Gud prikker til mig - indremission.dk
Indre Missions Tidende

24.02.2017

Gud prikker til mig

Gud har guidet Gitte Rasmussen i store og små ting. Nu er hun landsleder i Indre Missions Familiearbejde




For nogle måneder var Gitte Rasmussen til en bøns- og lovsangsgudstjeneste i Ølgod Valgmenighed. Hun bad til Gud om, hvad hun skulle bruge sin fremtid på.

    "Jeg bad meget konkret Gud om at give mig et vink, for jeg får ikke altid øje på de svar, han giver," fortæller Gitte, der på det tidspunkt trivedes som souschef på den lokale kristne friskole. Men hun var også åben for at afprøve nye arbejdsområder.

    "Ti minutter efter jeg kom hjem, ringede telefonen, og en bekendt fra familieudvalget spurgte, om det ikke var noget for mig at søge en stilling som landsleder i Indre Missions familiearbejde. Jeg blev lidt stille. Næste dag ringede jeg til Indre Missions Hus i Fredericia for at høre lidt mere om stillingen."

    Nu er Gitte ny landsleder i familiearbejdet, og hun har været på posten i godt en måned.

    Det er ikke første gang, Gud har prikket den 48-årige landsleder på skulderen, når han ønskede at bruge hende til en bestemt opgave. Det skete lige så konkret i forbindelse med, at Gitte og familien blev ansat af Promissio i 2009 til at arbejde i Etiopien med undervisning af ledere og lærere i kirkens søndagsskolearbejde og udvikling af undervisningsmateriale.

Lytter opmærksomt

Gennem livet har Gitte erfaret, at Gud har guidet hende konkret i store og små ting. Hun hørte for nylig en vejledning, som passer godt på den måde, hun forsøger at lytte til ham: "Tilfældigheder er, når Gud vælger at gribe ind og gør det anonymt."

    "Som mennesker kan vi være tilbøjelige til at tænke, at det var tilfældigt, det der lige skete, men jeg har sagt til mig selv, at jeg vil være opmærksom på, når Gud vil have mig til at handle i en situation og så takke ham for, at han lader det ske," fortæller landslederen.

    "Det er befriende at tjene Gud. Hver dag kan jeg lægge mit liv i hans hænder, og han hjælper mig med at forvalte det ansvar, der følger med tjenesten.

    Jeg ser det som en tryghed, at Gud står bag mig, for det betyder, at jeg aldrig er alene," forklarer Gitte.

    Hun har ikke haft nogen betænkeligheder ved at følge Gud.

    "Det er vildt spændende at gå efter ham ud i det ukendte, for jeg ved, det bærer, når Gud kalder," siger landslederen.

    "Jeg ser mig selv som et Guds barn, der er i hans hænder. Jeg har tillid til, at han aldrig vil slippe mig."

Min mor tog ansvaret

"Selvfølgelig kan det være frustrerende at være under Guds ledelse. Da vi kom hjem fra Etiopien, gik der næsten et år, inden jeg fik arbejde," fortsætter hun og peger på én af de værdier, hun har fået med hjemmefra.

    "Jeg har fået en tillid til, at Gud er med i det hele. Det gælder også i livskriser. De er ikke udtryk for Guds fravær. Han er der for os."

    Gitte blev født i Aarhus, men tilbragte det meste af barndommen i Nordjylland. Hun er vokset op i et hjem med tilknytning til Indre Mission og har gået i søndagsskole, juniorklub og kommet i IMU.

    "Jeg voksede i en familie, hvor jeg så, at Bibelen er en autoritet, som jeg kan læne mig op ad," forklarer hun, der oplevede, at hendes forældre ville hende det bedste og stod ved deres ansvar.

    "Som teenager spurgte jeg min mor, om jeg måtte tage med til en fest med skolekammeraterne. Det måtte jeg ikke. Jeg var glad for, at hun tog ansvaret for mig, så jeg kunne sige i klassen, at det måtte jeg ikke."

