Forfølgelse af kristne er utålelig - indremission.dk
Indre Missions Tidende

09.03.2014

Forfølgelse af kristne er utålelig

Udenrigsudvalget satte ved et ministersamråd fokus på forfølgelse af kristne.




Forfølgelse af kristne var temaet ved et åbent ministersamråd i udenrigsudvalget den 27. februar. "Jeg synes, det var et vigtigt og godt samråd," lyder vurderingen fra IM's generalsekretær Thomas Bjerg Mikkelsen.

    "Både ministeren og de deltagende folketingsmedlemmer var mødt velforberedte op. Ministeren lovede en øget indsats for de forfulgte kristne, og han lovede, at der fremlægges tanker om initiativer inden sommerferien."

    Thomas Bjerg Mikkelsen var blandt de omkring 50 interesserede, der var mødt frem til det åbne samråd.

Alvorlig og vanskelig sag

Venstrefolkene Esben Lunde Larsen og Søren Pind havde ønsket samrådet. Esben Lunde Larsen begrundede det med en henvisning til, at Angela Merkel i slutningen af 2013 satte forfølgelse af kristne på dagsordenen, så det nu er en del af regeringsgrundlaget i Tyskland.

    Norge har også taget temaet op og vedtaget en handleplan, der blandt andet betyder, at norske diplomater skal melde tilbage, når de registrerer forfølgelse på grund af religiøst tilhørsforhold i de lande, de er udsendt til.

    "Forfølgelse af kristne er utålelig," understregede udenrigsminister Martin Lidegaard, "men det er også et problem, der er vanskeligt at takle."

    Ministeren mener ikke, der er modsætninger mellem regeringen og Venstre på dette punkt, og han lovede at lytte opmærksomt til alle de gode råd, der måtte komme frem i samrådet. Og det gjorde han også. Samrådet blev ikke et forhør, men mere en konstruktiv samtale om, hvordan Danmark bedst kan støtte de forfulgte.

Kristne forfølges mest

"Det er ikke kun forfølgelse af kristne, der er bekymrende. En øget radikalisering mange steder rammer også andre end de kristne," sagde Martin Lidegaard på et tidspunkt.

    Det fik Søren Pind til at spørge: "Har denne regering en angst for specifikt at nævne forfølgelse af kristne, selv om kristne er langt den mest udsatte gruppe? Det virker, som om det er magtpåliggende for ministeren at nævne andre mindretal sammen med de kristne."

    75 procent af alle, der forfølges på grund af deres religion, er kristne, så der er god grund til særligt at se på forfølgelse af kristne, nævnte flere spørgere.

    "Det er ikke alle kristne grupper, der ønsker, at vi støtter dem specifikt. Det gælder for eksempel i Egypten, hvor den koptiske kirke ikke vil udnævnes til et mindretal. De vil være egyptere på linje med alle andre egyptere og ønsker ikke at blive udråbt som et mindretal," forklarede ministeren.

    Han understregede desuden, at han ikke har problemer med at tale specifikt om forfølgelse af kristne. Men nogle gange har det måske størst effekt at tage udgangspunkt i menneskerettighedernes generelle tale om religionsfrihed.

Døm for nøl

Esben Lunde Larsen tog en tråd fra indledningen op, da han spurgte, om den hidtidige indsats var nok. Han blev bakket op af Mette Bock (LA), som bad ministeren vurdere, om det ikke er på tide at tage instrumenter i brug, der rammer stærkere og mere direkte, så de regeringer, der ikke for alvor søger at stoppe forfølgelsen, kommer til at mærke vores kritik i form af sanktioner. Man må kunne dømme for nøl, mente hun.

    "Tanken om at bruge pisken over for lande, der ikke holder menneskerettighederne, er ikke fremmed for regeringen," svarede ministeren. "Det kan vi gøre ret enkelt, hvor det er tydeligt, at initiativet til forfølgelse kommer fra en regering, som f.eks. bosættelsespolitikken i Israel eller de nye love mod homoseksuelle i Uganda. Men meget af forfølgelsen kan ikke hænges op på regeringerne. Den sker måske til trods for, at der er religionsfrihed i landet."

Tal tydeligt

Per Stig Møller (K) efterlyste en tydeligere udmelding fra regeringen over for de forfølgende stater. "Gør vi det kraftigt nok klart, at der skal være religionsfrihed? Det er stadig sådan, at hvis jeg rejser ind i Saudi-Arabien med en Bibel, så bliver den beslaglagt. Kunne vi tage initiativ til at lave en liste over lande, hvor man for eksempel ikke frit kan tage en Bibel med?"

    Han anbefalede, at man fra europæisk side bliver mere konkret i sin kritik, når menneskerettighederne bliver overtrådt.

    Esben Lunde Larsen fulgte op med en opfordring til at bruge FN's talerstol. "Har vi ikke en forpligtelse til fra FN's talerstol konkret at kritisere de medlemslande i FN, der ikke overholder menneskerettighederne? Det vil sikkert ødelægge den gode stemning, men hvordan skal de ellers finde ud af, at vi mener det alvorligt? Vi tør godt nævne Israels bosættelsespolitik og Ugandas politik over for homoseksuelle. Hvorfor så ikke direkte kritisere de lande, hvor der er forfølgelse af kristne?"

Med fast hånd

Brugen af bistandsmidler som en måde at ramme "bandit-landene", som Mette Bock kaldte de forfølgende lande, fyldte en del i samrådet.

    "Vi forsøger at give bistand med fast hånd, men der er mange hensyn, når vi fordeler bistandsmidler," forklarede ministeren.

    Han understregede, at mange af de lande, der har mest brug for bistand, samtidig har et nationalt styre, som ikke kan opretholde lov og orden. I nogle tilfælde går Danmark så uden om regeringerne og direkte ud til de nødlidende eller til organisationer, som forsøger at forebygge radikalisering.

Unik tilgang

"Kan man tænke sig, at regeringen vil arbejde for en genkristning af de områder, hvor de kristne nu stort set er væk?" spurgte Søren Pind. Han ville ikke have ministeren til at optræde som Moses, men spørgsmålet gik på, om regeringen vil hjælpe de fordrevne til at vende tilbage. "Vil vi finde os i, at kristendommen i så høj grad er blevet fjernet fra de områder, hvor den oprindelig hørte hjemme?"

    Det havde Martin Lidegaard ikke noget klart svar på, men han erkendte problemet.

    Han nævnte, at regeringen har gode erfaringer med at støtte kristne danske organisationer i deres arbejde for dialog. "De kristne organisationer har en unik tilgang til forfølgelse af kristne, fordi de ofte er til stede og kender forholdene indefra," forklarede han.

Hele samrådet varede lidt mere end en time. Det kan ses på Folketingets hjemmeside. Brug eventuelt denne genvej: kortlink.dk/duzy.



Læs bladet her:
.
Indre Mission
Korskærvej 25
7000 Fredericia
T: 75 92 61 00
E: post@indremission.dk

Persondatapolitik
Cookie politik
Følg vores aktiviteter