Vi måler og vejer hinanden - indremission.dk
Indre Missions Tidende

06.08.2020

Vi måler og vejer hinanden

Vi kan altid finde noget, der enten er for meget eller for lidt, og på den måde lukker vi fællesskaberne om os selv




De kommende uger vil for mange blive det første møde med et nyt IM-fællesskab. Samtidig har mange lokale fællesskaber ikke været sammen siden marts måned, hvor covid-19 lukkede missionshusene. Derfor er der i år ekstra god grund til at være opmærksom på, hvordan vi tager imod hinanden og lukker nytilkomne ind i fællesskabet.

Dette impuls har fokus på, hvordan vi møder hinanden. Særligt de uventede og nytilkomne.

Fælles opgave

Historierne peger blandt andet på, at indgangen i et nyt fællesskab er en fælles opgave, som både fællesskabet og de nytilkomne har ansvar for.

Og så peger de også på den vigtige rolle, som de mindre fællesskaber og mere private relationer spiller. De store mødefællesskaber har deres begrænsninger.

Det er da også de mindre bibelcampingarrangementer, som bedst er lykkedes med at gennemføre denne sommer. impuls har været på besøg i Haderup, hvor alt dog ikke var som normalt.

Smagsdommere

I prædikenen til 10. søndag efter trinitatis advarer Jesus imod den uvilje, som viser sig i smagsdommeri og kritik. Det kan også være noget af det, der spænder ben for fællesskaberne og skaber afstand. Vi kan altid finde noget, der er enten for meget eller for lidt. Og fokuserer vi på det, så mister vi det væsentligste.

Budskabet er det samme i Søndagstanker, som også handler om faren ved at måle og veje hinanden - og ikke mindst os selv. En ubuden gæst er dukket op og udfordrer det pæne selskab. Det er i den slags situationer, at vi afslører, hvad der betyder mest for os.

Det er farligt at flytte, får vi at vide. Og det er farligt at bevæge sig ind på ukendte områder. Men lad os hjælpe hinanden med at gøre det så ufarligt og let for hinanden som muligt. Vi har brug for fællesskabet til at fastholde det vigtigste for os, nemlig relationen til Jesus.


Læs bladet her:
.
Indre Mission
Korskærvej 25
7000 Fredericia
T: 75 92 61 00
E: post@indremission.dk

Persondatapolitik
Cookiepolitik
Følg vores aktiviteter