Hun øver sig i at lave lufthuller af lykke - indremission.dk
Indre Missions Tidende

09.09.2016

Hun øver sig i at lave lufthuller af lykke

Dyveke Nepper forsøger at balancere mellem at være alenemor og tjene Gud




"Jeg øver mig i at lave lufthuller af lykke midt i de bristede drømme," siger den 35-årige Dyveke Nepper. Nogle kender hende som tovholder på kvindekonferencen i missionshuset Eben Ezer i Aarhus, andre vil sætte hende i forbindelse med Glow under Indre Mission, hvor hun primært laver koncerter med amerikanske kristne bands.

    Som hun sidder der på en café i Aarhus, ligner hun en kvinde med total overskud. Dyveke har lige været ude at træne, og nu sidder hun over en Cafe Latte og fortæller om et liv, der blev et andet end det, hun havde forestillet sig.

    "Der er masser af mennesker, som lever med bristede drømme lige inde bag den flotte facade. Mine bliver bare mere synlige, fordi jeg lever alene med to børn. Jeg har dage, hvor jeg er skuffet og ked af, at livet ikke lige blev det, som jeg drømte om. Men jeg og mine børn vinder ikke noget ved, at jeg læner mig tilbage og undskylder, at livet har været svært. Det bedste, jeg kan gøre, er at tage ansvar i situationen og få det bedste ud af det," forklarer Dyveke, der ønsker at leve et liv, så hun kan se sig selv og Gud i øjnene.

Jeg følte mig set

Dyveke beskriver kort, hvorfor ægteskabet ikke holdt. Som andre unge rejste hun fra Bornholm ud i verden fyldt af håb og drømme om et liv med mand, børn og arbejde. Dyveke havnede i Strandby i Nordjylland, hvor hun blev gift. Parret fik to børn, og hun trivedes med arbejdet i Glow Concerts og Indre Mission.

    Men langsomt begyndte det at knage i ægteskabet.

    "Gennem lang tid var der ting, vi ikke kunne få løst. Vi gik i parterapi, men det hjalp ikke. Vi kom til et punkt, hvor det blev for svært. Vi var kede af det, og børnene var mærket af det," fortæller Dyveke.

    Parret blev skilt for fem år siden, og Dyveke flyttede til Aarhus med børnene. Her fik hun en varm modtagelse.

    "Jeg følte mig enormt set og rummet af det kristne fællesskab. Men jeg kender mennesker, som efter en skilsmisse ikke har kunne finde deres plads i kirken. Jeg har brugt det til at tænke, at der skal være en plads for mig og mine børn i kirken," siger hun.

Jeg ville nå det hele

Dyveke har måttet forholde sig til, at hun ikke kan nå det samme, som to mennesker kan inden for 24 timer.

    "Det kan ikke lade sig gøre at have et funklende hjem, smilende rene børn, fuldtidsarbejde og så spise økologisk og hjemmelavet," understreger hun.

    Lige efter skilsmissen forsøgte Dyveke at nå det hele.

    "Jeg havde det sådan, at mit hjem skulle være renere, end det nogensinde havde været. Mine børn kom mere i bad, og jeg arbejdede som aldrig før. Jeg tæskede hele tiden mig selv i hovedet ved at sige, at der ikke var nogen, der skulle tro, at jeg ikke kunne klare det, fordi jeg var blevet alene. Det splittede mig ad, for jeg kunne ikke holde til kun at sove to til tre timer om natten. Jeg røg derud, hvor jeg bogstaveligt ikke kunne holde mit eget hoved, fordi jeg var så slidt," forklarer hun

    "Jeg var nødt til at stoppe op og finde ud af, hvad der var det vigtigste i livet. Jeg kom frem til, at det vigtigste er, at mine børn har det så godt som overhovedet muligt. Det kan de kun have, hvis jeg har det så godt som muligt.

    Det har gjort, at jeg hen ad vejen er blevet bedre til at finde ud af, hvad der er den bedste løsning for os lige nu. Det betyder, at nogle gange er den bedste løsning, at vi spiser rugbrød med leverpostej til aftensmad og hygger, frem for at jeg skal jage efter at lave en tre-retters menu. Konsekvensen ville være, at vi ville spise senere, børnene ville komme senere i seng, og næste dag ville blive træls."

