En anderledes sommer på Mørkholt

De planlagte programmer for de tre store bibelcampinger midt i sommerferien bliver ikke til noget. Der arbejdes med alternativer.

Denne sommer kan der ikke afholdes arrangementer med mere end 500 mennesker og ingen ved endnu, hvor høj grænsen er frem til den 1. september, som er den dato, myndighedernes forbud gælder til.

Familiecamping (FC2), UngCamp og Bibelcamping for alle har hver sommer mere end 500 besøgende og kan derfor ikke gennemføre med det program, de har planlagt. 

Mørkholt Strand Camping er stadig åben og ser frem til at få besøg af sommerglade campister til en sæson, der vi gå over i historien pga. de begrænsninger corona-pandemien medfører.

Der tænkes i alternative mødeformer

Udvalgene bag de tre arrangementer har besluttet at arbejde med alternative tilbud til såvel pladsens gæster som dem, der kigger med fra andre steder i sommerlandet.

I en udmelding omkring sommerens situation skriver de, at de alternative tilbud med stor sandsynlighed omfatter digitale medier og en form for streaming. De kan dog endnu ikke komme nærmere ind på, hvad det er, da planlægningsprocessen kun lige er begyndt. 

Mørkholt Strand Camping holder åbent

Sæsonen på Mørkholt Strand Camping er godt igang. Pladsen holder åbent efter anbefaling fra myndighederne og tager alle de forbehold for forsamling og smittefare, som sundhedsmyndighederne anbefaler. 

De gæster, som har reserveret plads eller hytte til sommerens arrangementer, er stadig velkomne. Ønsker man at afmelde sin reservation, kan depositum ikke tilbagebetales, men det er muligt at overføre det til en reservation senere på året. Lejrchef Ole Korsholm Nielsen håber, at mange stadig vil besøge pladsen i sommerferien.

Hold øje med hjemmesiden bibelcampingmorkholt.dk for mere info.

Hold dig opdateret med vores aktiviteter og nyheder fra Indre Mission

Vi sender vores nyhedsmailen hver anden torsdag med nyheder fra landsarbejdet og inspiration fra de lokale fællesskaber. Du får også en oversigt over kommende begivenheder og smagsprøver på magasinet impuls.
.
500 konfirmander gik i Jesus' fodspor
Otto var én af konfirmanderne, der deltog i påskevandringen ud fra missionshuset Bethesda. Efterfølgende er han blevet endnu mere bevidst om, at det…
Det gavner fællesskabet at man ikke altid går i takt
Vi skal ikke se uenighed som en trussel mod sammenholdet, men som en mulighed for at udvikle et endnu stærkere fællesskab, siger brobygger og debattør…
Vi skal huske på at vi kan tage fejl
For Filip Bangura Fyhn, der er landsleder for IMU, er det vigtigt, at der er plads til forskelligheder og nuancer i de kristne fællesskaber, uden at…

Annoncer