Vi fik en god modtagelse - indremission.dk
Indre Missions Tidende

10.03.2017

Vi fik en god modtagelse

Linda Rahbek er taget til fyraftensmøde med sønnen Mikkel, mens far Jakob er derhjemme og passer yngstemanden




For tre år siden flyttede Linda og Jakob Rahbek til Silkeborg, og de fandt hurtigt ind i fællesskabet i Indre Mission.

    "Det var helt naturligt for os at vælge at komme i missionshuset, for vi har baggrund i Indre Mission," fortæller Linda. "Vi fik en god modtagelse og følte os hurtigt hjemme."

    Fællesskabet i missionshuset spiller en vigtig rolle for familien, der ud over Linda og Jakob tæller femårige Mikkel og etårige Frederik.

    "Det er godt og dejligt at have en fælles reference i en hverdag, hvor jeg og Jakob har hvert vores job uden for Silkeborg," forklarer Linda, der er psykolog. Jakob er fuldmægtig i en boligforening.

    "Vi oplever, at det er et familievenligt fællesskab, hvor der er god plads til børnene."

    Ud over Indre Mission knytter familien til ved "Kirken Ved Søerne", der er en frimenighed tilknyttet Luthersk Mission.

    "Det kan være svært at beslutte, hvor jeg skal lægge mine kræfter. Jeg tænker nogle gange, om jeg godt kan tillade mig at komme i et fællesskab, hvis jeg ikke bidrager med en opgave," siger Linda, der investerer noget af tiden som formand for Indre Missions Familieudvalg.

    Hun er spændt på resultatet af en ny spørgeskemaundersøgelse, der vil blive sendt rundt til IM-fællesskaber. Undersøgelsen sætter fokus på unge familiers forhold til Indre Mission.

    "Vi spørger blandt andet om, hvad der skal til, for at de vil prioritere fællesskabet. Det er ofte et spørgsmål om prioritering, om man kommer af sted," forklarer Linda.


Læs bladet her:
.
Indre Mission
Korskærvej 25
7000 Fredericia
T: 75 92 61 00
E: post@indremission.dk

Persondatapolitik
Cookiepolitik
Whistleblowerordning
Følg vores aktiviteter