Romersk-katolsk nej til mission blandt jøder

Vi må ikke frasige os vores missionsforpligtelse over for det jødiske folk, understreger Bodil Skjøtt fra Israelsmission

Den romersk-katolske kirke har udsendt et dokument, der stadfæster kirkens nej til mission blandt jøder. Dokumentet hedder "Sine nådegaver og sit kald fortryder Gud ikke", og det er udsendt af Vatikanets kommission for religiøse forbindelser med jøderne. Ifølge den romersk-katolske kirkes danske hjemmeside siger dokumentet, at den romersk-katolske kirke ikke støtter "nogen særlig institutionel mission" til jødernes omvendelse. Dokumentet tilføjer, at kristne, der vidner om deres tro på Kristus, bør gøre det på en "ydmyg og forsigtig måde", især i lyset af Holocaust.

    "Jeg bliver oprigtig ked af det, når et dokument, hvis gode og nødvendige anliggende egentlig er at lægge afstand til kirkehistoriens antisemitisme og bekæmpe den aktuelle antisemitisme, så fortsætter med at lægge afstand til jødemission. At Gud ikke har fortrudt sit kald og sine løfter til Israels folk indebærer ikke, at der så er en særlig vej til fællesskab med Gud for jøder uden om Jesus," siger Israelsmissionens generalsekretær Bodil Skjøtt som en kommentar til det katolske dokument.

    "Vi må ikke frasige os vores missionsforpligtelse over for det jødiske folk, fordi jødiske rabbinere - og kristne ledere med dem - så beskylder os for antisemitisme og prikker til vores dårlige samvittighed i forhold til Holocaust. Det er at gøre, hvad der er ondt, endnu værre," mener generalsekretæren.

Hold dig opdateret med vores aktiviteter og nyheder fra Indre Mission

Vi sender vores nyhedsmailen hver anden torsdag med nyheder fra landsarbejdet og inspiration fra de lokale fællesskaber. Du får også en oversigt over kommende begivenheder og smagsprøver på magasinet impuls.
.
Seneste artikler
500 konfirmander gik i Jesus' fodspor
Otto var én af konfirmanderne, der deltog i påskevandringen ud fra missionshuset Bethesda. Efterfølgende er han blevet endnu mere bevidst om, at det…
Det gavner fællesskabet at man ikke altid går i takt
Vi skal ikke se uenighed som en trussel mod sammenholdet, men som en mulighed for at udvikle et endnu stærkere fællesskab, siger brobygger og debattør…
Vi skal huske på at vi kan tage fejl
For Filip Bangura Fyhn, der er landsleder for IMU, er det vigtigt, at der er plads til forskelligheder og nuancer i de kristne fællesskaber, uden at…

Annoncer