Omrejsende i sorg og håb - indremission.dk
Indre Missions Tidende

06.01.2017

Omrejsende i sorg og håb

Selv om Eleonora og Leif har bevæget sig i sjælesorgens landskab i mange år, er det ikke en disciplin, de er udlært i




Det er din skyld, at vi kom i gang med sjælesorgen, siger Leif Andersen og driller ægtefællen Eleonora, som han holder i hånden. Hun griner: "Det er, ligesom da Adam sagde til Eva, at det var hendes skyld." Og så begynder en spændende samtale om sjælesorg i deres hjem i Hvidovre.

    "Da vi var unge og læste teologi, skrev jeg en stor opgave om psykiatri og sjælesorg, fordi jeg havde psykisk sygdom tæt på i familien," fortæller Eleonora. Leif fulgte med på sidelinjen, indtil han blev udfordret af elevers spørgsmål på Børkop Højskole.

    I 1978 blev de begge ansat som lærere på højskolen, hvor Eleonora underviste i blandt andet sjælesorg og havde mange samtaler med eleverne. Leif underviste i Romerbrevet, hvor eleverne gang på gang reagerede på bibelverset: "Alt virker sammen til gode for dem, der elsker Gud" (Rom 8,28).

    "Det var med til at sætte mig i gang med bogen: 'Gud, hvorfor sover du?'," siger Leif.

    Siden har ægteparret i mange år arbejdet i sjælesorgens verden med undervisning, forkyndelse, skrivning og samtale. Eleonora er i dag ansat som familieterapeut på Sankt Lukas Stiftelsen i Hellerup. Leif er rejsepræst i Indre Mission og lærer på Menighedsfakultetet i Aarhus.

    "Vi er næsten omrejsende i sorg og krise," smiler Eleonora.

Det vigtigste værktøj

Begge er forfattere til en række bøger om sjælesorg, men de har aldrig skrevet en bog sammen.

    "Det ville aldrig gå godt. Vi ville ævle og bævle for meget," ler de. "Men vi sparrer med hinanden og er de første, der læser og justerer på hinandens ting."

    Mens Eleonora mest har bevæget sig i den mere praktiske sjælesorg, har Leif også bevæget sig på et akademisk plan. Det ses for eksempel i den nye bog "Kroppen og Ånden – sjælesorgens samtale", der lige er udkommet.

    "Her går jeg mere fagligt til værks med sjælesorgen, fordi lærebøger i sjælesorg er en mangelvare i Danmark”, fortsætter Leif, der i bogen forsøger at bygge bro mellem det teologisk-faglige og hverdagens sjælesorg.

    Den primære målgruppe for bogen er sjælesørgere, der har en teologisk eller sjælesørgerisk uddannelse eller praksis.

    "Alle Guds børn kan være sjælesørgere og kan have nådegave til det. Men har man mulighed for det, kan videreuddannelse godt gøre gavn" forklarer han, men understreger: "Selv for den mest veluddannede sjælesørger vil det vigtigste værktøj altid være det helt enkle bibelord."

    Eleonora og Leif har stor erfaring at trække på i sjælesorgen, men den slår ikke altid til, når det gælder dem selv.

    "Også vi har brug for hjælp fra andre, konstaterer Leif. Eleonora tænker lidt og tilføjer: "Syndefaldet er ikke mindre, fordi man har viden og erfaring."

Sjælen bliver lidt lettere

De kommer med en enkel definition af sjælesorg.

    "Sjælesorg er omsorg for hele mennesket," siger Eleonora. "Sker det under bøn og i lyset af Guds ord, bliver det både til troshjælp og til livshjælp," understreger Leif. "Sjælesorg handler i bund og grund om forsoning: forsoningen med Gud ved Kristi kors. Forsoning med mennesker, så skam begynder at læges, og skyld begynder at tilgives. Forsoning med sig selv. Forsoning med sorgen, så langt det er muligt."

    De præciserer, at en samtale om livet mellem mennesker godt kan være sjælesorg, også selv om der ikke snakkes om Gud, når blot sjælesørgeren er et bedende menneske.

