Kirkerne er åbne men ingen møder i missionshuset

Nye strammere retningslinjer rammer alle kirkelige aktiviteter

Kirkeministeriet offentliggjorde torsdag aften nye retningslinjer for folkekirken og trossamfund. I modsætning til tidligere er det nu kun egentlige gudstjenester og kirkelige handlinger, som er undtaget fra det generelle forsamlingsforbud. Det betyder, at alle andre kirkelige aktiviteter – ligesom resten af samfundet - højst må samle 5 personer, uanset om det er indenfor eller udenfor. Det gælder også i missionshuset, og hvor IM-fællesskaber i øvrigt samles.

Ingen møder i missionshuset

Det betyder, at Indre Mission for øjeblikket ikke kan invitere til offentlige arrangementer. Det rammer Evangelisk Alliances bedeuge, som i stedet inviterer til bedemøder online. Og det rammer også de bibelkredse og smågrupper som samles privat.

IM’s vejledning på indremission.dk/corona er opdateret og her anbefales det at slutte op om søndagens gudstjenester. Kirkerne er ikke – som sidste forår – lukkede, men må holde korte gudstjenester uden fællessang og med ekstra stor afstand.

På hjemmesiden findes også forslag og inspiration til, hvordan fællesskaberne kan holde god kontakt med hinanden uden at kunne mødes i missionshuset.

Generalsekretær Jens Medom Madsen opfordrer til, at fællesskaberne viser omsorg for hinanden på alternative måder. Han foreslår bl.a. forbøn, havehjælp, blomster og opringninger og understreger, at troens fællesskab er mere end det ugentlige fysiske møde.

Igen ugentlige online videoer 

De strammere retningslinjer gælder foreløbig indtil 17. januar, men de fleste regner med, at de bliver forlænget og strækker sig over en længere periode. Derfor genoptager IM nu de ugentlig online tilbud. I første omgang i form af en kort video, som fra den 21. januar udsendes hver torsdag aften fra Indre Missions Hus i Fredericia. Her vil skiftende medarbejdere holde en kort andagt, der vil være sang og forbøn og Jens Medom Madsen vil orientere om den aktuelle situation og de muligheder, som IM anbefaler.

Hold dig opdateret med vores aktiviteter og nyheder fra Indre Mission

Vi sender vores nyhedsmailen hver anden torsdag med nyheder fra landsarbejdet og inspiration fra de lokale fællesskaber. Du får også en oversigt over kommende begivenheder og smagsprøver på magasinet impuls.
.
500 konfirmander gik i Jesus' fodspor
Otto var én af konfirmanderne, der deltog i påskevandringen ud fra missionshuset Bethesda. Efterfølgende er han blevet endnu mere bevidst om, at det…
Det gavner fællesskabet at man ikke altid går i takt
Vi skal ikke se uenighed som en trussel mod sammenholdet, men som en mulighed for at udvikle et endnu stærkere fællesskab, siger brobygger og debattør…
Vi skal huske på at vi kan tage fejl
For Filip Bangura Fyhn, der er landsleder for IMU, er det vigtigt, at der er plads til forskelligheder og nuancer i de kristne fællesskaber, uden at…

Annoncer