Jeg skal ned i tempo

Hver anden weekend er børnene hos deres far, men i hverdagen må Dyveke nogle gange tage begge forældrekasketter på.

    "Jeg tænker tit, at et hjem fungerer bedst med en mor og far. Der er nogle ting, en far er bedst til, og andre ting, en mor er bedst til, men jeg prøver at kompensere så godt som muligt. Jeg udfordrer mig selv til at lave nogle mere drengeagtige ting end det, der falder mig naturligt. På den anden side er jeg heller ikke sådan en mor, som hækler, strikker og bager brød," fortæller Dyveke, der kommer ud af en familie, der var meget aktive i det lokale missionshus. Det var noget helt særligt, når hendes far havde tid til at spille skak.

    Sådanne oplevelser vil Dyveke gerne give børnene mange af. Hun er glad for, når hun kan være hjemme og slappe af med børnene.

    "Så slukker vi mobiltelefonerne og hygger med et spil UNO. Eller vi skiftes til at vælge musikvideoer på YouTube, mens vi spiser popcorn."

    Dyveke har fundet ud af, at hun nogle gange har brug for at trække stikket ud.

    "Jeg er meget på, når jeg er på arbejde, for jeg er passioneret i det, jeg gør. Derfor har jeg erkendt, at hvis jeg skal have det godt, skal jeg nogle gange helt ned i tempo. Så sidder jeg med benene oppe og læser en god bog eller går en tur," siger Dyveke, der beskriver sig selv som et introvert menneske og fortæller, at hun sætter stor pris på sine venner.

    "Noget af det, som jeg savner allermest, fordi jeg er alene, er følelsen af at høre sammen med én. Der hvor en relation giver en oplevelse af at være hjemme. Men et parforhold er ikke et mål i sig selv for mig. Det er et mål at have det så godt som muligt i det liv, der blev mit. Jeg har været velsignet med et par fantastiske og meget tætte relationer, som har gået sammen med mig, også på de sorteste dage. De spejler mig på en sand måde og minder mig om, hvem jeg er, når jeg ikke selv kan huske det. Deres venskab har været en uvurderlig gave, for de tør sparke til mig, når jeg har brug for det, og har givet mig oplevelsen af at høre til og bare kunne være."

Jeg vil flytte mig

Via arbejdet har Dyveke deltaget i internationale konferencer, hvor hun gennem spændende forkyndelse og undervisning er blevet opmærksom på den måde, hun prioriterer som mor og kristen.

    "Jeg er blevet udfordret på de valg, jeg træffer. Konkret forsøger jeg at finde en balance mellem at være mor, som vil gøre alt for at bakke sine børn op. Samtidig med at jeg har et arbejde, hvor jeg gerne vil tjene Gud gennem at lave konferencer, events og koncerter," forklarer Dyveke.

    Hun foretrækker at læse opmuntrende og opbyggelig litteratur.

    "Jeg vil udfordres og flytte mig, så jeg bliver et bedre menneske og kommer tættere på Gud. Det er der, jeg oplever, at jeg er den bedste udgave af mig selv, som mor, som ven og på arbejdet," fortæller Dyveke, der er fyldt af taknemmelighed til Gud.

    "Uden hans trofasthed og omsorg havde jeg ikke stået der, hvor jeg gør i dag. Jeg føler mig virkelig båret."

Fakta

Dyveke Nepper er tovholder på kvindekonferencen i missionshuset Eben Ezer i Aarhus. Hun er ansat i Indre Mission som promotor, musik og koncertkonsulent i IM-musik, bookingagent og manager i Glow Booking. Blandt andet arrangerer hun koncerter med amerikanske kristne bands, booker artister til Å-festival og Hjallerup Bibelcamping og er involveret i forskellige konferencer og arrangementer og arbejder med forskellige danske musikere.


Læs bladet her:
.
Indre Mission
Korskærvej 25
7000 Fredericia
T: 75 92 61 00
E: post@indremission.dk

Persondatapolitik
Cookiepolitik
Følg vores aktiviteter