Troens slagmark - indremission.dk
Indre Missions Tidende

20.01.2017

Troens slagmark

På den tanzanianske ø Zanzibar er 97 procent af befolkningen muslimer. De senere år har der været flere sammenstød, men de kristne har ikke tabt modet




Zanzibar er en sand østafrikansk perle. Omgivet af azurblåt hav, hvide sandstrande og farverige koralrev er den feriedestination for hundredtusindvis af turister hvert eneste år. Turisterne opdager dog sjældent de magtkampe der har præget øen de seneste år, og har resulteret i gensidige angreb fra både kristne og muslimer.

    Præsten Shukuru Maloda tog til Zanzibar på sin bryllupsrejse i 2009 og er aldrig vendt tilbage til fastlandet. I stedet blev han tildelt et præsteembede i en forstad til hovedbyen Stone Town.

    "Det har været en velsignelse at være her. Der er brug for os, og jeg har som præst en unik mulighed for at fortælle evangeliet til muslimer. Vi er en særlig kirke med en særlig opgave i et helt særligt område," fortæller han med et stort smil, mens han viser rundt på compounden, der både indeholder et klasselokale, et gæstehus, en restaurant og kirkebygningen, der ligger i skyggen af områdets store moské.

Gentagne angreb

Kontrasten og styrkeforholdet er tydeligt. Kirken ser undseelig ud, når den sammenlignes med den store moské, og det er rammende for det religiøse landskab på øen. Af de 1,3 millioner indbyggere er kun omkring 24.000 kristne, viser en undersøgelse, som en missionær foretog for nogle år siden. Øen har, ligesom resten af Tanzania, religionsfrihed ifølge loven, men på Zanzibar har friheden haft trange kår i en periode.

    "Der har været kristne og muslimer side om side de sidste 1000 år her på Zanzibar," indleder Maloda sin historielektion.

    "De har levet fredeligt med hinanden, men i 1980’erne begyndte noget at være anderledes. Flere muslimer tog til Mellemøsten og læste i blandt andet Medina. Her studerede de koranen og vendte tilbage til Zanzibar for at missionere og skabe en stærkere muslimsk kultur. Samtidig begyndte de kristne også at missionere, og de to grupper gled i 1990’erne længere fra hinanden. Dialogen forsvandt, og der blev ikke taget de samme hensyn som tidligere. Derfor har 00’erne været præget af flere aggressive reaktioner fra begge sider, hvor der er blevet angrebet med våben, syre og forsøg på at nedbrænde kirker og moskéer. Både præster og muslimske ledere blev ramt," fortæller Maloda.

    "Den store udfordring er politik. Politik og religion blev blandet sammen i en sådan grad, at politiske og religiøse grupperinger blev angrebet i religionens navn, og det dårlige forhold mellem grupperne fik volden til at eskalere."

Syre, pistoler og politik

Den islamiske, politisk aktive gruppe Uamsho, der på swahili betyder vækkelse, satte i nogle år sit præg på øen med trusselsbreve og angreb på kirker og præster. Et par volontører og nogle præster blev angrebet med syre, og værst gik det, da katolske Fader Mush på vej til et møde blev stoppet i sin bil og skudt i hovedet på klos hold. Maloda var på vej til det samme møde, men kom helskindet frem.

    "Det var en frygtelig tid. De var ekstremister og terrorister, der ville skabe en selvstændig stat med sharialovgivning, og de angreb derfor flere præster. Den dag kunne det lige så godt have været min bil, der blev stoppet, og mig, der blev skudt. Senere blev min nabo skudt gennem kæben, men overlevede. Efter de episoder kaldte regeringen præsterne sammen. De lovede, at ekstremisterne ville blive behandlet som kriminelle, og at vi ville blive beskyttet."

    Rundt om på øen blev der opstillet mere politi, kirkerne blev beskyttet, og der blev flere steder tjekket for våben inden gudstjenesten for at undgå en massakre og beskytte præsterne. Indsatsen gav resultat, Uamshos ledere er nu væk fra øen, og der er ved at være forholdsvis fredeligt i det politiske og religiøse landskab.  

En speciel opgave

Shukuru Maloda er nu blevet distrikstpræst, og han taler med forbløffende ro om forfølgelserne og arbejdet med livet som indsats i ferieparadiset. For han vil ikke tie stille og vil ikke nøjes med at tage sig af sin menighed. Han vil, at den skal vokse.

    "Det kræver en særlig strategi, men vi vil fortælle evangeliet om Jesus. Vi må bare bruge andre midler, for her kan vi ikke have åbne, store vækkelsesmøder. Der er ikke en naturlig platform for at fortælle om Jesus, og de kristne er få. Men det stopper os ikke," fortæller han i et lysende smil, hvor øjnene næsten forsvinder, mens mundvigene kravler opad. Han har tre vigtige skridt i sin missionsstrategi.

