Krig er fyldt med etiske dilemmaer

I en uperfekt verden kan vi komme i situationer, hvor det er bedre at slå ihjel end at lade være, mener flyverpræst Heinrich Pedersen

Ud over at være sognepræst har Heinrich Pedersen siden 2006 været flyverpræst med tilknytning til Flyvestation Skrydstrup.

Det sjette bud lyder: Du må ikke slå ihjel. Hverken mere eller mindre. Og i en ideel verden var det heller ikke nødvendigt at tale om undtagelser og formildende omstændigheder, mener Heinrich Pedersen, der er sognepræst i Nørup og Randbøl ved Vejle og har deltaget i en række internationale missioner som flyverpræst.

»Har man siddet over for en soldat, som har været nødt til at slå ihjel, er man ikke i tvivl. At slå ihjel gør noget ved os, som vi ikke kan ryste af os igen. Derfor bør en kristen selvfølgelig holde sig langt væk fra våben og krig. Den ligger umiddelbart lige til højrebenet. Men uanset hvordan vi forholder os til krig, er der en række etiske dilemmaer, som vi må forholde os til,« siger han.

Tre hovedpositioner

Emnet har optaget teologer i århundreder, og Heinrich Pedersen inddeler deres konklusioner i tre positioner, som alle begrundes ud fra vers i Bibelen.

»Den første position er den pacifistiske. Det sjette bud siger ‘Du må ikke slå ihjel’, og Jesus siger ‘Vend den anden kind til’, derfor kan kristne ikke gå i krig,« forklarer han.

Den anden position kalder han Gud med os med henvisning til indgraveringen »Gott Mit Uns« på de tyske soldaters bæltespænder under første og anden verdenskrig.

»Vi vil gerne have Gud på vores side, og mange bibelvers lover netop, at Gud vil sikre sejr over fjenden. De fleste kan godt indse, at disse løfter ikke kan spændes for en hvilken som helst politisk eller ideologisk vogn. Alligevel har de fleste af os det sådan, når vi står i en konflikt, at Gud må da holde med os,« siger han og tilføjer:

»Det passer ikke, når det påstås, at religion er årsagen til alle krige. Men det er nemt at finde krige, hvor der er opstået en konflikt, og hvor mennesker på begge sider hiver Gud ind fra højre og siger: ‘Gud med os’.«

Retfærdig krig

Den tredje position kalder han retfærdig krig. Den tager udgangspunkt i påbuddet om at tage sig af de svage i samfundet og Paulus’ ord i Rom 13,4, hvor han skriver: »Ikke for ingenting bærer myndighederne sværd; de er Guds tjenere og skal lade vreden ramme dem, der gør det onde.«

Teologerne Augustin (354-430) og senere Thomas Aquinas (1225-1274) udfoldede på baggrund af versene en række argumenter for, at kristne under visse omstændigheder kunne gribe til våben, og særligt Aquinas’ tanker går igen i Geneve-konventionerne, som indeholder de internationale love for krig og er underskrevet af langt de fleste lande i verden.

»Vi finder også tanken i Luthers toregimentelære, hvor han om det verdslige regimente siger, at myndighederne er indsat af Gud for at beskytte den svage i samfundet, om nødvendigt med sværd,« tilføjer Heinrich Pedersen.

Flere dilemmaer

Med de tre udgangspositioner følger tre forskellige typer etik.

»Et konsekvent pacifistisk udgangspunkt siger, at jeg ikke må slå ihjel. Ikke under nogen omstændigheder. Dermed undgår jeg umiddelbart at få beskidte fingre. Men hvad nu, hvis jeg ved at skyde en fjende faktisk kan redde ti menneskers liv – gør jeg mig så skyldig i ti menneskers død, fordi jeg ikke ville tage ét?« spørger Heinrich Pedersen.

»Gud med os-udgangspunktet er tilsyneladende enkelt, for hvis jeg er overbevist om, at jeg har Gud på min side, så har jeg vel næsten en guddommelig ret til at tage det andet menneskes liv. Eller hvad? Man kan godt høre, at den er farlig,« konstaterer han.

»Og så er der retfærdig krig-positionen, som er mere nuanceret, men også svær at håndtere, fordi den enkelte soldat hele tiden må overveje, om det, han gør, er en retfærdig krigshandling, som beskytter den svage. Det er slet ikke let.«

Reglerne bøjes

To hovedpunkter i krigens regler er, at man aldrig må være aggressoren, altså den angribende part, og at det, man forsvarer, skal være ens eget. Disse punkter bliver fortolket temmelig bredt.

»Når præsident Zelenskyj i Ukraine siger: ‘Vi forsvarer Europa’, så er det et signal til de andre europæiske lande: ‘Det her er også jeres sag, så kom og hjælp os!’ Og når Putin taler om militære operationer for at hjælpe trængte russere i Ukraine, så understreger han, at han ikke er aggressor, men blot forsvarer den svage. Man kan forholdsvis let bøje reglerne til sin egen fordel,« forklarer han.

