Mit bedste valg - indremission.dk
Indre Missions Tidende

28.08.2015

Mit bedste valg

Mennesker med udviklingshæmning kravler på en særlig måde ind under huden, fortæller Marianne Søndergård




Marianne Søndergård er så vild med solsikker, at hun har sået et mindre område af familiens marker til med dem. Hun står midt i havet af de gule hoveder og smiler: "Jeg bliver så glad af at kigge på solsikker."

    Samme glæde fyldte Marianne, da hun efter kun tre uger på posten som ny landsleder i Kristelig Handicapforening (KH) stod på scenen i forbindelse med foreningens største arrangement, "Frøfestival". Hun bød velkommen til en masse glade deltagere fra de forskellige bofællesskaber.

    "De sprudlede af livsglæde, som smittede. De tog imod mig med hud og hår," forklarer Marianne, der er 44 år.

    Efter et år på posten konstaterer hun: "Det er det bedste valg, jeg har foretaget, da jeg blev landsleder i KH. Det er et trygt og godt sted at være, og jeg oplever, at der er plads til den, jeg er."

Gud prikkede til mig

Mariannes solsikkemark ligger lidt uden for Sønder Felding i Vestjylland, så hun foretager en længere køretur, inden hun er fremme på KH's landskontor på "Torvet" på Menighedsfakultetet i Aarhus. Den 19. august har hun brugt dagen på at arbejde hjemmefra, og hun tager imod på gården, der gennem 20 år har huset familien Søndergård. Den tæller foruden Marianne, ægtefællen Birger og tre voksne børn.

    Marianne er opvokset i Kloster ved Ringkøbing. Hun har flere gange gennem livet oplevet, at Gud har ledt hende. For eksempel da hun begyndte at tro på Jesus.

    "Jeg tror, at Gud har prikket til mig gennem mange år. Jeg gik til spejder, hvor jeg mødte ledere, der var bekendende kristne. Mens jeg var elev som bioanalytiker på sygehuset i Silkeborg, begyndte jeg at komme i KFUM&K, hvor missionærer forkyndte. Jeg havde ikke troen på det tidspunkt, men den voksede i mig," fortæller Marianne.

    I den sammenhæng fremhæver hun sin familie og venners tanker og forbøn.

    "Jeg havde mødt min mand i min gymnasietid, og han kommer fra en indremissionsk familie i Sønder Felding, som bad for os. En tid efter vi var blevet forlovet, var jeg i kirke. Jeg oplevede, at Gud hev helt vildt fat i mig, og pludselig gav alt det, jeg havde hørt om i kristendommen mening," siger hun.

Læste annoncen igen

Sidste forår var der en stillingsannonce i IMT om en ny landsleder i KH, og hun erfarede igen, hvordan Gud ændrede hendes veje.

    "Jeg læste stillingsopslaget, men jeg lagde bladet til side. Men der var noget i annoncen, som fik mig til at vende tilbage, og jeg bad over det. Til sidst var jeg ikke i tvivl om, at jeg skulle sende en ansøgning," siger Marianne, som blev tilskyndet til at gøre det af sin mand.

    "Han kunne også godt fornemme, at der skulle nye udfordringer til."

    Marianne arbejdede i 19 år på en mikrobiologisk afdeling i Herning, først som bioanalytiker og siden som leder af afdelingen.

    "Jeg var ledende bioanalytiker for et team af 25 forskellige fagpersoner. Jeg sad i afdelingsledelse med den ledende overlæge, og sammen havde vi ansvar for budgetter og udvikling i afdelingen. Vi skulle finde løsninger og kompromisser og forhandle med andre instanser," forklarer hun.

    "I de år, jeg var leder, skulle sundhedsvæsenet effektiviseres, og på trods af, at arbejdsbyrden blev større, oplevede jeg, at stigende krav ikke længere kunne give mit arbejde det rette indhold."

Nu kan vi bede sammen

Hospitalsgangene og de hvide kitler er fortid.

    "Jeg har det fint med at være ude af kitlen, for jeg oplever, at jeg kan være mere ægte om det, jeg står for. Som leder i det offentlige kunne jeg ikke på samme måde dele min tro. Dér skal man være mere neutral. Før kunne jeg ikke tillade mig ved slutningen af en medarbejdersamtale at foreslå, om vi for eksempel skulle bede sammen. Det kan jeg godt i dag.

    Nu fylder personaleledelsen kun en brøkdel. Jeg bruger en del tid på planlægning af kurser og aktiviteter. Jeg er i kontakt med bofællesskaberne, lederne og beboerne og deres familier, og jeg skal skabe kontakt til det politiske liv," fortæller Marianne.

    En side af arbejdet er helt nyt.

    "Jeg har ikke prøvet før at holde et helt aftenmøde i et missionshus. Jeg har været af sted et par gange, og jeg kan lide at forkynde og fortælle om KH."

Hun har lært at slippe kontrollen

Marianne har aldrig før stået i spidsen for en festival.

