Kirketorvet er et nyt fælleskirkeligt initiativ i Aarhus

I centrum af Aarhus er det muligt at få et tiltrængt pause, en kop kaffe og en snak om tro i det nye mødested Kirketorvet.

Den 20. maj åbnede et nyt mødested i centrum af Aarhus

Tæt på banegården i Aarhus er der kommet et nyt mødested for alle, der gerne vil slappe af midt i den hektiske studieby. Det hedder Kirketorvet og er et fælleskirkeligt projekt, som involverer ni kirker og foreninger, deriblandt IM Region Aarhus og IM-fællesskabet Eben Ezer.

»Med Kirketorvet vil vi gerne skabe et rum, hvor der er plads til eftertænksomhed, hvor man bare kan være. Det er et sted, hvor man kan blive klogere og blive underholdt,« forklarer regionsleder Kristian Lindholm. Han beskriver stedet som en lounge, hvor man over en kop kaffe også kan snakke om trosspørgsmål.

»Vi vil gerne i dialog med mennesker og tale med dem om, hvad tro er for en størrelse.«

Et uformelt sted

Han håber, at det bliver et uformelt sted, hvor kristne tager deres venner med fra studiet til en snak om tro og hverdagsliv. I initiativgruppen skiftes man til at have værtsskabet i mødestedet.

»Jeg ser det som en kæmpegevinst for Indre Mission, at vi har værtsskabet en gang om ugen. Det giver et fællesskab i regionen, som går på tværs af alder, fællesskaber og ulønnede og lønnede medarbejdere,« forklarer Kristian Lindholm, der deltog i åbningen den 20. maj.

»Vi har fået en god start. Efter tre uger kan jeg konstatere, at der i snit har været fem eller seks, som har besøgt Kirketorvet hver dag. Det vigtige er ikke antallet af besøgende, men værdien af de samtaler, der har været.« 

Hold dig opdateret med vores aktiviteter og nyheder fra Indre Mission

Vi sender vores nyhedsmailen hver anden torsdag med nyheder fra landsarbejdet og inspiration fra de lokale fællesskaber. Du får også en oversigt over kommende begivenheder og smagsprøver på magasinet impuls.
.
500 konfirmander gik i Jesus' fodspor
Otto var én af konfirmanderne, der deltog i påskevandringen ud fra missionshuset Bethesda. Efterfølgende er han blevet endnu mere bevidst om, at det…
Det gavner fællesskabet at man ikke altid går i takt
Vi skal ikke se uenighed som en trussel mod sammenholdet, men som en mulighed for at udvikle et endnu stærkere fællesskab, siger brobygger og debattør…
Vi skal huske på at vi kan tage fejl
For Filip Bangura Fyhn, der er landsleder for IMU, er det vigtigt, at der er plads til forskelligheder og nuancer i de kristne fællesskaber, uden at…

Annoncer