Hjallerup Bibelcamping fra Ceres Arena i Aarhus

I uge 31 sender teamet bag Hjallerup Bibelcamping LIVE fra Ceres Arena i Aarhus

Der bliver Hjallerup Bibelcamping i år – bare i en anden udgave end normalt. Det hele kommer til at foregå fra Ceres Arena i Aarhus, hvor der vil blive sendt LIVE-udsendelser fra lørdag den 25. til fredag den 31. juli.

"Vi har tænkt store tanker om, hvordan vi kan lave noget online, der minder om Hjallerup Bibelcamping. Derfor har vi tænkt ud af boksen med hensyn til, hvordan vi kan levere noget af høj kvalitet," fortæller Peter Møller Kristensen, der er med i den gruppe, som i lang tid har arbejdet med at skrue et spændende ugeprogram sammen. Lige nu er de seks i gruppen. Når det hele går i luften, bliver der 20-25 medvirkende og teknikere.

"Vi kommer til at sende LIVE hver formiddag og aften og nogle eftermiddage. Der bliver lovsang, forkyndelse og et stort talkshow. Vi omdanner gulvet i hallen til flere cirkler. Udgangspunktet bliver et lovsangsband, der står i en cirkel i midten omgivet af lys. Forkynderne får deres egen cirkel, og det gør seminarer og talkshow også," siger Peter Møller Kristensen.

Satellitcamping

Hver formiddag bliver der lavet bibelgruppeoplæg, så de, der følger med, kan drøfte det med hinanden.

"Vi drømmer om at være med til at skabe fællesskab på en ny måde. Derfor håber vi, at folk laver satellitcamping rundt omkring i landet, hvor de mødes og følger med i udsendelserne og interagerer, når det er muligt," forklarer Peter Møller Kristensen.

Temaet for campingen bliver "Bare Jesus".

"Vi har et mål om, at vi vil nå mennesker, som ikke kender kristendommen, når vi sender online. Det vil være stort, hvis vi hører, at der er mennesker, som på den måde giver deres liv til Jesus," siger Peter Møller Kristensen.

Man kan følge Hjallerup online på Facebook, YouTube og på Hjallerup Bibelcampings hjemmeside.
 

Se programmet for ugen her

 

Hold dig opdateret med vores aktiviteter og nyheder fra Indre Mission

Vi sender vores nyhedsmailen hver anden torsdag med nyheder fra landsarbejdet og inspiration fra de lokale fællesskaber. Du får også en oversigt over kommende begivenheder og smagsprøver på magasinet impuls.
.
500 konfirmander gik i Jesus' fodspor
Otto var én af konfirmanderne, der deltog i påskevandringen ud fra missionshuset Bethesda. Efterfølgende er han blevet endnu mere bevidst om, at det…
Det gavner fællesskabet at man ikke altid går i takt
Vi skal ikke se uenighed som en trussel mod sammenholdet, men som en mulighed for at udvikle et endnu stærkere fællesskab, siger brobygger og debattør…
Vi skal huske på at vi kan tage fejl
For Filip Bangura Fyhn, der er landsleder for IMU, er det vigtigt, at der er plads til forskelligheder og nuancer i de kristne fællesskaber, uden at…

Annoncer