Der er i høj grad en større problematisering af køn i dag, end der har været tidligere. Men i stedet for at udjævne forskellene mellem kønnene, skal vi bruge dem aktivt i vores kristne fællesskaber, mener ungdomskonsulent Nanna Forum Dideriksen.
»Det kan være svært at tale generelt om mænd og kvinder, fordi vi er så forskellige alle sammen hver især. Og Bibelen fokuserer på flere ligheder end forskelle mellem kønnene. Først og fremmest er vi alle skabt som mennesker. Vi har alle fået et sted og nogle ressourcer, som vi skal forvalte. Meget af det, Gud siger til os gennem Bibelen, handler ikke om mænd og kvinder, men om mennesker. Vi er placeret et sted og skal tjene hinanden og Gud,« fortæller Nanna.
Nogle gange skal kvinderne altså kende deres plads og give plads til mændene
Selvom der er færre forskelle end ligheder, er det alligevel vigtigt at være opmærksom på at give plads til kønnenes forskelligheder i de kristne fællesskaber.
»Mand og kvinde beskrives ud fra kromosomer, men der er forskel på, hvilke personligheder vi rummer, og det er vigtigt, at vi rummer det i fællesskaberne. Jeg kan egentlig bedre lide at tale om det feminine og det maskuline, fordi det ikke handler om kønnet, men om personligheden hos den enkelte, hvor begge sider sagtens kan være repræsenteret i samme køn.«
Ydmyg bibellæsning
Nanna håber, at flere får øjnene op for vigtigheden af at give plads til både det feminine og det maskuline i fællesskaberne.
»Det ene kan ikke undvære det andet. De feminine træk er for eksempel omsorg, bløde værdier og stabilitet. De maskuline træk derimod er blandt andet at tage ansvar, at være resultat-orienteret og at have lyst til forandring. De to sider er vildt gode sammen,« understreger hun.
Når Bibelen alligevel taler om, at manden bl.a. skal være kvindens hoved eller være leder for kirken, så er det ikke nødvendigvis så enkelt, mener Nanna.
»Paulus fortæller os i Efeserbrevet 5,21, at mænd og kvinder skal underordne sig hinanden. Det betyder, at vi kvinder skal underlægge os mændene, men samtidig også, at mændene skal elske kvinden, som Kristus elskede kirken. Derved kan vi være med til at lede hinanden tættere på Jesus, selvom det kan virke gammeldags og provokerende. Det er svært at gennemskue, hvordan vi skal gøre det i praksis, og vi må gå ydmyge ind i opgaven med at læse Bibelen. Jeg tror, det handler om at finde sin plads i Guds skaberordning.«
De feminine fællesskaber
Mens mange stadig efterspørger mere ligestilling i samfundet, så kvinder får samme rettigheder som mænd, er det modsatte gældende i kirken, mener Nanna.
»Min oplevelse er faktisk, at kirken i høj grad er præget af de feminine træk i dag. Det er i høj grad omsorgen, de bløde værdier og 'vi gør, som vi plejer'-tilgangen, der fylder,« siger ungdomskonsulenten.
Derfor vil hun gerne opmuntre til at skabe en bedre balance mellem det maskuline og det feminine.
»Jesus repræsenterer selv begge sider. Han er helt klart feminin, kan godt lide børn, er omsorgsfuld, tilgiver og hjælper de svage. Men Jesus er også den maskuline, der tager ansvar, forandrer verden og skaber resultater. Jeg savner mændene og det maskuline i aktion, og det ville være spændende, hvis det feminine kunne udfordre det maskuline ved at trække sig lidt tilbage og give mere plads til forandring og vildskab i kirken,« udbryder Nanna.
Hvis fællesskaberne fremover også skal rumme det maskuline, kræver det derfor en indsats fra både mænd og kvinder.
»Det handler om at finde sin plads. Ikke i køkkenet, men i Guds skaberordning. Mand, kend din plads. Kvinde, kend din plads; ikke forskellige steder i husholdningen, men sammen. Nogle gange skal kvinderne altså kende deres plads og give plads til mændene, og der ligger en stor opgave til de mange kvindelige ledere rundt omkring. Tal mændene op. Det kan være et langt, sejt træk. Men hvis mændene ikke føler, der er brug for dem, så holder de sig tilbage,« påpeger Nanna.
Mere sand kristendom
Hvis man ønsker at skabe en større balance mellem det feminine og det maskuline i sit eget fællesskab, er der flere ting, man kan overveje at ændre på.
»Kig på sangene, I synger, og de aktiviteter, I samles om. Mange steder mangler der noget handling. Hvor det bare handler om at tale og lytte. Vi har så mange pussenusse-fællesskaber rundt omkring. For eksempel taler vi om, at vi skal ud i mission, men vi gør det aldrig. Der skal mere handling til, for så bliver det mere sand kristendom. Kirken har stået stille i mange år, og nu er der brug for, at der er nogle mænd, som går foran og gør noget,« udfordrer Nanna.
»Jeg ved ikke, om der er ligestilling i kirken. Men jeg tror på, Bibelen beskriver den bedste måde at leve på. Det handler ikke om arbejdsfordelingen i hjemmet eller på jobbet. Det kan vi i høj grad deles om. Men Gud har sat os i en orden i forhold til hinanden, fordi det gør noget godt for os mennesker, når vi sætter andre først. Vi må stole på, at noget af det, der falder os naturligt, er det, som Gud vil bruge os til hver især.«
