DFS vil gentage succes med webinarer

DFS har holdt tre webinarer i efteråret og vil bygge videre på erfaringerne med de online kurser

DFS regner med at arrangere 3-4 webinarer om året

Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler (DFS) har haft gode erfaringer med kurser, som de har holdt som webinarer på nettet. Kurserne er målrettet ledere og andre interesserede i DFS. Der har været afviklet tre webinarer i løbet af efteråret med emner som anerkendelse, fællesskabet og mangfoldigheden i klubarbejdet.

»Vi arrangerede kurserne, fordi vi kunne se, at der kom færre ledere til vores fysiske kurser, og de fleste har efter to år med corona gode erfaringer med at være på nettet,« siger Steen Møller Laursen, der er landsleder i DFS.

De har fået flere gode erfaringer med webinarerne.

»Det er meget nemt at arrangere et kursus. Der er næsten ingen omkostninger ved det, og så ligger webinarerne tilgængelige på nettet, så man kan se dem, når man vil,« forklarer landslederen, der har fået god respons fra deltagerne.

Der er dog også en bagside ved at lave kurser på nettet.

»Deltagerne sidder alene og lytter, og derfor er der ikke den erfaringsudveksling, som sker ved fysiske kurser. Derfor vil webinarerne blive et supplement til vores fysiske kurser,« fortæller Steen Møller Laursen, som regner med, at der fremover bliver arrangeret tre til fire kurser om året.

Hold dig opdateret med vores aktiviteter og nyheder fra Indre Mission

Vi sender vores nyhedsmailen hver anden torsdag med nyheder fra landsarbejdet og inspiration fra de lokale fællesskaber. Du får også en oversigt over kommende begivenheder og smagsprøver på magasinet impuls.
.
Jesus kom til Emrah i en drøm
Emrah er flygtet fra Tyrkiet, fordi han er blevet kristen. Nu er han frivillig i den tyrkiske menighed i København og bruger tid på at evangelisere…
Alt er tilladt men ikke alt er morsomt
Standupkomikeren Jakob Svendsen har ikke mange hellige køer, men tror på en hellig Gud.
500 konfirmander gik i Jesus' fodspor
Otto var én af konfirmanderne, der deltog i påskevandringen ud fra missionshuset Bethesda. Efterfølgende er han blevet endnu mere bevidst om, at det…

Annoncer