Kristendomskursus.dk forandrer mennesker - indremission.dk
Indre Missions Tidende

21.11.2022

Kristendomskursus.dk forandrer mennesker

En personlig invitation til et kristendomskursus kan få afgørende betydning for menneskers liv.




»Det er mit indtryk, at undervisningen i kristendommen gør en forskel i menneskers liv,« fortæller missionskonsulent Maria Legarth.

For nogle år siden blev Kristendomskursus.dk gennemført i missionshuset i Allerød. Det fik så stor betydning for flere af deltagerne, at de stadig kommer i en bibelgruppe.

Opdateret undervisningsmateriale og ny hjemmeside

Indre Missions grundkursus i kristendom er i år blevet gennemtænkt på ny. Kurset, der forhandles af Forlagsgruppen Lohse, blev lanceret i 2009. Maria Legarth har arbejdet undervisningsmaterialet igennem og hjemmesiden, som hører til kurset, er blevet opdateret. 

Senere på måneden mødes Indre Missions missionsteam for at lægge planer for, hvordan kurset kan nå ud til endnu flere. 

En personlig invitation betyder meget

Lige nu kører der igen et kristendomskursus i Allerød, hvor Maria Legarth underviser 12 deltagere. Hun var også involveret i et kursusforløb i Høng på Vestsjælland, hvor deltagerne havde hørt om kurset, fordi de havde fået en personlig invitation.

»Personlige kontakter betyder meget for at få deltagere med i kristendomskursus,« siger missionskonsulenten, der glæder sig over at kurset bliver brugt rundt omkring i kristne fællesskaber.


Læs bladet her:
.
Indre Mission
Korskærvej 25
7000 Fredericia
T: 75 92 61 00
E: post@indremission.dk

Persondatapolitik
Cookiepolitik
Whistleblowerordning
Følg vores aktiviteter