    "Jeg blev kastet ud i det og måtte slippe kontrollen og være i det, men jeg fik god hjælp af erfarne folk," siger Marianne, der betragter det som sin ilddåb.

    "Det var dejligt at være midt i det og faktisk opleve, at jeg kunne gøre en forskel."

    Landslederen har ikke altid haft lige let ved at slippe kontrollen.

    "Jeg har en god del sindighed over mig og har det godt med at tænke tingene igennem, inden jeg handler. Men af min mand har jeg også lært værdien af at kunne give slip, få en idé og handle på den. Derfor er jeg med på impulsive ting," fortæller hun og røber, at hun er en barnlig sjæl.

    "Jeg kan godt lide at lave noget sjovt, der bringer mennesker tættere sammen."

    Det var hun med til, da hun var leder i børne- og juniorklubben i Sønder Felding. En kort periode var hun også leder i teenklubben. Nu koncentrerer hun sig lokalt om posten som næstformand i menighedsrådet.

Livgivende samvær

Marianne har rundt på bofællesskaberne mødt mennesker med udviklingshæmning.

    "Her bliver jeg mødt af glade mennesker, der tager imod med åbne arme. Det er mennesker, der lever livet her og nu og har en åbenlys kærlighed til hinanden og Gud. Det oplevede jeg blandt andet på bibelcampingen for mennesker med særlige behov på Haderup.

    Det er så livgivende at være sammen med glade mennesker, og mennesker med udviklingshæmning kravler på en særlig måde ind under huden."

    Samtidig er det også en udfordring.

    "Det er svært at lave aktiviteter, der rammer alle, for der er mange diagnoser i KH. Nogle kan mere end andre. Nogle er mest til kristne børnesange, andre er til voksenlovsang. Nogle kan klare at være afsted en hel dag, andre kun i få timer. Fremadrettet tror jeg på, at vi skal lave mere målrettede kurser," forklarer Marianne.

    I sommer måtte Kristelig Handicapforening aflyse en familielejr.

    "Jeg følger familierne, der er i KH. De slås med mange udfordringer, så det er svært for dem at få prioriteret at netværke med andre familier," siger hun.

Hjemmesider lyver ikke

I det første år har Marianne været rundt i alle Kristelig Handicapforenings kroge for at lære den at kende. Blandt andet har hun besøgt alle bofællesskaberne.

    "Det har glædet mig at opleve, at det faktisk er et hjem, jeg træder ind i. Det står ikke kun på en hjemmeside," fremhæver landslederen.

    "Der er utrolig mange gode kræfter i foreningen, og jeg møder dejlige beboere, engagerede forældre, bestyrelser, ledere og medarbejdere, som står sammen om det kristne budskab og arbejder i samme retning."

    Hun ser sin opgave ind i det.

    "I kommunerne bygger man større bofællesskaber for at driftssikre dem. I KH er hjemmene mindre, og de er mere sårbare. Jeg skal være med til at fastholde bofællesskaberne som kristne hjem, og samtidig skal jeg medvirke til, at vi fortsat kan bestå som kristne bofællesskaber og således driftssikre bofællesskaberne i forhold til størrelse og personale," fortæller Marianne.

    Hun oplyser, at man på flere bofællesskaber er i gang med eller går med tanker om at udvide, så lejlighederne fremstår tidssvarende. Der er også tanker om at lave et opgangsfællesskab.

    "Jeg er meget interesseret i det, da jeg gennem mit år som landsleder har oplevet flere unge, der ikke fungerer i egen lejlighed, og som netop kunne være tilknyttet et opgangsfællesskab med samvær og mulighed for støtte."

Vil styrke sammenhængen

Marianne vil gerne udnytte den stor mængde af viden, som er i KH.

    "Forældre til voksne børn sidder med viden, som forældre til mellemstore børn kunne have gavn af i en hverdag, der ikke hænger sammen. På bofællesskaberne gøres der forskellige pædagogiske tiltag, som andre kan have gavn af. Lederne og bestyrelserne har erfaringer, som andre kan drage nytte af. Jeg arbejder på, hvordan alle i foreningen kan få gavn af den viden og derigennem styrke sammenhængen mellem bofællesskaberne," forklarer landslederen, der også har fokus på at få udbredt kendskabet til Kristelig Handicapforening på landsplan og internationalt.

    Lige nu er det den næste Frøfestival den 18.-20. september, der optager hendes tanker.

    "Jeg glæder mig helt vildt til i år," slutter Marianne Søndergård.


Fakta

Kristelig Handicapforening (KH) blev stiftet i 1980, og det første bofællesskab, "Østbækhjemmet" i Ølgod, blev indviet i 1983. I dag er der 11 bofællesskaber. Foreningen har to ansatte: En landsleder og en journalist/kommunikationsmedarbejder, og der er ca. 1.200 medlemmer. Læs mere om KH på hjemmesiden www.k-h.dk.


Læs bladet her:
.
Indre Mission
Korskærvej 25
7000 Fredericia
T: 75 92 61 00
E: post@indremission.dk

Persondatapolitik
Cookiepolitik
Følg vores aktiviteter