Lidt sprælsk

Jeg har selv praktiseret det samme ansvar i forhold til mine børn. Det er vigtigt, at vi træder i karakter som forældre og sætter rammer og grænser for vores børn. På den måde tager vi en byrde fra børnene, som jeg nogen gange synes, bliver lagt på dem, når vi siger, at det må de selv bestemme," påpeger hun.

    Gitte får et særligt glimt i øjnene, når hun beskriver nogle af de sjove ting, som hun og hendes søskende og kammerater lavede som børn.

    "Jeg havde et fantastisk frit børneliv. Vi legede sjove lege, byggede huler og lavede broer over en å. Vi lå i skjul på taget og kiggede på mennesker. Vi prøvede at spise sukkerroer," fortæller Gitte, der beskriver sig selv som lidt af en sprælsk person. Det kommer mest til syne, hvor hun er i trygge omgivelser

Jeg gik i panik

Gitte tog på Børkop Højskole i foråret 1988, hvor hun mødte Peter. De blev gift året efter, og Gitte brugte nogle år på en uddannelse som socialpædagog fra Diakonhøjskolen i Aarhus. Parret flyttede til Ølgod ved Varde, hvor Peter nogle år drev landbrug. Stedet har i alle år dannet rammen om familiens liv.

    "I min barndom flyttede vi nogle gange, så jeg har ikke prøvet at vokse op på det samme sted med de samme kammerater. Sådan skulle det ikke være for mine børn. Jeg ønskede at finde et sted at bo, hvor jeg og min familie kunne slå rødder," siger Gitte.

    Det unge par fandt hurtigt ind i Indre Mission i Ølgod, men børnene lod vente på sig, og det gik parret på.

    "Vi havde været gift i fem år, og vi havde ikke gjort noget for at undgå at få børn," fortæller Gitte.

    "Jeg var ud af søskendeflok på fem, så jeg kunne ikke se os uden børn. Jeg gik i panik over for Gud, og jeg sagde til ham, at han måtte gøre noget. Jeg mindede ham om Hannah i Bibelen - når han kunne give hende et barn, kunne han også gøre det i forhold til os."

Børnene ville med

Ægteparret tog på et ægteskabskursus på Børkop Højskole, fordi der blandt andet var et seminar for ufrivilligt barnløse.

    "Vi var lidt i en krise og havde brug for at snakke med andre i samme situation. Det var godt at være sammen i en gruppe, hvor vi kunne dele tanker om adoption og fertilitetsbehandling. Det var ikke så nemt at snakke om det i bibelkredsen, hvor det vrimlede med børn," siger Gitte.

    På kurset bar de på en lille hemmelighed.

    "Vi gik med sommerfugle i maven, for jeg var gået tre uger over min periode," fortæller hun. Otte måneder senere stod de med en lille datter i armene. Og to år efter kom der en lillesøster.

    Med to fuldtidsstillinger og to små børn var der nok at se til for den unge familie.

    "Jeg kan sagtens sætte mig ind i unge familiers overvejelser, når de taler om at mangle energi og overskud til at komme af sted som familie til møde i missionshuset," understreger Gitte.

    "Men jeg kender ikke til at diskutere med børnene, om de vil med til møde. På det punkt har vi været privilegeret. Vores børn har altid været glade for at komme med i missionshuset. Vi har forsøgt at gøre det til noget positivt at komme i missionshuset."

    Døtrene gik henholdsvis i femte og syvende klasse, da familien rejste til Etiopien. Gitte spekulerede over, hvordan det skulle gå pigerne, fordi de skulle bo på en skole, der lå langt fra deres forældres hjem. Hun har siden spurgt pigerne, der nu er flyttet hjemmefra og aktive i IMU og LMU.

    "De ville ikke have undværet det, for de har fået meget ud af at være en del af et internationalt fællesskab."

