IM taler ikke om kampagner men om givertjeneste

Indre Missions økonomichef fylder 50 år. Han har det seneste år arbejdet med Indre Missions økonomi og givertjeneste.

Bjarne Christensen er født den 29. februar og kan i år fejrer 50 års fødselsdag

»Hver gang vi bruger en krone, er det penge, vi skal bede om hos vores givere.«

Det siger Bjarne Christensen om det ansvar, han føler som økonomichef i Indre Mission. Han kom fra en stilling som landbrugsrådgiver i en bank og var vant til, at udgifterne kunne faktureres videre til kunderne.

»Til gengæld har det været en stor oplevelse at mærke den trofaste og loyale opbakning fra IM’s mange venner,« tilføjer Bjarne Christensen, der fylder 50 år sidst i februar.

»Bjarne har et stort hjerte for mission,« forklarer generalsekretær Jens Medom Madsen om sit indtryk af økonomichefen, som tiltrådte stillingen i februar 2021. »Og så har Bjarne en stor forståelse for den lokale forankring, som er så vigtig for IM.«

Vigtig i ISOBRO’s bestyrelse

En af Bjarne Christensens opgaver er en bestyrelsespost i indsamlingsorganisationernes brancheforening, ISOBRO, hvor generalsekretær Kenneth Kamp Butzbach glæder sig over, at Indre Mission sidder med i bestyrelsen og kan repræsentere de kirkelige organisationer.

»Det er vigtigt, at ISOBRO favner bredt. Det giver en god diskussion på tværs og mange input,« fortæller Kenneth Kamp Butzbach.

Bjarne Christensen er den eneste i ISOBRO’s bestyrelse, der i det daglige arbejder med økonomistyring.

»Alle medlemmer af bestyrelsen arbejder med indsamling. Men mens de andre bestyrelsesmedlemmer har meget fokus på indsamlingskampagner, så har jeg som økonomiansvarlig både fokus på indsamling og den daglige drift. Det giver mig nogle andre perspektiver på indsamling, som jeg kan bringe ind i bestyrelsen,« siger Bjarne Christensen.

»I Indre Mission taler vi ikke om kampagner, men om givertjeneste. Vi kan ikke rette op på økonomien med en kampagne, men er helt afhængige af trofaste givere, der vil støtte op om det samlede arbejde.«

Hold dig opdateret med vores aktiviteter og nyheder fra Indre Mission

Vi sender vores nyhedsmailen hver anden torsdag med nyheder fra landsarbejdet og inspiration fra de lokale fællesskaber. Du får også en oversigt over kommende begivenheder og smagsprøver på magasinet impuls.
.
Jesus kom til Emrah i en drøm
Emrah er flygtet fra Tyrkiet, fordi han er blevet kristen. Nu er han frivillig i den tyrkiske menighed i København og bruger tid på at evangelisere…
Alt er tilladt men ikke alt er morsomt
Standupkomikeren Jakob Svendsen har ikke mange hellige køer, men tror på en hellig Gud.
500 konfirmander gik i Jesus' fodspor
Otto var én af konfirmanderne, der deltog i påskevandringen ud fra missionshuset Bethesda. Efterfølgende er han blevet endnu mere bevidst om, at det…

Annoncer