    "Jeg opsøges også af unge med en kirkelig baggrund, der ikke længere kommer i et kristent fællesskab. Mens jeg lytter, beder jeg tavst for dem. Gud kan række ind gennem sprækker, og det er ikke så let at rende fra Gud, hvis man har lært at kende ham som barn," supplerer Eleonora.

    Der er flere grunde til, at det er godt at gøre brug af sjælesorg.

    "Det letter et par kilo indeni at blive taget alvorligt, set og hørt på af en medvandrer. Nogle gange bliver ensomheden mindre," siger Eleonora, og Leif tilføjer: "Det gør en stor forskel for mennesker, når de kommer i sjælesorgens rum, at de oplever at blive troet på."

Sjælesorg skal generobres

Sjælesorg er ikke en disciplin, man bliver udlært i.

    "Der kommer hele tiden nye ting, som vi har brug for at snakke om og få hjælp til i livet," fortæller Eleonora. "Sjælesorg kan man ikke lære udenad, det skal generobres," fortsætter Leif.

    "Det siger du, fordi du er mand. Jeg siger, at det skal vandes," kommenterer hun.

    Det er flest kvinder, som opsøger Eleonora, men der kommer også mænd. Deres tilgang til sjælesorgen kan være anderledes.

    "Nogle mænd vil hellere snakke om svære ting, hvis de fysisk er i gang med ting. De er ofte mere faktuelle end kvinder, som gerne vil sidde og øse ud," fortæller hun.

    Parret oplever nogle mænd sige, at det ikke ændrer noget at sidde og snakke om svære ting.

    "Det ændrer ikke ved tingene, men det ændrer noget ved mig, der fortæller om det. Jeg kan snakke mig frem til noget klarhed, som jeg ikke kan finde på egen hånd," siger Leif, der også yder sjælesorg på skrift.

    "Fordelen er, at jeg på skrift kan nå at bide mig selv i tungen. Jeg kan nå at lave ting om og tænke over ting. Ulempen er, at jeg mangler kropssprog og øjenkontakt. Men jeg har måske lært noget om at læse mellem linjerne, blandt andet fordi jeg lærer menneskesindet at kende gennem romaner."

Forsigtig med de gode råd

Det er relationen mellem sjælesørgeren og den, der søger hjælp, som er altafgørende for en god samtale.

    "Først skal tilliden til sjælesørgeren opbygges, dernæst tilliden til det, som sjælesørgeren siger. " understreger Leif, som nogle gange er sjælesørger sammen med Eleonora.

    Hun beskriver en sjælesorgssamtale som en vandring.

    "Jeg ved sjældent, hvordan en samtale ender. Ud fra det, personen fortæller, finder vi sammen ud af, hvor vi skal gå hen," siger Eleonora, der vægter ro og nærvær højt i samtalen.

    Nogle gange spørger mennesker Eleonora, om hun ikke kan fixe dem.

    "Det svarer jeg nej til, men jeg vil gerne være med til at arbejde med det sammen med personen og komme nærmere det, der er godt for vedkommende," fortæller hun.

    "Jo ældre jeg bliver, jo mindre har jeg det fine, korte svar, for der er så mange nuancer og forskellige sind. Jeg er også forsigtig med at komme med gode råd, for jeg er ikke en ’underfuld rådgiver’. - Længe efter store sorger siger nogen: 'Nu burde jeg jo være kommet over det. Men nogle sorger skal bæres resten af livet, samtidig med, at glæde kan spire frem."

Den gode samtale

En god sjælesorgssamtale kan have mange ansigter.

    "Den, der søger hjælp, har brug for at føle sig lyttet til. Måske finder man nye tanker eller nye skridt at gå," siger Eleonora. "Det kan også være, at en persons smerte letter, når de erkender den og mærker den. Så kan de lidt bedre være i den," fortsætter Leif.

    "En god samtale kan ind imellem indebære, at folk har det dårligere, når de forlader en samtale, end da de kom, fordi de er på vej ind i noget svært hen imod noget bedre."