Et introvert menneske

Gitte begyndte som landsleder i familiearbejdet den 2. januar, og hun kører gerne frem og tilbage mellem Ølgod og Fredericia for at kunne have arbejdsplads på Indre Missions Hus.

    "Jeg vidste ret hurtig, at jeg i modsætning til den tidligere landsleder, der havde arbejdsplads hjemme, ville have en base i Fredericia og være en del af fællesskabet. Jeg har det godt med at møde de mennesker, jeg skal arbejde sammen med," understreger Gitte. Hun trives i samspillet med mennesker, men for at hun kan gøre det, har hun også brug for at trække sig og lade op igen.

    "Jeg er et introvert menneske, som skal have et kvarter for mig selv, når jeg kommer hjem. Jeg slapper også af ved at strikke og løbe, men jeg ville aldrig kunne være en del af en strikke- eller en løbeklub," siger hun.

    Den nye landsleder har brugt den første tid på at stikke fingrene i jorden. Hun har været rundt i de forskellige hjørner af familiearbejdet og har besøgt de fleste af regionerne for at høre om situationen.

    Landslederen har været sammen med styregrupperne for "Parat til Start”, der er Indre Missions tilbud til forlovede par, og "Godt Begyndt", der er et kursustilbud for par, der har været gift fra et til fire år.

    "Jeg brænder rigtig meget for, at unge får en god indgang i ægteskabet. Det er jo der, det hele starter," fremhæver Gitte, der også har fokus på Indre Missions arbejde for aleneforældre.

Spørgeskemaer til unge familier

Landslederen deltog i en weekend for aleneforældre i januar, og hun har været sammen med styregruppen.

    "Vi har en stor opgave i, at aleneforældre kommer til at trives i vores fællesskaber i Indre Mission. Vi skal ikke være bange for at give dem opgaver og invitere dem hjem på kaffe og tilbyde dem at passe børnene, så de kan få frihed til at pleje deres netværk," siger hun.

    "Jeg er rigtig glad for, at UNO-arbejdet for nyligt er blevet en del af Indre Missions Familiearbejde. Selv om man lever som single, er man fuldgyldigt medlem af vores 'store familie'. Det skal vi vise, og det skal man som single også gerne opleve. Dér tror jeg godt, at vi kan blive bedre."

    Unge familiers trivsel i fællesskabet er et vigtigt indsatsområde.

    "Vi skal passe på med at sige, at en ung familie først er rigtig i mål, når de kommer til det ugentlige møde i missionshuset. Der er rigtig mange, som kommer til fællesspisningsaftener i missionshuset eller til 'Messy Church'. Det er lige så rigtigt og vigtigt," forklarer landslederen, der lige nu er ved at sætte gange i en spørgeundersøgelse, som den tidligere landsleder og familieudvalget har arbejdet med.

    "Vi vil sende den ud til fællesskaber i Indre Mission og få unge familier til at svare på hvad der skal til for, at de vil prioritere fællesskabet."

Værdien af eftermiddagskaffe

Landslederen og hendes mand tilhører selv den type af familier, hvor børnene er flyttet hjemmefra.

    "Jeg vil prøve at finde ud, hvilke behov der er, og om vi måske kunne lave en temadag eller en konference med emner som 'at give slip', og 'hvordan kærligheden holdes levende'," fortæller Gitte, der giver et lille glimt af, hvordan hun og Peter har gjort det i mange år.

    "Hver dag mødes vi over eftermiddagskaffen og bruger tid på hinanden og spørger til, hvordan dagen har været.


Læs mere om Indre Missions Familiearbejde på hjemmesiden familiearbejde.dk


Læs bladet her:
.
Indre Mission
Korskærvej 25
7000 Fredericia
T: 75 92 61 00
E: post@indremission.dk

Persondatapolitik
Cookiepolitik
Whistleblowerordning
Følg vores aktiviteter