På kant med troen - indremission.dk
Indre Missions Tidende

24.01.2020

På kant med troen

Troen er en gave, som vi ikke kan give videre til hinanden




FORORD TIL IMPULS NR. 2
- udgivet 26. JANUAR 2020

I prædikenen til sidste søndag efter helligtrekonger, taler Simon Møller Olesen om laksen, der vender tilbage til sit udgangspunkt og sin bestemmelse. Og han sammenligner det med menneskers længsel efter Gud. En længsel, som de fleste kristne kan nikke genkendende til. Men i dette nummer af impuls møder vi to mennesker, som aldrig har kendt den længsel. De prøvede at tro, de bad om troen, men det lykkedes dem ikke, og de opgav til sidst barnetroen og dermed det kristne fællesskab.

Svært at tale om

Jeg tror, alle kristne kender nogle, som på den ene eller den anden måde har valgt troen på Jesus fra. Måske endda i den nærmeste familie. De fleste har også en erfaring af, at det kan være svært at tale åbent om.

    Vi sætter fokus på den smerte, som bruddet med den kristne tro giver. Både for dem som opgav troen og for dem, som oplever sig efterladte med selvanklagen: Hvad gjorde vi forkert? Hvordan taler vi om det?

    Vi håber, at dette tema kan åbne for samtalerne rundt i familierne og fællesskaberne.

Erfaring og sandhed

Som Bjarne Hvidberg fortæller det, så hverken kan eller skal vi stå til regnskab for andres tro. Heller ikke vores børns. Vi kan være gode vejledere og forbilleder, men troen er en gave, som kun Guds ånd kan give.

    Dette sidste reflekterer Elisabeth Holdensen over i Søndagstanker, der netop handler om de talenter, som Gud tildeler os, og som vi selv er ansvarlige for at forvalte. Den tredje tjener opgav sine talenter, fordi han erfarede Gud som en hård mand. Men som Elisabeth konkluderer det, så er vores erfaringer med Gud ikke nødvendigvis sandheden om Gud. Sandheden finder vi i Guds ord.

    God læselyst.



Læs bladet her:
.
Indre Mission
Korskærvej 25
7000 Fredericia
T: 75 92 61 00
E: post@indremission.dk

Persondatapolitik
Cookie politik
Følg vores aktiviteter