Mindfulness vinder frem i en individ-orienteret kultur - indremission.dk
Indre Missions Tidende

09.09.2016

Mindfulness vinder frem i en individ-orienteret kultur

Der er flere grunde til at forholde sig kritisk til et af tidens modefænomener




Mindfulness virker mod stort set alle dårligdomme. Sådan fremstilles det i hvert fald, når der udbydes kurser mod alt fra angst, stress og depression til kroniske smerter. Eller når virksomheder i stort omfang sender raske medarbejdere på kurser i mindfulness. Selv skolebørn tilbydes børne-mindfulness som en hjælp til at sortere og håndtere dagligdagens mange krav og indtryk.

    "Man kan få det indtryk, at mindfulness er en vidunderkur mod stort set alt, og man skal lede længe for at finde saglig kritik af tankegangen," siger Aida Hougaard Andersen, som er psykolog i Foreningen Agape og bl.a. holder foredrag om mindfulness. Hun mener, at mindfulness har sin berettigelse i behandlingen af mennesker med bestemte fysiske og psykiske problemstillinger, men hun siger fra, når behandlingsformen bliver en livsanskuelse, og hun anfægter generelt det verdens- og menneskesyn, der ligger bag.  

Bevidst nærvær

"Mindfulness kan defineres som evnen til bevidst nærvær her og nu. Gennem forskellige meditationer og vejrtrækningsøvelser lærer man at rette sin fulde opmærksomhed mod bestemte tanker, følelser og kropstilstande. Man registrerer og observerer sine tanker og følelser uden at vurdere eller bedømme, og man forsøger i første omgang ikke at ændre dem. Derved kan man lære at styre sine reaktioner på bestemte tanker, følelser og smerter," forklarer hun.

    "Hvis man har kroniske smerter, kan man opøve evnen til at acceptere og tolerere smerten. Man kan lære at registrere, at smerten er der, uden at den kommer til at lægge beslag på al ens energi. På den måde kan man træne sig op til at kunne føre en samtale uden hele tiden at tænke på, at man har ondt i ryggen. Og i forhold til stress kan den meditative del af mindfulness give noget ro i hjernen, som stressramte kan have rigtig godt af. "

Løs problemerne

Aida Hougaard Andersen benytter selv nogle af teknikkerne i forhold til sine klienter. Som regel på den måde, at hun indtaler nogle øvelser, som klienterne efterfølgende kan lytte til på deres computer eller telefon.

    "Mindfulness har rødder i buddhismen og et buddhistisk syn på tilværelsen, men buddhismen kan ikke tage patent på at trække vejret på en bestemt måde eller på at hjælpe mennesker til at finde ro, så jeg har ingen skrupler ved at benytte nogle af de teknikker, som også indgår i mindfulness," understreger hun.

    Til gengæld tager hun afstand fra de situationer, hvor mindfulness tages ud af behandlingssituationen og gøres til en del af kulturen.

    "Hvorfor vælger mange virksomheder at sende samtlige medarbejdere på kursus i mindfulness? Er det et forsøg på at optimere den enkelte medarbejder, så han eller hun bedre kan klare at være i et usundt arbejdsmiljø? Så synes jeg da hellere, man skulle gøre noget ved arbejdsmiljøet i stedet for at sygeliggøre raske mennesker."

Jeg har kun mig selv

Ifølge psykologen er mindfulness og en række andre selvhjælpsteknikker et resultat af de sidste 150 år, hvor samfundets fokus har fjernet sig fra kollektivet og rettet sig mere og mere mod individet. Det er den enkelte, der skal levere og præstere. Og da de fleste mennesker har opgivet troen på de store ideologier og religionen, har mennesket kun sig selv at hente kraft og styrke i.

    "Mindfulness er populært, fordi det tager udgangspunkt i, at alle svarene findes i mig selv. Jeg skal bare lære at finde dem frem og bruge dem," siger Aida Hougaard Andersen. "Det virker måske på den korte bane, men på sigt kan det ende i en voldsom skyldfølelse. For hvis jeg har alt, hvad der skal til for at få et godt liv, og jeg oven i købet har været på kursus for at lære at bruge det, så er det jo helt og holdent min egen skyld, hvis mit liv ikke lykkes," funderer hun.

