Nu vrimler det med familier i IM i Hobro - indremission.dk
Indre Missions Tidende

Mange unge familier er kommet til i IM i Hobro. De deltager også i fredagstræf, som er for alle familier i Himmerland.

11.11.2022

Nu vrimler det med familier i IM i Hobro

HOBRO: Flere unge familier er begyndt at komme i Indre Mission i Hobro. Det har resulteret i nye måder at gøre tingene på.




I nogle måneder har de vandret rundt i et bønnesvar i Indre Mission i Hobro. Fællesskabet havde længe bedt for, at der måtte komme flere unge familier, og nu vrimler det med forældre og deres små poder. Derudover er der kommet nogle par til, som er i begyndelsen af 50’erne.

»Seniorerne er rigtig glade for de yngre generationer, der er begyndt at præge møderne,« fortæller missionær Birthe Mikkelsen.

Man er begyndt at arbejde med, hvordan møderne kan blive mere relevante for familierne.

»I foråret havde vi et visionsmøde, hvor det blev drøftet, hvad der skulle til, for at familierne kunne se sig selv som en del af fællesskabet. Det mundede blandt andet ud i, at vi vil lave nogle møder, der begynder tidligere,« siger missionæren.

Hun håber på sigt, at der også kan komme en børneklub.

Tilgangen af familier præger også de aktiviteter, der er for alle familier i Himmerland.

»Vi har i mange år haft ‘fredagstræf’, som har samlet områdets familier. De er begyndt at ændre på konceptet, så de mødes tidligere og spiser sammen, inden mødet lidt i syv,« forklarer Birthe Mikkelsen.

»Fredagstræf« foregår på skift i Hobro, Farsø og Aars.


Læs bladet her:
.
Indre Mission
Korskærvej 25
7000 Fredericia
T: 75 92 61 00
E: post@indremission.dk

Persondatapolitik
Cookiepolitik
Whistleblowerordning
Følg vores aktiviteter