Vores søns autisme er en styrke - indremission.dk
Indre Missions Tidende

17.02.2017

Vores søns autisme er en styrke

Tina og Jens Kristian har lært at være mere rummelige og opmærksomme




"Vi vil se det som en styrke og ikke som et nederlag, at vores søn er autist."

    Det bestemte Tina og Jens Kristian Lynderup sig for, efter deres søn Andreas for fem-seks år siden fik diagnosen Aspergers Syndrom, der er en form for autisme.

   Den beslutning har forandret familiens liv.

    "Vi ser livet i et større perspektiv, og vi har fået en rummelighed i forhold til mennesker," understreger Tina en torsdag eftermiddag i Videbæk, hvor familien bor. Andreas, der er kommet hjem fra Det Kristne Gymnasium (KG) i Ringkøbing, hører på, mens hans mor og far beskriver tiden inden, de fandt ud af det med Aspergers Syndrom.

    "Vi var ikke i tvivl om, at Andreas havde et godt hoved. Jeg husker en dag, jeg skulle hjælpe hans storesøster, der gik i anden klasse med at lægge tallene fra 111, 222, 333, 444, 555 og op til 999 sammen. Andreas hørte med, og jeg var dårlig nok begyndt, før han kom med resultatet," fortæller Jens Kristian.

    Men det var Andreas' ændrede adfærdsmønster, som fik forældrene og klasselæreren på Videbæk Kristne Friskole til at reagere.

    "I anden klasse blev vi opmærksom på, at Andreas ikke trivedes og var utilpas. Han gentog den samme larmende lyd med en lineal. Han sad på stolen på mange måder, og han krøb ned bag ved bordet. Han trak sig og var ikke social med de andre i klassen," fortæller Jens Kristian og spørger sin søn: "Kan du huske det, Andreas?" – "Kun det med linealen, fordi det lød sjovt," svarer han.

Lige så værdifuld

Andreas blev tjekket af en skolepsykolog, som henviste ham til børnepsykiatrisk afdeling i Herning, hvor de lavede forskellige tests for at finde årsagen til hans mistrivsel.

    "Andreas synes, det var sjovt at lave disse tests, men det var en svær tid for os, for vi tænkte på, hvad der kunne være i vejen med ham. Da vi fik beskeden, at Andreas var autist, blev vi først kede af det, men så besluttede vi, at vi ville se fremad og have det bedste ud af det. Nu vidste vi, hvad vi havde at gøre med, og så kunne vi blive klædt på til at hjælpe Andreas," forklarer parret.

    "Hurtigt blev vi enige om, at vi ville bruge al vores energi på at putte en masse selvværd i vores dreng. Han skulle føle sig lige så værdifuld som alle andre. Han mister ikke værdi, fordi han er anderledes," understreger Tina.

    Andreas har selv en nøgtern tilgang til, at han er autist.

    "Så ved jeg da det om mig selv. Det er en god information at have, men det er ikke noget særligt," fortæller han, som har lært at være åben om sin autisme.

    "Vi lavede ret hurtigt nogle fortællekort sammen med Andreas, hvor der stod lidt om, hvad han kunne sige, hvis han fik spørgsmål i kirken eller missionshuset om, hvad en asperger er," forklarer Jens Kristian.

    "Man gør sig selv, sine børn og andre en bjørnetjeneste, hvis man gemmer det væk og ikke vil tale om det. Det er langt bedre at være åben om, at vi er en familie med autisme, så vores omgivelser vænner sig til, at det er sådan, det er."

    I begyndelsen var der flere, som for eksempel undrede sig over, at Andreas ikke var til julefesten i missionshuset.

    "Så forklarede vi, at vi ser julefesten som en glædesfest, men for Andreas var det et kaos, for der var for mange mennesker til, at han kunne være i det," siger Jens Kristian.

Andreas-beskeder

Efter diagnosen fik familien nogle fif af en autismekonsulent til, hvordan man kunne lave en god hverdag for Andreas.