    "For mig at se overser mindfulness-tankegangen en meget væsentlig dimension af det at være menneske. Vi er ikke bare individer, vi er også sociale væsener, og alle erfaringer og utallige forskningsresultater viser, at nære relationer er det allervigtigste, når livet gør ondt. Den dimension opererer mindfulness slet ikke med i sin rene form. Her handler det kun om mig selv, mig selv og mig selv. Det mener jeg er enormt usundt."

Prøv det men vær kritisk

Aida Hougaard Andersen kan ikke give et entydigt svar på, om man som kristen kan gå til mindfulness, eller man bør takke nej, hvis lægen, chefen eller sagsbehandleren tilbyder et kursus. Men hun opfordrer til, at man ikke forholder sig ukritisk.

    "For det første må man finde ud af, om man virkelig har brug for behandlingen. Dernæst ville jeg tage en snak med instruktøren om vedkommendes tilgang til mindfulness. Er det et behandlingsredskab eller en livsanskuelse? Der er stor forskel på, hvor meget de buddhistiske elementer fylder i de kurser, der bliver udbudt. Men læg mærke til, om der for eksempel bliver ringet med en klokke, eller om kurset lægger op til, at du skal ændre hele din livsstil. I de tilfælde vil jeg være betænkelig," siger hun.

    "Men alt det ved man jo først, når man har prøvet det. Så tag med en gang eller to og mærk efter, hvad det gør ved dig. Man bliver ikke hypnotiseret af at gå til mindfulness, og jeg mener heller ikke, at man åbner sig for et eller andet åndeligt angreb ved at undersøge sagen. Men har man et kristent livs- og menneskesyn er det godt at være bevidst om, at mindfulness grundlæggende bygger på et livssyn, som ikke kan forenes med kristendommen," siger hun.

Der findes alternativer

"Mindfulness leder fokus mod mig selv, mens kristendommen peger på, at vi skal hente kraften hos Gud. Gør man mindfulness til en livsstil, kan man derfor hurtigt blive udfordret i sin tro. Men jeg kan ikke se nogen problemer i, at man går til nogle mindfulness-øvelser, hvis man har brug for at lære at trække vejret ordentligt og lære at tage en pause og mærke sin krop," siger hun.

    Hun anbefaler desuden "christfulness", der er opstået som en kristen pendant til mindfulness-bølgen.

    "Christfulness benytter de samme teknikker, men i stedet for at rette fokus mod mig selv, lærer jeg i christfulness at rette fokus mod Gud og hente styrke hos ham. Oplever man, at den kristne tro er en positiv ressource, når livet er svært, kan man få stor gavn af christfulness eller én af de andre kristne meditationsformer," siger Aida Hougaard Andersen.

Mindfulness og buddhisme

Mindfulness er en over 2500 år gammel meditationsform med dybe rødder i buddhismen. Målet med buddhistisk praksis er ved hjælp af meditation at frigøre sig for de såkaldte "sindsgifte" (indbildninger, forudindtagethed og indgroede vanemønstre af grådighed, had, arrogance og misundelse). Derved kan man ifølge buddhismen frigøre en tilstand af stabil og varig sindsligevægt og vilkårsløs medfølelse, som i forvejen findes i den enkelte.
    Dette syn på lidelsen og menneskets iboende ressource er udgangspunktet for den amerikanske professor og buddhist Jon Kabat-Zinn, som i 1979 udviklede et behandlingsforløb for stressramte på baggrund af tanken om mindfulness. Han fjernede dog forinden de mest religiøse lag og satte i stedet mindfulness ind i en videnskabelig ramme for at gøre metoden mere appetitlig for vestlig tankegang.
    Resultaterne var gode, og Kabat-Zinns udgave af mindfulness spredte sig langsomt til det meste af verden. Det internationale gennembrud er kommet i løbet af de sidste 10 år, hvor flere forskningsresultater har dokumenteret en gavnlig virkning i forbindelse med behandling af bl.a. stress, angst og kroniske smerter.

Kilde: Wikipedia (o.a.)

Læs mere om mindfulness

Agape.dk findes flere artikler om bl.a. mindfulness, christfulness og andre kristne meditationsformer.



 


Læs bladet her:
.
Indre Mission
Korskærvej 25
7000 Fredericia
T: 75 92 61 00
E: post@indremission.dk

Persondatapolitik
Cookiepolitik
Følg vores aktiviteter