    "For det første skal vi have nogle bekendende kristne til øen, som vil læse eller arbejde her. De skal have en kirke, så de kan blive passet på og bevaret i troen. På den måde kan vi sørge for, at flere muslimer møder kristne. For det andet skal vi prædike om Jesus. Men vi kan ikke gøre det gennem ord. Vi skal gøre det gennem tjeneste. Gennem vores liv skal muslimerne se Jesu kærlighed. En del af den tjeneste er at hjælpe de muslimer, der bliver angrebet af onde ånder. Vi har åbne bedemøder for alle, hvor de, der bliver angrebet, opfordres til at komme og blive bedt for og få sjælesørgerisk hjælp. Vi døber dem ikke, men beder for dem og befaler de onde ånder at fare ud i Jesu Kristi navn. Derefter vender mange af muslimerne tilbage til kirken for at høre mere. For det tredje skal vi bygge relationer mellem kristne og muslimer."

    Det tredje punkt er noget af det, som Maloda bruger det meste af sin tid på. Gennem programmet Zanzibar Interfaith Centre, hvor Danmission blandt andet har missionærer, mødes muslimske og kristne ledere og præster. Her diskuterer de troen, freden og udfordringerne mellem muslimer og kristne. Der er også fora, hvor politiske ledere, mødes med religiøse ledere og hvor helt almindelige muslimer og kristne taler sammen.

    "Vi er nødt til at fortsætte med at tale sammen. Derfor skal vi hæve vores røst og tale os gennem problemerne. Vi vil ikke have ballade, men vi inviterer alle til at komme og sidde om et rundt bord i samtale. Vi har vores forskelle, og vores religioner bliver aldrig den samme, men vi er nødt til at lære at leve fredfyldt sammen," understreger distriktspræsten.

Lær de andre at kende

Én af udfordringerne på Zanzibar er, at flere muslimer ikke kender kristne personligt, fordi de kristne har trukket sig fra deres muslimske bekendtskaber og holder sig til hinanden. De lever ikke op og ned ad hinanden som tidligere, og det vil Zanzibar Interfaith Centre ændre gennem venskaber på tværs af religioner.

    "Vores præsident Dr. Shein voksede op med kristne, og derfor ved han, at de er gode mennesker, selvom de ikke tror det samme som ham. Den erkendelse skal vi have skabt hos flere, og derfor har vi programmer, hvor unge kristne og muslimer mødes for at spille fodbold og være sammen. Gennem de programmer lærer de hinanden at kende i stedet for at hade hinanden. Når de mødes, har jeg som præst en unik mulighed for at tale med dem om kristen og muslimsk fred. Når jeg taler om fred og kærlighed, så taler jeg om Jesus. For han er kilden til fred. Og sådan er det hele vejen rundt i vores mission. Vi giver Jesus gennem vores handlinger. Gennem hjælp til vores naboer, gennem vores sygehuse, vores klinikker og vores skoler. Gennem det giver vi Kristus videre til muslimer."

Råd til Danmark

Maloda har på afstand fulgt flygtningestrømmen i Europa og Danmark, og han råder danskerne til at være kærlige over for de nytilkomne muslimer.

    "Kristne må leve et liv i kærlighed og overbærenhed. I må ikke hade muslimerne, men I skal elske dem, som de er. Det kalder Jesus os til," forklarer han, mens han samtidig advarer de danske ledere om at give islam for frit spil.

    "I må ikke se på os, når I prøver at få et samfund med flere religioner til at fungere. Forholdet mellem kristendom og islam her på Zanzibar er helt anderledes end i Danmark. Folk er i mere end 1000 år opdraget til at leve fredeligt side om side. I Europa er de nytilkomne ikke vant til det på samme måde. Derfor er det vigtigt, at der er klare regler og rammer for dem. Det er ikke nok, at de bare bliver budt indenfor og får at vide, at de skal være ydmyge og opføre sig ordentligt. Hvis islam og kristendom skal leve side om side, så kræver det rammer og kommunikation. Ellers glider muslimer og kristne fra hinanden dag for dag. Sig: Det her er Danmark, og sådan her lever vi. Men hjerteligt velkommen! Og så brug hinanden - både jeres religiøse og politiske ledere. Det er ikke en nem opgave, I står i, men der er muslimer, der kan møde Jesus gennem jer, og I kan blive en velsignelse for dem."


Læs bladet her:
.
Indre Mission
Korskærvej 25
7000 Fredericia
T: 75 92 61 00
E: post@indremission.dk

Persondatapolitik
Cookiepolitik
Følg vores aktiviteter