Vi vil gerne have Gud på vores side, og mange bibelvers lover netop, at Gud vil sikre sejr over fjenden. De fleste kan godt indse, at disse løfter ikke kan spændes for en hvilken som helst politisk eller ideologisk vogn

Det fik for nylig pave Frans til at konstatere, at der ikke findes retfærdig krig. Det er Heinrich Pedersen ikke helt enig i.

»Jeg tror, han siger sådan, fordi begrebet ofte er blevet brugt til at retfærdiggøre egne krigshandlinger i modsætning til fjendens. Men det er jo snarere Gud med os-tankegangen, der argumenterer sådan. Jeg er enig med paven så langt, at når krigen starter, og kuglerne flyver, kan man ikke tale om retfærdig krig, for krig får det værste op i folk. Men jeg mener godt, at man kan tale om retfærdig krig som begreb og som argument for, at kristne kan deltage i krig.«

Ansvar for egne handlinger

Han mener også, at begrebet kan bruges af den enkelte soldat, som står til ansvar for sine egne handlinger under krigen.

»Inden soldaten skyder, må han overveje, om det er lovligt – ud fra krigens love – om det er formålstjenligt – altså om han beskytter den svage, eller om han for eksempel er drevet af hævntørst. Og endelig må han overveje, om han kan leve med sig selv bagefter, hvis han vælger at skyde. Her vurderer soldater naturligvis forskelligt, og det er der plads til, for soldater er ikke maskiner. Heller ikke når de er i krig. Sagen er naturligvis en anden, hvis han ved ikke at skyde udsætter sig selv eller sine kammerater for fare. Så er han nødt til at skyde, men så mener jeg også, at brodden er taget af dilemmaet.«

En kristen pligt

De sidste 30 år har danske soldater deltaget i en række krige uden for landets grænser som en del af NATO og andre vestlige koalitioner. Det har rejst diskussionen, om Danmark overhovedet bør involvere sig i andre landes krige.

»Det er en relevant diskussion, og jeg anerkender, at andre når frem til andre konklusioner end jeg. Jeg ser sådan på det, at når vi lever i en globaliseret verden, hvor nyheder fra slagmarken når os få minutter, efter de er sket, så bør vi også gribe ind, hvis vi kan. Det svarer til, at jeg ser en lille dreng få bank af tre store lømler på gaden. Hvis jeg har muligheden, er det min kristne pligt at gribe ind, standse konflikten og om muligt sørge for, at den ikke gentager sig.«

Han anerkender, at man derved gør sig til en del af konflikten.

»Man bliver fedtet ind i konflikten, og man risikerer at stille sig på den ene lømmels side i kampen mod den anden lømmel. Det har vi set eksempler på i både Afghanistan og Syrien, og det er endnu et dilemma, som vi må vedkende os. Og for nogle er det naturligvis et argument for, at vi skal blande os helt udenom.«

Til ansvar for Gud og mennesker

Selv om Heinrich Pedersen mener, at det i visse situationer kan være nødvendigt at gribe til våben, så er det ikke en tilsidesættelse af buddet om ikke at slå ihjel.

»Det sjette bud gælder, og ingen bør slå andre ihjel! Har jeg gjort det alligevel, må jeg bede om tilgivelse for det, også selv om jeg synes, jeg var nødt til det og gjorde det i en god sags tjeneste. De handlinger, man foretager sig i krig, er ikke undtaget hverken juridisk lovgivning, hvor vi er ansvarlige over for domstolene, eller åndelig lovgivning, hvor vi står strafskyldige over for Gud. Men i syndens og dødens verden kan vi komme i situationer, hvor jeg vurderer, at det er bedre at slå ihjel end at lade være.«

 

HEINRICH W. PEDERSEN

- Sognepræst i Randbøl og Nørup Sogne siden 2006.
- Generalsekretær i Den Danske Israelsmission 1995-2006.
- Missionær i Nepal for Santalmissionen 1986-1995.
- Cand.mag. i historie og religionsvidenskab.
- Tidligere sergent i flyvevåbenet og medlem af Flyverhjemmeværnet, siden han var 18 år.
- Tilknyttet Flyvestation Skrydstrup som flyverpræst siden 2006.
- Udsendt som flyverpræst til internationale missioner i bl.a. Libanon, Libyen, Irak, Kuwait, Tyrkiet, Estland og Litauen.

Hold dig opdateret med vores aktiviteter og nyheder fra Indre Mission

Vi sender vores nyhedsmailen hver anden torsdag med nyheder fra landsarbejdet og inspiration fra de lokale fællesskaber. Du får også en oversigt over kommende begivenheder og smagsprøver på magasinet impuls.
.
Seneste artikler
500 konfirmander gik i Jesus' fodspor
Otto var én af konfirmanderne, der deltog i påskevandringen ud fra missionshuset Bethesda. Efterfølgende er han blevet endnu mere bevidst om, at det…
Det gavner fællesskabet at man ikke altid går i takt
Vi skal ikke se uenighed som en trussel mod sammenholdet, men som en mulighed for at udvikle et endnu stærkere fællesskab, siger brobygger og debattør…
Vi skal huske på at vi kan tage fejl
For Filip Bangura Fyhn, der er landsleder for IMU, er det vigtigt, at der er plads til forskelligheder og nuancer i de kristne fællesskaber, uden at…

Annoncer