    "Vi tog udgangspunkt i nogle døgnrytmer, som Andreas kendte, og vi sørgede for, at der kom mere overskuelighed og struktur ind over dagligdagen. Vi lavede en dagsplan, som fortæller, hvad der skal ske, og hvorfor det skal ske, fordi Andreas' handicap er, at han ikke har særlig god forestillingsevne. Andreas skal forberedes på nye oplevelser. Første gang vi tog i biografen, beskrev vi eksempelvis meget konkret for ham, hvad en biograf er," forklarer Jens Kristian, og Tina fortsætter: "Der er fællesbeskeder og så er der 'Andreas-beskeder'. Hvis der lyder en fællesbesked i klassen, så hører han den måske ikke. Derfor skal man forklare beskeder for Andreas, én til én.

    Den information har vi også givet til lederne i FDF og i juniorklubben, og det har hjulpet ham. De har været helt med på at fortælle aftenens program i juniorklubben, for Andreas har det godt med forudsigelighed, men det har de andre børn også," tilføjer Tina.

    Familien nyder at være på bibelcamping, og her har de helt bevidst valgt Haderup Bibelcamping.

    "Det er en lille bibelcamping, som Andreas kan overskue," fortæller Jens Kristian.

Udnyttede sin intelligens

Forældrenes støtte og friskolens opbakning betød rigtig meget for Andreas' udvikling i skolen. I nogle år gik han i en specialklasse. I sjette klasse tilbragte han halvdelen af tiden i en almindelig klasse og i syvende klasse skulle han prøve at være der hele tiden.

    "Vi ville gerne give Andreas de bedste muligheder for, at han kunne udnytte sin intelligens," siger Jens Kristian.

    "Med støtte gik det supergodt, og det fortsatte i ottende og niende klasse, som han bestod med flotte karakterer. Det har været fedt at se Andreas udnytte sit potentiale, og vi oplever, at tingene har lagt sig til rette for os. Vi har fået den hjælp fra Gud, som Andreas havde brug for til at kunne klare det."

    Det var et stort ønske for Tina og Jens Kristian, der gik i opfyldelse, da Andreas begyndte på KG i august sidste år.

    "Vi var meget usikre på, om han skulle på efterskole. Sammen med friskolen vurderede vi, at to skoleskift ville være for meget for ham," fortæller Tina og siger til Andreas: "Du valgte også selv, at du gerne ville på KG". Og Andreas fortæller: "Jeg var på brobygning i ottende klasse og besøgte KG. Efter at have været der, kunne jeg mærke, at det var der, jeg ville være. KG havde den rigtige størrelse, og lærerne var rare."

Flyttede hjemmefra

Det betød, at Andreas flyttede hjemmefra, men også det er gået godt efter nogle mindre begyndervanskeligheder.

    "Jeg opdagede først, at der var en ryste-sammen aften for drengene, efter det havde været, fordi jeg stadig arbejdede med at lære alle de nye rutiner," fortæller Andreas, og Tina supplerer: "I starten var han meget på overarbejde, fordi han skulle lære nye vaner og strukturer."

    "Han har en coach på skolen, som han jævnligt snakker med, så han er blevet bedre til selv at lave vaner og strukturer i sin hverdag."

    Andreas synes, det går fint med at være flyttet hjemmefra og ind på KG's kollegium.

    "Jeg plejer ikke at savne nogen sådan rigtig. Jeg synes, jeg holder kontakten til dem ret godt," siger han og kigger hen på sine forældre.

    "Ja, det synes vi," siger Jens Kristian. "Det bliver tit til 'yup' eller et 'ja', når vi sender en sms."

    Andreas holder struktur på hver enkelt dags gøremål ved at se på et skema med døgnrytmen. Han holder også øje med skolens "intranet", hvor han kan se, hvor og hvornår hans undervisningsmoduler ligger, for skoleskemaet kan skifte fra uge til uge. Men først og fremmest bruger han sin mobil.

Når jeg bliver træt

"Jeg sætter en alarm til, når jeg skal huske et tidspunkt," fortæller Andreas, der også anvender sin hukommelse, som hans far beskriver som næsten fotografisk.

