Godt vi har stedet her - indremission.dk
Indre Missions Tidende

26.01.2014

Godt vi har stedet her

Mange på havnen i Hvide Sande er glade for Sømandsmissionens café




Kesse har fisket fra Hvide Sande siden 1965. I den tid er antallet af kuttere faldet fra 300 til 35. Han sidder i Sømandsmissionens café, som har til huse i det tidligere Sømandshjem.

    "Selv om der kun er 35 kuttere, er der stadig brug for et sted som dette," siger Kesse. Han kommer ofte både til formiddagskaffe og eftermiddagskaffe.

    Kesse præsenterer de to andre, som sidder ved bordet. Det er en fisker og en håndværker. De har også deres faste gang her.

    Det er en mandag midt på formiddagen. Nogle har allerede rejst sig, for pausen var forbi, men andre kommer til, og snart sidder der ti ved bordet.

Nok med en café

"Det store Sømandshjem med hoteldrift har opfyldt sin opgave. Nu er der ikke brug for andet end sådan en café som den her," siger Ole. "Og det er rigtig godt, at vi har det her sted nu," understreger han.

    Sidste år blev det store sømandshjem på havnen i Hvide Sande solgt. Restauranten er lukket, og lokalerne er blevet til kontorer. Hotellet hedder Hvide Sande Hotel. Det køres uden reception og uden morgenmad. Man tjekker ind i en automat ved indgangen.

    I et hjørne af bygningen har Sømandsmissionen lejet et lokale, der drives som café. Her er åbent formiddag og eftermiddag på alle ugens hverdage.

    "Vi har været meget glade for sømandshjemmene. Vi boede altid der, når vi for eksempel fiskede fra Bornholm om sommeren," siger Ole, der selv har haft en kutter. Men den blev umoderne, og det var for dyrt at modernisere den. Nu har han hyre på sin fætters båd.

    "Kutterne er anderledes i dag, end tidligere. Vi har alt ombord, så vi behøver ikke gå i land for at sove eller spise, men vi har brug for det fællesskab, der er her," forklarer Ole.

Altid godt tilpas

Ved et bord sidder Ruth Brik Christensen. Hun er ansat af Sømandsmissionen på halv tid til at stå for caféen. Den anden halvdel er hun ansat af KFUMs Soldatermission som foredragsholder.

    "Jeg er altid godt tilpas, når jeg tager hjem herfra," siger hun med et stort smil. "Det er så dejligt at kunne skabe et rum, hvor de her vidt forskellige mennesker kan have det godt sammen."

    Ruth har en fortid som soldaterhjemsleder. "Jeg kendte ikke det mindste til havnemiljøet, men de elsker at fortælle mig om det," siger hun.

    "Her kommer aktive fiskere og håndværkere. Og så kommer der nogle, som engang var fiskere. Nogle af dem har ikke ret meget omgangskreds."

    En ældre herre bemærker, inden han går, at han skaffede Ruth arbejde i hele december. "Han gav mig en skrabekalender," forklarer hun. "Det er sådan noget, der siger mig, at de er glade for stedet. Én stikker mig en plade chokolade, og en anden kommer med nogle poser kaffe."

Man kommer jo altid i snak

Sømandscaféen får andel i overskuddet fra en lokal genbrugsbutik. Det giver mulighed for at servere gratis kaffe til dem, som ikke har så godt råd, og det giver mulighed for ind imellem at lave lidt ekstra.

    "I går tog nogle stykker på udflugt. Vi var ude i fuglereservatet i Tipperne, og vi besøgte Søfartsmuseet i Esbjerg," forklarer Ruth. "Det var så godt at høre dem fortælle et par personlige beretninger på turen."

    Det hedder Sømandsmissionen, men hvor meget mission er der egentlig i en café på havnen i Hvide Sande?

    "Det ville virke helt forkert at lave andagter her, men der er mission i at møde mennesker med venlighed og med hjælp, hvis de har brug for det. Og så kommer man jo altid i snak," siger Ruth.

    Og det skal nok passe. Der er så mange, der gerne lige vil veksle et par ord, at det ikke er helt enkelt at lave et interview.

Suppeaften

Ruth får hjælp af omkring ti frivillige, som tager et stort slæb. Selv er hun der først og sidst på ugen for at købe ind og tjekke, at alt er på skinner. Og for at være til rådighed for gæsterne, hvis de vil snakke.

    Fredag aften er der suppeaften. "Vi dækker op ved et langt bord, og så serverer vi en eller anden suppe klokken seks. Nogen bryder sig ikke om alle vores smagsvarianter, så der er altid et par portioner klar suppe med boller."

    Suppeaftenen blev fredag, fordi Ruth sjældent har foredrag den aften. "Der kommer lidt flere hver gang. Vi nåede op på 27 en aften. Det er så dejligt at være sammen med en flok, som rigtig hygger sig. De morer sig, og de driller hinanden, og alle er med i fællesskabet."

    Efter suppen er der kaffe med brød og kage, som en bager donerer.

    "Efter et par timer eller lidt mere går gæsterne hjem. Så har de fået en oplevelse, som mange af dem kan leve på resten af weekenden."

    Juleaften var der 22. "Det skulle være en rigtig juleaften med alt hvad der hører til, så vi havde fordelt opgaverne imellem os, og anden fik vi leveret tilberedt."

Får mere end de giver

Lillian er en af de frivillige. Hun var engang ansat på Sømandshjemmet, men er nu pensioneret. Hun har, som de andre frivillige, vagt en fast dag om ugen. "Det er så dejligt at komme her og være med til at skabe et godt sted for gæsterne," siger hun.

    "Du skal endelig skrive, at de frivillige tit siger, de får mere end de giver," skyder Ruth ind. Man fornemmer en lille skuffelse over, at der ikke er flere frivillige.

    "Jeg ville gerne holde mere åbent," forklarer hun. "Men det går ikke at trække hårdere på den gruppe frivillige, der hjælper her nu."



Læs bladet her:
.
Indre Mission
Korskærvej 25
7000 Fredericia
T: 75 92 61 00
E: post@indremission.dk

Persondatapolitik
Cookie politik
Følg vores aktiviteter