Næsten en halv million besøgende på AdamogEva.dk i 2020

Medieomtale og et grundigt arbejde med at optimere søgningen på Google har givet mange besøg på hjemmesiden

Besøgstallet på hjemmesiden AdamogEva.dk nåede i 2020 op på næsten en halv million. Det oplyser Vibeke Sode Hjorth, der er leder og redaktør.

»Præcis 497.187 brugere var inde og vende på siden. Af dem var 493.270 unikke brugere. Dermed slog vi rekorden fra 2017,« fortæller hun.

Vibeke Sode Hjorth har flere bud på det stigende besøgstal.

»Den lille efterårsstorm, der var mod os for nogle måneder siden, har skabt mere trafik på siden. Dermed er vi blevet mere synlige på Google, hvor omkring 95 procent af vores besøgende finder os,« forklarer redaktøren. Medarbejderne bag AdamogEva.dk har i mere end to år arbejdet målrettet med at forbedre AdamogEva.dk med hensyn til søgeord.

»Det giver nu for alvor pote, så vi er blevet mere synlige på Google,« siger Vibeke Sode Hjorth.

»Jeg kan ikke gennemskue, hvorfor der kommer flere spørgsmål i brevkassen, for det tal har tidligere været faldende, selvom vi havde gode besøgstal. Uanset grunden er vi glade og taknemlige for, at så mange finder og bruger AdamogEva.dk. Det giver maksimal mening, at vi er der og praktiserer diakoni via nettet.«

Hold dig opdateret med vores aktiviteter og nyheder fra Indre Mission

Vi sender vores nyhedsmailen hver anden torsdag med nyheder fra landsarbejdet og inspiration fra de lokale fællesskaber. Du får også en oversigt over kommende begivenheder og smagsprøver på magasinet impuls.
.
500 konfirmander gik i Jesus' fodspor
Otto var én af konfirmanderne, der deltog i påskevandringen ud fra missionshuset Bethesda. Efterfølgende er han blevet endnu mere bevidst om, at det…
Det gavner fællesskabet at man ikke altid går i takt
Vi skal ikke se uenighed som en trussel mod sammenholdet, men som en mulighed for at udvikle et endnu stærkere fællesskab, siger brobygger og debattør…
Vi skal huske på at vi kan tage fejl
For Filip Bangura Fyhn, der er landsleder for IMU, er det vigtigt, at der er plads til forskelligheder og nuancer i de kristne fællesskaber, uden at…

Annoncer