Vi lever i en tid med mange muligheder - indremission.dk
Indre Missions Tidende

18.09.2015

Vi lever i en tid med mange muligheder

Jeg er ikke typen, der lader mig stoppe af problemer, siger Indre Missions nye generalsekretær Jens Medom Madsen




Når et fodboldhold får ny træner, har han som regel et nyt spilsystem med i tasken. Men sådan bliver det ikke her, lover 42-årige Jens Medom Madsen, som 1. september overtog posten som generalsekretær i Indre Mission.

    "Jeg kommer ikke som en reformmager og forventer ikke, at vi skal ud i nye store omstruktureringer. Selvfølgelig skal der småjusteringer til hen ad vejen, men jeg tror, det er en god og rigtig struktur, der nu er lagt for bevægelsen."

    Som menigt medlem af IM's hovedbestyrelse fra 2012-2015 har og tager han medansvar for de seneste års omfattende forandringer. Nu skal han selv stå i spidsen for at implementere dem.

    "Lige nu har vi brug for at finde vores ben i alt det nye og finde ud af, hvordan vi bedst udnytter alle de gode muligheder, strukturen giver os. Og så har vi brug for at få Jesus helt frem på tungespidsen. Indre Mission er sat i verden for at lede mennesker til Jesus og hjælpe dem til at leve i ham. Det skal vi hjælpe frem i hinanden og i vores fællesskaber, så det ikke overskygges af struktur og organisation," lyder programerklæringen fra den nye general.

Pilen pegede

I sommerferien blev forstanderboligen på Skrødstrup Efterskole ved Mariager pakket ned, og Lena og Jens Medom Madsen fik sig installeret med fire børn og alt, hvad dertil hører, på en villavej i Fredericia. Det var ellers ikke meningen, at de skulle forlade efterskolen nu.

    "Da Thomas Bjerg Mikkelsen sagde sin stilling op i foråret, havde vi godt nok en lille snak herhjemme, om det måske var os," siger Jens, der konsekvent siger os og ikke jeg, for Lena har været med hele vejen. "I første omgang slog vi det hen. Vi oplevede, at skolen og dagligdagen var inde i en positiv udvikling. Og så er det jo en stor beslutning at flytte en familie. Det har vi gjort nogle gange, og vi havde egentlig ikke lyst til at gøre det igen allerede nu."

    Det viste sig dog snart, at flere så Jens som en oplagt kandidat til stillingen som generalsekretær.

    "Der begyndte at komme små prik fra forskellige sider, og den slags tager jeg alvorligt, når det kommer fra mennesker, jeg har tillid til," siger Jens.

    Spørgsmålet blev taget op til fornyet overvejelse hos Lena og Jens, og efter at have bedt meget over det voksede velviljen hos dem begge. Efter en grundig samtale med IM's formand Hans-Ole Bækgaard var de ikke i tvivl om, at pilen pegede på dem.

Omsluttet af bøn

"Det var en vild dag, da det blev offentliggjort, at jeg skulle overtage stillingen. Jeg var på arbejde, men kunne mærke telefonen brumme i lommen, hver gang der kom en sms. Jeg har aldrig før oplevet, at telefonen løb tør for strøm inden aftensmaden," griner han.

    Beskederne var alle positive tilkendegivelser og blev en påmindelse om, at Jens havde sagt ja til en tjeneste, som på en særlig måde er omsluttet af positiv opmærksomhed og forbøn.

    "Det er et meget stort privilegium for både mig og min familie at vide, at vi er en del af så mange menneskers forbøn. Det giver stor frimodighed i tjenesten," siger han eftertænksomt og understreger, at der bliver god brug for forbøn.

    "Jeg er godt klar over, at der vil lande mange svære spørgsmål på mit skrivebord, og jeg kommer til at træffe nogle svære beslutninger, som ikke stiller alle tilfredse. Det er vilkårene, og det håber jeg, at folk vil tænke på og bære over med," siger han. "Jeg håber også, at de, der er utilfredse, vil sige det til mig."

