beder for de mennesker, vi holder af, og så kommer ønsket om, at de må lære Jesus at kende helt af sig selv

»Hun forklarede mig, at man netop til denne stilling ønskede en missionær, som kunne inspirere de lokale IM’ere til mission. Og det var jo lige det, jeg havde arbejdet med i Cambodia, og som jeg var blevet så glad for,« fortæller Andrea.

»Til ansættelsessamtalen blev jeg spurgt, hvad jeg var mest nervøs for i forhold til opgaven, og jeg svarede, at jeg var mest nervøs for at skulle køre langt en vinteraften, hvor det var glat. Det afskrækkede åbenbart ingen, så jeg fik jobbet.«

Det begynder med bøn

Ud over at være missionær har Andrea fået titel af evangelist, og den tilføjelse er hun glad for.

»Noget af det, jeg var mest glad for i Cambodia, var det evangeliserende arbejde og det at inspirere de kristne studerende til at evangelisere for deres venner. Det glæder jeg mig også virkelig meget til at komme i gang med i Nordjylland. For mission er ikke kun noget, der foregår i missionshusene. Det er også noget, der foregår på arbejdspladser, mellem naboer, og hvor mennesker ellers mødes. Jeg tror, det begynder med, at vi beder for de mennesker, vi holder af, og så kommer ønsket om, at de må lære Jesus at kende helt af sig selv. Forbøn er grobunden for mission,« siger hun.

Hun er dog forberedt på, at tro fylder meget mindre i nordjydernes tilværelse end hos khmererne i Cambodia.

»I Danmark er tro mere en privatsag, men vi må ikke miste modet i forhold til at være i mission. Jesus siger, at skilt fra ham kan vi intet gøre. Derfor må vi blive i ham og suge saft og næring fra ham, så han fylder os, og så vi kan flyde over,« siger hun.

På jagt efter en hobby

»Selvfølgelig kan man nå dertil i skuffelser og afmagt, at man ikke orker at række ud til andre. Men netop i den situation må vi bede. Jeg kan godt lide den gamle sang Der er magt i de foldede hænder, hvor det i et af versene hedder: ‘Du, som ber for dit barn, dine kære, er i forbøn fra år og til år. Om du tålmodets lektie må lære, engang svaret fra Himlen du får.’ Vi må stole på Gud og lade os bruge af ham.«

Andrea og familien er i gang med at falde til i Thisted, hvor de føler sig godt taget imod i både IM og Thisted Bykirke. Det er dog også vigtigt for familien at lære mennesker at kende, som ikke er aktive i kirke og missionshus.

»Lige nu overvejer jeg, om jeg skal i gang med en ny hobby og melde mig ind i en forening. Jeg har tidligere spillet basketball, men der er ikke noget kvindehold her i byen, så jeg ville være nødt til at spille med de unge herrer, og det har jeg ikke mod på. Måske er der en indgang i forbindelse med børnenes fritidsinteresser, hvor jeg måske kunne hjælpe til,« fortæller den nye missionær, der foretrækker at bruge fritiden sammen med familien, en god bog og en masse motion.


Læs bladet her:
.
Indre Mission
Korskærvej 25
7000 Fredericia
T: 75 92 61 00
E: post@indremission.dk

Persondatapolitik
Cookiepolitik
Følg vores aktiviteter