    "Når jeg tænker på dage i en uge, ser jeg det ofte som en tidslinje med streger, hvor der står forkortelser for ugedage, og hvor fridagene er lidt mørkere end de dage, hvor jeg ikke har fri."

    Andreas ved godt, at han bruger pauser og fritid på gymnasiet på en lidt anden måde end de andre.

    "Jeg er mere inde på mit eget værelse. Nogle af de andre besøger hinanden eller sidder i dagligstuen. Jeg plejer ikke at gøre så meget med de andre, men i dag spillede jeg faktisk pool med min storesøster, som også går på KG," fortæller Andreas. "Godt gået" siger far straks.

    Andreas tilbringer en del tid på sit værelse, fordi han har brug for at lade op igen.

    "Jeg trækker mig fra fællesskabet, fordi jeg er træt på grund af lektierne, det er ikke alene på grund af relationer," understreger Andreas, der ved, at nogle af hans stærke områder er inden for matematik, musik og engelsk.

Sådan er det bare

Jens Kristian fremhæver et andet styrkeområde hos sin søn.

    "Jeg kunne godt tænke mig at have min søns umiddelbare tilgang til den kristne tro," siger han og opmuntrer Andreas til at sætte ord på det.

    "Jeg ser mig selv som kristen, og det har jeg gjort, så længe jeg kan huske. Jeg tvivler ikke på, at Gud og Jesus har frelst mig. Sådan er det bare," fortæller Andreas.

    Tina indskyder: "Hvis flere mennesker kunne have den enkle tilgang til at tro, så kunne vi slippe for mange bekymringer."

    Andreas har gjort sig sine egne tanker om ordet tvivl.

    "Nogle gange kan jeg tvivle på, om jeg er troende, for jeg ved ikke, hvordan følelsen er," siger han.

    Andreas' tilgang til livet og den måde han har klaret det på, har lært Tina og Jens Kristian rigtig meget.

    "Jeg har fået et langt mere nuanceret og mangfoldigt syn på livet, og jeg synes, at Andreas belyser det allerbedst. Det er lidt sejt at have en søn, der ikke er som alle de andre," understreger Jens Kristian.

Vores børn er forskellige

"Jeg har fået øjnene op for, at jeg ikke længere bare kan sige 'børnene her i huset', for de er meget forskellige. De har hver deres behov," fortsætter han.

    Nogle weekender har Andreas været i aflastning hos venner i missionshuset.

    "Du har lært nogle nye ting som at køre traktor," siger Jens Kristian henvendt til Andreas.

    "Mens vi har kunne gøre noget andet med hans søster og bror."

    Forældrene er enige om, at de ved at hjælpe Andreas, har fået indsigt i mange ting ved at hjælpe Andreas, som kommer dem til gavn på forskellig måde.

    "Jeg er leder i en juniorklub, og nu er jeg opmærksom på en anden måde i forhold til børnene," fortæller Tina.

    "Vi har fået nogle erfaringer, som vi gerne vil give videre til andre," fortsætter Jens Kristian, der sammen med Tina selv har hentet inspiration gennem en netværksgruppe og gennem Kristelig Handicapforening.

Fakta

Tina og Jens Kristian Lynderup har været gift i 25 år. De har børnene Anne Louise, Andreas og Jakob.

Tina arbejder som solosanger og som kirkesanger i Videbæk. Jens Kristian Lynderup er uddannet journalist og arbejder på Videbæk Bogtrykkeri A/S.

Fakta

Mennesker med autisme er lige så forskellige som alle andre. Inden for autismespektret er der forskellige former for autisme. Mennesker med Aspergers Syndrom er som regel velfungerende med en god intelligens eller en særlig god intelligens. Så er der mennesker med infantilautisme, hvor en del af dem har meget brug for hjælp. Nogle har ikke sprog. Og der er grupper af mennesker, som ligger inden for autismespektret, uden at man kan sætte en diagnose på dem.




Læs bladet her:
.
Indre Mission
Korskærvej 25
7000 Fredericia
T: 75 92 61 00
E: post@indremission.dk

Persondatapolitik
Cookiepolitik
Whistleblowerordning
Følg vores aktiviteter