Gud kan råbe os op

Når Jens sagde ja til posten, er det grundlæggende fordi, han ønsker at være der, hvor Gud ønsker at bruge ham. Det ønske har fulgt ham siden opvæksten i Vestjylland, hvor faderen var KFUM-sekretær, og Jens lærte bibelhistorier på ølkasserne i søndagsskolen.

    "Der var en sommer i mine teenageår, hvor jeg tog nogle alvorlige kampe med Gud. Jeg kom simpelthen i tvivl, om han var der, og om alt det, jeg havde hørt i søndagsskolen og derhjemme, var sandt. Det bad jeg over længe og blev mere og mere frustreret," husker han. "Men en nat oplevede jeg, at Gud gav mig besked: 'Læs Lukas 15,6,' hørte jeg ham sige. Det var teksten, hvor Jesus fortæller om fåret, der blev væk og fundet igen. Da jeg læste det, var jeg ikke i tvivl om, at det handlede om mig. Siden den morgen har jeg haft en stor tillid til, at Gud kan råbe mig op, og at han kan råbe andre mennesker op. Han gør det ikke på samme måde hver gang, men han bruger sit ord."

    Den erfaring har fulgt ham gennem de mange forskellige opgaver, han har haft i Indre Mission, både som ansat og som frivillig. Selv om opgaverne ikke lige var skræddersyet til Jens, så lykkedes det som regel med Guds hjælp.

Udnyt det gunstige øjeblik

"Jeg har mødt mange, der var bedre til at være børneledere end mig. Men jeg har påtaget mig opgaven, hvis der var brug for det. Vi er alle sammen kaldet til at udnytte de gunstige øjeblikke for at fortælle mennesker om Jesus. Også selv om vi ikke føler os som eksperter på området. Min erfaring er, at det er vigtigere at være der, hvor Gud ønsker at bruge mig, end at sidde og vente på den opgave, der passer lige akkurat til mig."

    Den indstilling har ført familien vidt omkring i landet, og det har overbevist Jens om, at netop bredden er Indre Missions største styrke. "Jeg oplever, at vi har utrolig mange strenge at spille på, og at vi gør det. For børn, unge og ældre, og for mennesker i mange forskellige livssituationer," siger han. "Den bredde og kreativitet skal vi værne om, så den fortsat kan udvikle sig og blomstre. Vi skal som ledelse og hovedbestyrelse udstikke rammer for arbejdet, men ikke dekreter om, hvordan tingene skal gøres, for så dræber vi kreativiteten. Det er de lokale missionsfolk, der bedst kan se, hvordan man kan nå mennesker med evangeliet og en hjælpende hånd lige netop hos dem," understreger generalsekretæren, som ser store muligheder for Indre Mission i både nutid og fremtid.

Lader sig ikke stoppe

"Vi lever i en tid med mange muligheder. Måske flere end der har været i årtier, og selv om det har været nødvendigt at skære ned på både aktiviteter og antallet af medarbejdere, er Indre Mission stadig en ressourcestærk bevægelse. Økonomien ser betydelig sundere ud, end den har gjort længe, og det giver mig tro på, at vi også kan få overskud til at udvikle missionsarbejdet."

    De positive forhåbninger er et generelt træk ved den nye generalsekretær.

    "Jeg er ikke typen, der lader mig stoppe af problemer. Det kan godt være, at man skal lede efter de rigtige løsninger, men de er der. Det har jeg oplevet både som ungdomskonsulent og som storbysekretær og landsdelssekretær. Jeg forsøger at have et positivt syn på tingene." Til gengæld har han det svært med uærlighed og skjulte dagsordener.

    "Jeg forsøger at leve et gennemsigtigt liv og sætter selvfølgelig pris på, at andre gør det samme. Jeg synes godt, vi kan blive bedre til at tale med hinanden om det, vi er uenige om. Uenighederne skal frem i lyset, og vi skal kunne tale med hinanden om det på en måde, så vi bevarer respekten for dem, vi ikke er enige med," siger han.

Plads til forskellighed

Den nye generalsekretær følger nøje med i politik og samfundsforhold, men han er tilbageholdende med at udtale sig om politik, både internt og i den offentlige debat.