    I sjælesorgsrummet sker det ofte, at de mister mælet.

    "Jeg har ikke tal på de gange, hvor mennesker har sagt til mig, at det var rart at høre, at jeg ikke vidste, hvad jeg skulle sige," siger Leif.

    "Nogle gange kommer for eksempel skilsmissetruede alt for sent til samtale. Og de går måske ud af døren uden at vide, hvad de vil gøre," fortsætter Eleonora. "Jeg bliver trist, for hvis bare parret var kommet i tide …"

     Hun forsøger også at have øje for dem, der ikke er til stede i samtalen. Mange gange bliver hun "børnenes advokat".

    " Forældrene er tit mest fokuseret på deres egen konflikt," siger hun, og Leif tilføjer: "Børn ser og ved meget mere, end forældre tror, men de kan ikke håndtere det og bearbejde det, hvis ikke de har nogen at snakke med."

    ”Det kan også være svært at komme frem med overgreb, misbrug og mobning, som måske skete for mange år siden. Man skammer sig og er bange for ikke at blive troet. Men det er muligt hen ad vejen at genvinde mere tillid til både sig selv og andre, når smerten deles," siger Eleonora.

    Parret erfarer nogle gange, at menneskers ydre situation ikke ændres.

    "Nogle gange kan menneskers ydre situation ikke ændres. Men så deler vi hjælpeløsheden med dem. Og måske kan de få et håb om, at der kommer hjælp en dag," siger Leif, der understreger, at sjælesorgen er håbets vej.

    "Håb er en vigtig side af sorgen, ellers havde vi ikke det arbejde, vi har," tilføjer Eleonora.

Man kan rejse sig igen

De ser også følgerne af menneskets ondskab og dets fantastiske evne til at rejse sig igen.

    "Jeg bliver ikke længere så overrasket over ondskaben. Det er nok, fordi jeg har hørt meget og også ved noget om, hvad der bor i mig selv. Jeg er faktisk ked af at sige det, men jeg er nok blevet lidt mere desillusioneret," fortæller hun med blanke øjne.

    "Mit syn på mennesket danner jeg ikke først og fremmest i mødet med det enkelte menneske, men i mødet med Kristus," fortsætter Leif.

    "I Kristus kan jeg se, hvad mennesket er i både det værste og det bedste. I Kristus ser vi, hvor elsket mennesket er, selv de værste. I mødet med mennesker træner vi i at låne Kristi blik på dem, fordi vort eget billede er for overfladisk og kortsigtet."

    Eleonora tilføjer: "Hvis Jesus ikke var her, holdt jeg vist hverken til mit eget liv eller til mit arbejde."

    "Jesus kan så godt lide alle os skøre folk, der kommer med brud og sår."

    "Og han er kærligheden," bryder Leif ind. "Han rækker ud og leder efter os. Er der nogen, som ikke vil frelses, græder han."


Om Eleonora og Leif Andersen

De er begge født i 1952, og familien tæller børn, svigerbørn og børnebørn. De er uddannet teologer. Eleonora blev færdig som familieterapeut i 1990 og har siden arbejdet på Sankt Lukas Stiftelsen i Hellerup med terapi og sjælesorg. Hun har skrevet flere bøger. Blandt amdet "Ruiner kan genopbygges" (Lohse årstal) og "Ung sorg" (Lohse årstal)

Begge var lærere på Børkop Højskole i 13 år. Derefter blev Leif generalsekretær i KFS, og fra 1998 ansat som rejsepræst i Indre Mission og teologisk lærer på Menighedsfakultetet. I 2005 blev han lektor. I en række år har han været medlem af svarpanelet på JesusNet.dk

Han har i tidens løb skrevet en lang række bøger, blandt andet om sjælesorg.


Læs bladet her:
.
Indre Mission
Korskærvej 25
7000 Fredericia
T: 75 92 61 00
E: post@indremission.dk

Persondatapolitik
Cookiepolitik
Følg vores aktiviteter