Tvivl skal konfronteres - ikke ignoreres

Jo længere tvivlen får lov til at ligge og ulme, jo farligere bliver den for troen, siger ungdomskonsulent Nikolai Meyer Møller

Tvivlen får gode vækstbetingelser, hvis vi ikke tør tale om den, mener Nikolai Meyer Møller, som forkyndte ved et af forårets online missionshusmøder.

Prædiketeksten til 3. søndag i advent (13. december 2020) er fra Matt 11,2-10

 

De fleste tænker på Johannes Døber som den kameluldsklædte svovlprædikant, der prædikede omvendelse og døbte de mange, som opsøgte ham i ørkenen. I evangelieteksten til tredje søndag i advent er det en anderledes stilfærdig og ydmyg Johannes, der toner frem. Han sidder i fængsel, og der har han siddet siden Matthæusevangeliet kapitel 4 vers 12.

»Det ser ud til, at Johannes er blevet fængslet umiddelbart efter, at han har døbt Jesus i Jordanfloden, og inden Jesus for alvor har begyndt sit offentlige virke. Så Johannes har banet vejen for Jesus, men han har aldrig rigtig oplevet ham i aktion. Det svarer til at forberede en fest, som man ikke selv kommer med til, så det må have været meget frustrerende for ham,« siger Nikolai Meyer Møller, der er ungdomskonsulent i IMU og bor i Holstebro.

Rygtet om Jesus er dog nået frem til Johannes’ celle, men noget tyder på, at rygterne ikke helt har levet op til Johannes’ forventninger. Derfor kommer han i tvivl, om Jesus nu også er den ventede Messias.

»Johannes har formentlig haft den samme Messias-forventning som de fleste andre jøder på hans tid. De længtes efter en stærk konge, som kunne træde frem og smide den romerske besættelsesmagt ud af landet. Men det var ikke sådan en Messias, rygterne talte om, og derfor kommer Johannes i tvivl,« siger Nikolai.

Tvivl kan føre til vantro

Han har ikke svært ved at sætte sig i Johannes’ sted.

»Jeg kender selv til Johannes’ tvivl. Både som kristen og som forkynder, hvor jeg ligesom Johannes ønsker at pege på Jesus. Er han den, han siger, at han er? Taler Bibelen sandt? Holder det? Det er også spørgsmål, jeg tumler med,« siger Nikolai.

»Men det er ikke noget, vi taler så meget om. Hverken fra talerstolen eller med hinanden, og det er ærgerligt, for jo længere tvivlen får lov til at ligge og rumstere i baghovedet, inden vi reagerer på den, jo farligere bliver den,« siger han.

Når Jesus kommer igen, er der hverken brug for tvivl eller tro. Så kan vi vide med sikkerhed

»Tvivl er ikke det samme som vantro eller ikke-tro, men den hænger på en finurlig måde sammen med troen og kan også være en udfordring for troen. Jeg tror, Satan prøver at lirke tvivl ind mellem Gud og mig. Lidt ad gangen, så det kan ligge og ulme. Det er helt i hans interesse, at vi ikke konfronterer tvivlen og ikke tør tale med nogen om den. For så kan den stille og roligt vokse sig større, og i sidste ende kan den føre til vantro,« advarer Nikolai.

Derfor ser han også Johannes i fængslet som et forbillede på, hvordan man som kristen skal reagere på tvivl.

Gå til kilden med tvivlen

»Johannes ignorerer ikke tvivlen; han reagerer på den og går via sine disciple direkte til kilden for at få svar. På samme måde må vi reagere på tvivlen ved at gå til kilden. Det kan vi gøre ved at læse i Bibelen eller en god kristen bog. Vi kan også ligesom Johannes få brug for andres vidnesbyrd om Jesus. Måske kan de ikke svare på alle de spørgsmål, tvivlen rejser. Men de kan fortælle, hvad de selv har set og hørt. Nøjagtig som Jesus beder Johannes’ disciple om. På den måde kan vi hjælpe hinanden med tvivlen,« siger Nikolai.

Og Johannes’ disciple får virkelig noget at vidne om. Mennesker med alverdens sygdomme og handicap bliver helbredt af Jesus, og døde bliver vakt til live igen.

»Jesus kunne bare have sagt ‘Ja!’, da Johannes’ disciple spurgte, men i stedet viser han det og sætter dermed en tyk streg under, at han er den ventede Messias. Vi ved ikke, hvordan Johannes reagerede på disciplenes tilbagemelding, men mon ikke tvivlen er blevet slået tilbage, i hvert fald for en tid,« siger Nikolai.

Ingen skal være i tvivl

Johannes Døber levede det meste af sin tid i perioden, inden Jesus trådte synligt frem. Det er en tid, som minder meget om vores tid, mener Nikolai.

»Vi lever også i forventningen om, at Jesus kommer. Derfor hører denne tekst hjemme i adventstiden, hvor vi venter og forbereder os på hans andet komme. Det er en tid, hvor både tro og tvivl er et livsvilkår. Men når Jesus kommer igen, er der hverken brug for tvivl eller tro. Så kan vi vide med sikkerhed. Johannes kom i tvivl, da Jesus trådte frem første gang, men Bibelen siger helt klart, at når han kommer igen, skal ingen være i tvivl om, hvem han er.«

Hold dig opdateret med vores aktiviteter og nyheder fra Indre Mission

Vi sender vores nyhedsmailen hver anden torsdag med nyheder fra landsarbejdet og inspiration fra de lokale fællesskaber. Du får også en oversigt over kommende begivenheder og smagsprøver på magasinet impuls.
.
Seneste artikler
500 konfirmander gik i Jesus' fodspor
Otto var én af konfirmanderne, der deltog i påskevandringen ud fra missionshuset Bethesda. Efterfølgende er han blevet endnu mere bevidst om, at det…
Det gavner fællesskabet at man ikke altid går i takt
Vi skal ikke se uenighed som en trussel mod sammenholdet, men som en mulighed for at udvikle et endnu stærkere fællesskab, siger brobygger og debattør…
Vi skal huske på at vi kan tage fejl
For Filip Bangura Fyhn, der er landsleder for IMU, er det vigtigt, at der er plads til forskelligheder og nuancer i de kristne fællesskaber, uden at…

Annoncer