    "Vi skal selvfølgelig blande os, når og hvor politiske beslutninger berører vores arbejde. Men vi er en missionsorganisation, ikke en politisk organisation, så offentlige udmeldinger er ikke vores kerneydelse," siger han. "Og i forhold til politik skal vi tænke os gevaldig godt om, for vi skal kunne rumme et meget bredt spektrum af politiske synspunkter."

    Et højaktuelt eksempel er strømmen af flygtninge op gennem Europa.

    "Hvor mange flygtninge, der skal have lov til at blive i Danmark, er et politisk spørgsmål, og det er op til politikerne at finde ud det. Også i IM kan vi have mange forskellige syn på, hvor mange flygtninge vores samfund kan holde til, og det er ét af de emner, hvor vi må kunne rumme hinandens synspunkter og tale om dem med respekt," fastslår han. "Til gengæld mener jeg, at vi som kristne har en forpligtelse til at tage godt imod og favne de mennesker, som så kommer hertil. Som et menneske, der har mødt evangeliet om at tage sig af den fremmede og hjælpe den, der har brug for hjælp, kan jeg ikke bare sige 'det rører mig ikke', når jeg konfronteres med andres nød."

Arbejde og fritid smelter sammen

Jens er bevidst om, at han har sagt ja til et krævende job, men med fuld opbakning på hjemmefronten forventer han, at der også fremover bliver plads til familie og fritidsinteresser. Også når arbejde og fritid smelter sammen.  

    "Det er vigtigt for mig, at jeg ikke kun er ansat i Indre Mission, men at jeg også kommer i Indre Mission. I vores familie har bibelcamping altid været et hit, og den oplevelse vil vi ikke snyde børnene for, selv om det kan være svært at lægge arbejdet helt på hylden, når man tager på bibelcamping, og nogen lige vil drøfte én eller anden sag. Men sådan må det være. Når jeg går ind i en sag, så går jeg all in, og man kan ikke undgå at blande arbejde og fritid, når man er et engageret menneske."

    Af og til er der brug for at trække stikket til omverdenen ud, og det er som regel Lena, der ser det før Jens. Så tager familien i sommerhus, eller Jens går på jagt eller løber en tur.

På hjemmebane

"Sport har altid fyldt meget i min tilværelse. Som dreng var det fodbold, og det er stadig rart at løbe en tur," siger generalen, der også er en flittig tilskuer på landets stadions.

    "Vi har flyttet meget, så jeg har mange hjemmebaner," smiler han. "Oprindelig er jeg Brøndby-fan, men jeg har altid holdt med de lokale hold, og jeg kunne godt glæde mig over, at Hobro gang på gang lammetævede Brøndby i sidste sæson. Nu håber jeg, at Fredericia kan holde niveauet efter den gode sæsonstart i 1. division, så vi også kan få superliga-fodbold her i byen," siger han.

    Til gengæld håber han ikke, at Indre Missions Hus bliver mere hjemmebane end højst nødvendigt.

    "Selvfølgelig kommer jeg til at bruge meget tid på kontoret, men jeg håber ikke, det kommer til at binde mig mere end nødvendigt. Jeg glæder mig til at komme rundt i landet og møde missionsfolk og medarbejdere, for det er i de nære relationer og samtalerne, jeg føler mig rigtigt på hjemmebane," siger han.

Jens Medom Madsen

Født i 1973 og opvokset i Stauning ved Skjern. Gift med Lena og far til Johannes (17), Erik (14), Katrine (7) og Andreas (5)
 
2000              Uddannet lærer fra Silkeborg Seminarium
2000–2005    Ungdomskonsulent for IMU i Østjylland
2005-2007    Storbysekretær i København
2007-2011    Landsdelssekretær for IM i Østdanmark
2010-2011    Også leder af IKC i København
2011-2015    Forstander på Skrødstrup Efterskole
2012-2015    Medlem af Indre Missions Hovedbestyrelse
2015-            Generalsekretær i Indre Mission


Læs bladet her:
.
Indre Mission
Korskærvej 25
7000 Fredericia
T: 75 92 61 00
E: post@indremission.dk

Persondatapolitik
Cookiepolitik
Følg vores aktiviteter